Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Økologisk selvforsynende have

Foredrag med Marie Junker Boesen, der er faglært økologisk Landmand, og har stor viden om grøntsagsdyrkning.

Info

Hvornår 
24. marts 2022
19:00 - 21:30
Pris 
75 kr.
Medlemspris 
50 kr.
Afdeling/kreds 
Haderslev

Marie Boesen er faglært økologisk landmand, med en stor passion for økologisk grøntsagsdyrkning, selvforsyning og jord- og plantebiologi. Hun underviser til dagligt på Nordfyns Højskole.
Marie vil dele ud af sine erfaringer med økologisk grøntsagsproduktion og vil komme med fif og råd til, hvordan man kan gøre sin egen have grønnere, mere frugtbar, vildere og lettere at passe. Vi vil dykke ned i jordens fascinerende mikrobiologi, gennemgå komposterings-teknikker, nørde sædskifte og haveplanlægning, snakke om jorddække, kompost the, insektvenlige tiltag og grøntgødninger. Marie vil desuden komme med konkrete råd og eksempler, som vil være lette at tage med sig hjem og benytte i sin egen baghave eller i altankassen. Foredraget er for alle, både dem der er helt grønne, eller dem der allerede er i gang med at dyrke grøntsager. Og så kan foredraget virke som inspiration og forberedelse til aftenturen til den gravefri køkkenhave i Genner til august.
Pris for deltagelse er 50 kr. for medlemmer af Haveselskabet og 75 kr. for ikke-medlemmer, inkl. kaffe og kage.

Adresse 
Bispebroen 3
Månen, Kulturhus Bispen
6100 Haderslev
Kontaktperson 
Poul Pedersen
21646084

Tilmelding ikke nødvendig