Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Storkenæb og flox

Foredrag om storkenæb og flox med Birgitte Husted 20. april 2020 kl. 19 i Tinghuset Ulfborg.

Info

Hvornår 
20. april 2020
19:00 - 22:00
Pris 
150
Medlemspris 
100
Afdeling/kreds 
Vestjysk
Stadil-Vedersø
Tim-Torsted

En aften med storkenæb:

”Er du i tvivl? – så plant en storkenæb,” sagde den engelske havebogsforfatter Margery Fish. Det er et godt råd, for alle kan dyrke storkenæb, og der er storkenæb til ethvert sted i haven. I foredraget hører vi om storkenæb til sol, til skygge, til fugtige såvel som til tørre steder, ligesom vi kikker på de små nuttede til stenbedet.

Vi ser på, hvordan man får flere storkenæb. Så langt de fleste er lette at opformere, i sig selv gevaldigt opmuntrende.

Bestøvning, hybrider, frø og de nye sorter, er også med i programmet. Endelig tager vi til Wisley, Det Kongelige Engelske Haveselskabs berømte have, til ”Trial of Hardy Geraniums”, den store afprøvning af storkenæb, som foregik 2002 - 06.

Som ganske ung var Birgitte Husted medlem af det, der dengang hed “Det jydske Haveselskab”, og på den lokale afdelings haveudflugter tog vi vestjyder oftest østpå, hvor vi måbede over al den frodighed, de fede jorder her kunne fremvise. Én slags planter stod dog lige så godt i hendes have som i de østjyske, nemlig storkenæb, så dem anskaffede hun flere og flere af. Efterhånden som samlingen af storkenæb  voksede, blev hun mere og mere optaget af dem, og langsomt men sikkert sneg de sig under huden og gjorde hende til storkenæb-nørd.

 

På helt anderledes måde blev hun “floksoman”. Det skete nemlig ganske pludseligt. For mange år siden så hun i en have en overmåde smuk og ren lilla farve, der strålede ud fra store pyramideformede blomsterstande. Det viste sig at være  Phlox paniculata ‘Lilac Time’. Hun var med et slag solgt, og snart boede ikke blot ‘Lilac Time’ men også mange andre floks i hendes have. Det viste sig oven i købet, at floksene passede fint sammen med storkenæbene. De to slags planter supplerer hinanden på bedste vis.

.

 

Adresse 
Tingvej 5
Tinghuset
6990 Ulfborg
Kontaktperson 
Kirsten Rathkjen
26290673

Tilmelding ikke nødvendig