Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Sommerudflugt.

Sommerudflugten går til 4 spændende, men meget forskellige haver. Her kan opleves insekter, kunst, orangeri og planter

Info

Hvornår 
15. juni 2019
07:30
Pris 
375 kr.
Medlemspris 
300 kr.
Afdeling/kreds 
Thisted
Morsø
Thy

Efter opsamling kører vi til Birgit og Jørgen Jensen i Uggerhalne ved Vodskov. Deres have har i fået overskriften ”Fugleparadis i flotte former” i Haven august 2018  side 8 - 17. De har indrettet den 3.000 m2 store have med havedam og bede, så der er optimale betingelser for fugle, frøer og insekter, og hvor der er mange blomster samt frugt og køkkenhave. Til opbevaring af den megen frugt og grøntsager har de bygget en jordkule.

 

Herefter skal vi opleve 2 meget forskellige haver, der ligger tæt på hinanden.

Kunstnerhaven, Glenni Andersen, Mylius Eriksensvej 138, 9210 Aalborg. www.glenniandersen.dk Glenni er glaskunstner og keramiker med værksted og galleri på adressen. Her er haven, hvor man kan gå på opdagelse i de mange rum bl.a. med formklippede buske og træer samt blomster og et stort udvalg af hostaer, bregner og græsser. Alle steder finder man kunst i form af figurer og andre kreative elementer.

 

Idehaven, Haveforeningen Fritiden, Mylius Eriksensvej, 9210 Aalborg. www.idehaven.net  Denne kolonihave er anlagt i cottagegarden stil med et dejligt orangeri og mange kreative løsninger. Her finder man mange forskellige planter.

Haven er opbygget omkring et gammelt æbletræ. Der er tæt beplantet overalt med roser, stauder, træer og buske samt mange sommerblomster i gammeldags stil. Der er mange hyggelige siddepladser. Orangeriet er bygget af genbrugsmaterialer i engelsk stil. Der er mange sjældne og spændende, anderledes planter med flot løv. Der er klatrende planter og også bær og frugt i højden. En lille køkkenhave med højbede. En lille hyggelig gårdhave der blot er et af stederne at slappe af. 

Frokost nydes på Dalle Valle, Aalborg.

Efter frokost skal vi til Laila og Per Kjær, Lindenborgvej 28, Komdrup.       per_k@buus-anlaeg.dk Her oplever vi en plantesamlerhave på små 10.000 kvm. Små stier leder fra den ene afdeling til den næste og byder hele tiden på nye oplevelser. Mange rhododendron, havedam med lille vandløb, spændende træer og buske, stedsegrønne, hostaer, stort drivhus m.m. Den nedre del af haven er holdt som plejet naturhave, her er også en større sø med nøkkeroser og omkranset af rhodendendron. Der findes flere hyggelige siddepladser rundt i haven, så her kan vi nyde en kop kaffe/te. Haven er en gammel landbohave, som har været i konstant udvikling og udvidelse siden overtagelsen i 2001. Der kommer jævnligt nye planter og nye bede. Der er lidt plantesalg. 

Formiddagskaffen og brød medbringer man selv.

Adresse 
Vilsund Strand/Thisted Havn
Ved Stranden 2
7700 Thisted
Kontaktperson 
Per Rysbjerg
29873796
Tilmeldingsfrist 
10. juni 2019
Antal deltagere 
55
Tilmeld dig her

Bliv medlem og få rabat på din billet til Cph Garden

Prisen er 125 kr. pr. dag for medlemmer af Haveselskabet. Du sparer 75 kr, - og du kan købe op til 4 billetter til medlemspris.