Pileflet AFLYST
Info
Årets første arrangement i 2023 er en Haveaktivitetsdag, hvor Pilefletter Anne Mette Hjørnholm fra Hjerm underviser i pileflet.
Fletning med pil er et utroligt gammelt håndværk. Teknikken er fra tidernes morgen blevet anvendt til mange forskellige krigs-, brugs- , lege- og pyntegenstande. Gennem de senere år er mulighederne og skønheden i dette naturmateriale blevet ”genopdaget” og flere og flere bliver grebet af teknikken og mulighederne i disse smidige kviste.
Der vil blive mulighed for at flette et mejsekugle-kræmmerhus i pil eller et krukkestativ i pil, så det kan anbefales at medbringe en beskæresaks og en krukke med sand eller fint grus.
Mød op til en spændende aktivitetsformiddag, hvor man kan få et flot naturprodukt med hjem til fremtidig glæde for sig selv og sin familie, samt ikke mindst havens blomster og fugle.
Pris inkl. kaffe og rundstykker:
75 kr. for medlemmer
100 kr. for ikke medlemmer
Materialer betales særskilt
Tilmelding til Jane Graugaard på mail: jagos@mail.dk eller 4036 3601