Gå til hovedindhold
Arrangement - Plante- og havemarkeder

Plantemarked i Roskilde

Roskilde/Køge afdeling inviterer til plantemarked ved Roskilde Havn på plænen foran Vikingeskibsmuseet.

Info

Hvornår 
05. maj 2019
12:00
Pris 
0
Medlemspris 
0
Afdeling/kreds 
Roskilde-Køge

Haveselskabet Roskilde/Køge afdeling inviterer til plantemarked ved Roskilde Havn på plænen foran Vikingeskibsmuseet (ved Strandengen).

Vi håber på en hyggelig dag med havesnak, møde med andre haveentusiaster og muligheden for at gøre et godt køb.

Ved plantemarkedet kan alle (”almindelige” havefolk, såvel som professionelle) medbringe planter i potter, forsynet med navneskilte. Man kan også vælge at medbringe og sælge ting, som på en eller anden måde har tilknytning til haven, f.eks haveblade, havelitteratur, plantekasser eller lignende. Der kan også være deltagere, som kun er interesseret i at bytte planter.

Nogle plantesælgere vil måske bare sætte kasser direkte på græsset, andre har borde med og laver udstillinger med planterne. Det er meget forskelligt, hvordan man arrangerer sig, da der vil være deltagelse af både private haveejere, der sælger ud af deres overskud af planter, mindre hobby-planteskoler og større planteskoler. Tanken er, at planterne skal skifte hænder og dermed skabe nyt liv i en anden have. Der er også mulighed for at få en god havesnak og dele erfaringer med andre.

For parkering henviser vi til p-pladserne ved Strandengen eller ved havnen.

Da arrangementet afholdes udendørs, kan det blive nødvendigt at aflyse i tilfælde af meget dårligt vejr eller anden force majeure. Man bør derfor holde sig ajour via vores lokale facebookside, som vil blive opdateret i dagene op til arrangementet.

Der vil være mulighed for at købe kaffe og the samt kage og sodavand til rimelige priser.

Deltagelse i plantemarkedet er gratis for alle, både udstillere og gæster.

Information til udstillere:

Tilmelding er ikke nødvendig. Udstillere kan møde op fra kl. 10.45, hvor der vil blive åbnet for adgang til græsplænen for almindelige privatbiler, herunder med trailere, og ladbiler. Adgangen til græsplænen foregår gennem åbningen i det opsatte hegn mod Sankt Clara Vej, ca. 10 meter efter Strandengen. Der er normalt kæde for åbningen i hegnet, men denne vil blive fjernet kort før kl. 10.45.

Det er tilladt at køre ind og læsse planter af/parkere en trailer. Biler, herunder ladbiler, må ikke parkeres på plænen under plantemarkedet. For parkering henviser vi til p-pladserne ved Strandengen eller ved havnen.

Kørsel med lastbiler og andre tunge køretøjer er ikke tilladt på græsplænen. Det er heller ikke tilladt at ramme pæle/pløkke ned i græsplænen.

Eventuelle biler skal været fjernet fra græsplænen senest kl. 11.45, idet plantemarkedet starter kl. 12.00.

Efter plantemarkedets afslutning kl. 15.00 vil der på ny blive åbnet for indkørsel på plænen i ca. ½ time med henblik på fjernelse af alt opstillet materiale. Alle biler skal være ude af området igen senest kl. 16.00.

Enhver udstiller er ansvarlig for at fjerne alt materiale, der er medbragt til området, herunder eget affald.

Adresse 
Plænen foran Vikingeskibsmuseet
ved Strandengen
4000 Roskilde
Kontaktperson 
Marianne Lund Larsen
50572717

Tilmelding ikke nødvendig

Få rabat på din billet til Cph Garden 2019

Bliv medlem af Haveselskabet og få billetten for kun 125 kr. Du sparer 75 kr. Du kan købe op til fire billetter til medlemspris, så du kan invitere din familie eller venner med.