Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Sommerudflugt.

Udflugt til Fyn, hvor vi besøger De Japanske Haver, Jakobsens Planteskole og Sanderumgaard.

Info

Hvornår 
01. juni 2019
08:00
Pris 
400 kr
Medlemspris 
300 kr
Afdeling/kreds 
Aabenraa

Det første sted vi besøger er De japanske Haver på sydvestfyn. Værtsparret Anne og Peter (hortonom/anlægsgartner) købte haven i 2000 for at realisere en længe næret drøm om at skabe en inspirationshave i japansk stil. De har i de forløbne år fået den japanske havekultur ind under huden på talrige rejser til Japan, studier på universitetet i Kyoto og arbejde for en japansk havedesigner.  Haven er inddelt i livets have, meditationshaven, udsigtshaven, vandrehaven, tempelhaven og gårdhaven. Se mere på: www.dejapanskehaver.dk/haverne.

Herefter går turen til Jakobsens Planteskole på 33.000 kvadratmeter, som rummer en rigdom af træer, buske og blomster, som man ikke finder i plantecentrene. Kendere rejser gerne over land og vand for at købe planter hos Arne Jakobsen. »Alle mine planter har en historie. Jeg har samlet dem i løbet af 45 år«, fortæller Arne Jakobsen, som selv udvælger, opformerer og poder sine planter. Læs mere i en artikel her: www.politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/guidesboligdesign/art5471136....

Til sidst besøger vi Sanderumgaard, en gammel romantisk landskabshave, som oprindeligt blev anlagt af Johan Bülow sidst i 1700-tallet. De nuværende ejere, Susanne og Erik Vind, har restaureret haven siden midt i 90’erne med stor opbakning lokalt, fra institutioner og enkeltpersoner. Efter et tilbageslag som følge af stormen i 1999 kunne haven åbnes for offentligheden i maj 2010. Læs mere på www.sanderumgaard.dk/om-haven

Tag madpakken og kaffekanden med. 

Adresse 
Møllemærsk 24
Bo og Aktivitet
6200 Aabenraa
Kontaktperson 
Birte Kenrad
74630101
Tilmeldingsfrist 
11. maj 2019

Bliv medlem og få rabat på din billet til Cph Garden

Prisen er 125 kr. pr. dag for medlemmer af Haveselskabet. Du sparer 75 kr, - og du kan købe op til 4 billetter til medlemspris.