Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Svampetur i Tolne Skov

Tag familie og venner med på Svampetur

Info

Hvornår 
11. september 2021
13:00 - 16:00
Pris 
60
Medlemspris 
60
Afdeling/kreds 
Sindal og omegn

Spisesvampe er i høj kurs i en tid, hvor det er blevet moderne at lave maden fra bunden, og der er da også kun gode grunde til at tage på svampetur. Det er en dejlig aktivitet for hele familien, og det giver ikke bare motion, frisk luft og natur på nært hold, men også kantareller, Karl Johanner og champignoner, der med en god opskrift kan blive til en dejlig svamperisotto.

Men inden du går på jagt efter svampe til din risotto, er det en god ting med en smule forberedelse, og derfor har vi allieret os med Naturvejleder Jakob Kofoed, der vil tage os med på en rejse ind i svampenes verden. I den smukke Tolne Skov vil han vise os steder, hvor vi kan indsamle svampe. Han vil også fortælle om de mange fine spiselige men også giftige svampe, der findes i området. Vi skulle dermed meget gerne lære, hvilke svampe, vi gerne vil have med hjem i kurven og hvilke, vi absolut skal holde os fra.
 

Arrangementet starter ved Tolne Skovpavillion, Bakkevej 5, Tolne, 9870 Sindal, hvor vi mødes den 11. september kl. 13:00. Efter en kort velkomst, skal vi med Jakob på tur rundt i området og nyde godt af hans kendskab til de gode svampeindsamlingssteder, samt hans viden omkring de enkelte svampearter.

Efter en forhåbentlig udbytterig travetur, skulle alle gerne være blevet klogere på de mange interessante og særlige skabninger og måske fået inspiration til, hvordan de mange flotte svampe kan tilberedes på en måde, så de bliver en kulinarisk oplevelse.

Til slut vil Havekredsen servere kaffe og the, under den overdækkede pavillion midt i Tolne Skovs smukke naturlige omgivelser for på den måde at runde dagen af i hyggeligt selskab.

Medbring gerne en kurv til at indsamle svampene i, en lille skarp kniv, til at rense svampene med samt gode travesko og praktisk tøj efter vejret.

Vil du gerne vide lidt på forhånd, kan du finde yderligere inspiration her: http://www.svampeguide.dk/bedste-spisesvampe

Vi glæder os til at dele denne efterårsoplevelse med dig og håber, du vil tage familie og venner med. Du kan tilmelde dig her på denne side, eller kontakte vores Formand Preben Nielsen.

På snarlig gensyn
Sindal og Omegn Havekreds

Adresse 
Tolne Skovpavillion
Bakkevej 5, Tolne
9870 Sindal
Kontaktperson 
Preben Nielsen
51 36 98 13
Tilmeldingsfrist 
8. september 2021
Tilmeld dig her