Gå til hovedindhold
Arrangement - Haverejser

Rhodo 2018 Westerstede

Tag med på bustur til den fantastiske planteudstilling RHODO 2018 i Westertede i Tyskland.

Info

Hvornår 
14. maj 2018
05:30
17. maj 2018
00:00
Pris 
4.025 kr. pr. person i delt dobbeltværelse (Prisen er baseret på min. 40 delt.). Tillæg enkeltværelse 475 kr.
Medlemspris 
3.395 kr. pr. person i delt dobbeltværelse (Prisen er baseret på min. 40. delt.) Tillæg enkeltværelse 475 kr.
Afdeling/kreds 
Sydvestsjælland

På turen vil der også være mulighed for at opleve smukke haver og parker samt gøre gode plantekøb på de planteskoler vi besøger.

Plantemanden og haveentusiasten Finn Bruun er guide på rejsen.

Program

Mandag d. 14. maj
Opsamling:
Kl. 05.30 København, DGI-Byen Tietgensgade 65 ved bowling
Kl. 06.30 Ringsted Station, ved busserne
Kl. 07.00 Slagelse Busterminal, Ndr. Stationsvej
Kl. 08.30 Bramdrupdam - p-plads Kokholm (nedenfor Scandic hotel)

Opsamling på Fyn samt i Sønderjylland; langs motorvejen – efter aftale.

Når alle er samlet i bussen, serveres morgenmad, bestående af rundstykke med pålæg, morgenbrød samt kaffe/the dertil. Videre sydpå med pause undervejs, med mulighed for køb af frokost. Ankomst til Bremen i løbet af eftermiddagen

Besøg i Bremens Botaniske Have, hvor de mange rododendroner står i fuldt flor.

Herefter kører vi til vores hotel der ligger lidt nordfor Bremen. Vi bor på det samme hotel alle tre nætter.

Adresse: ATLANTIC Hotel Vegesack, Sagerstraße 20, 28757 Bremen. Læs mere: https://www.atlantic-hotels.de/en/hotel-vegesack/

Tirsdag d. 15. maj

Efter morgenmaden begiver vi os afsted til den store rododendronudstilling. Et fantastisk blomstershow i Westerstede, som kun afholdes hvert fjerde år. Her omdannes bymidten til et sandt blomsterorgie af de smukkeste rododendroner og meget mere. Læs mere: http://www.rhodo.de/

Midt på eftermiddagen besøger vi en af Tysklands ældste planteskoler G. D. Böhlje Baumschulen i Westerstede. Den er etableret i 1845 og drives i dag af sjette generation. Her vil der være rig mulighed for plantekøb af rhododendron mm. Læs mere: http://www.boehlje.de/

Onsdag d. 16. maj

Om formiddagen besøger vi Staudengärtnerei Wichmann i Wiefelstede. De har et stort udvalg af stauder og prydgræsser, og der vil være mulighed for plantekøb. Læs mere: http://www.stauden-wichmann.de/

Derefter går turen til Park der Gärten ved Bad Zwischennahn. En kæmpestor park på 14 ha. Med mange spændende showhaver. Der vil være god tid til at gå rundt i parken, hvor man også finder en restaurant og en butik mm. Læs mere: http://www.park-der-gaerten.de/

Sidst på eftermiddagen går turen igen mod hotellet, og på vejen holder vi ved Garten Moorriem - en have der har vundet international anerkendelse for sine smukke staudebede. Læs mere: http://garten-moorriem.de/

Torsdag d. 17. maj

Efter morgenmaden går turen igen mod Danmark. For at undgå vejarbejdet omkring Hamburg, tager vi færgen over Elben og kører af de smukke tyske landeveje op gennem Holstein til Rendsburg, hvor vi spiser frokost på en restaurant tæt ved Kieler Kanalen.
Derefter kører vi det sidste stykke hjem, med hjemkomst i løbet af aftenen.

Ret til ændringer i programmet fprbeholdes

Inkl. i prisen: 

Guide på Rejsen

Buskørsel i 4-stjernet turistbus

Broafgift Storebælt

Morgenmad i bussen 1. dag
3 x overnatninger i delt dobbeltværelse
3 x morgenmad på hotellet
3 x aftensmad (buffet) på hotellet
1 x frokost (4. dag)
Entré til Botanika i Bremen
Entré til RHODO 2018
Entré til Garten Moorriem
4 x Færgeoverfarter Vegesack - Lemwerder
Færge Wischhafen – Glückstadt (enkelt)
Moms/vejskatter i Danmark & Tyskland
Gebyr til Rejsegarantifonden

Ekskl. i prisen:
Frokost midt på dagen (1., 2, & 3. dag).
Alle ikke nævnte entréer
Drikkevarer til aftensmad og frokost.
Afbestillingsforsikring.
Rejseforsikring.

Bestil rejsen her: www.egons-rejser.dk. Ved bestilling indbetales et depositum på kr. 500- kr. pr. person. Restbeløbet skal være betalt senest 1/4 2018. Der sendes rejsebevis og betalingsoplysninger efter tilmelding.

Egon's Rejsebureau er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 2271 samt medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.

Afbestillingsforsikring:
Mange har selv en rejseafbestillingsforsikring i deres private rejseforsikring. Hvis ikke kan en sådan tegnes hos Egon's Rejsebureau. En afbestillingsforsikring koster 7 % af rejsens pris (min. kr. 75,- pr. police) og dækker i tilfælde af akut, lægedokumenteret sygdom hos rejsedeltageren selv, ledsager eller nærmeste familie. En afbestillingsforsikring koster 7 % af rejsens pris (min. kr. 75,- pr. police) og dækker i tilfælde af akut, lægedokumenteret sygdom hos rejsedeltageren selv, ledsager eller nærmeste familie. Forsikringen skal tegnes senest samtidig med indbetaling af depositum til rejsen for at være gyldig.

Rejseforsikring:
Kontakt Egon’s Rejsebureau, som kan oplyse forskellige løsninger samt priser.

Rejsebetingelser for busrejser:
Se gældende betingelse på dette link: http://egons-rejser.dk/busrejser/rejsebetingelser-busrejser/
 

Adresse 
Start i København, Tietgensgade 65
(Opsamling flere steder undervejs)
1704 København V
Kontaktperson 
Egon´s Rejsebureau
70 20 18 47 (man.-fre. kl. 9.30-16.30
Tilmeldingsfrist 
1. april 2018

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.