Temaaften med Søren Vester
Info
Søren Vester, designer og moderne bonderøv fra Thise i Salling, fortæller om det gode landsbyliv og haveliv og om at være kreativ og se mulighederne, der hvor man bor.
På temaaftenen fortæller han, hvor han får ideerne fra og hvorfor bla. forenings-Danmark og have livet er så vigtigt.
Få indblik i, hvem er Søren og hvad laver man egentlig som kreativ bonderøv med et sprog der er alt andet end rigsdansk og et humør der får selv en græde kone til at smile.
Hvem tør lige flytte ud i sidste revle og så leve af noget så højrøvet som design og haw’e arbe?
Vester har medvirket i flere programmer på TV. I 2015 fik Søren Vester sin egen programserie ”Vesters Verden” på TV2 FRI. Serien fulgte Søren og hans familie, der udlever drømmen om det gode liv på landet. Pt er han aktuel sammen med Line Franck i ”I Hus Til Halsen” hvor de kommer trængte boligejere til undsætning. I forår og sommer 2021 kunne vi følge Søren i ”Søren Vesters Have” hvor han gik i gang med at lave 10.000m2 have, sådan i én omgang.
Søren Vester er uddannet designer fra Danmarks Designskole, og han beskæftiger sig med indretning og skæve vinkler og han har beskæftiget sig med alt, lige fra Michelin restauranter og gravstene til legepladser og teambuilding.
Han vil gerne med sin fortælleglæde og entusiasme inspirere tilhørerne til at føre deres egne drømme og ideer ud i livet.
Vi glæder os til at byde Søren velkommen.
Pris medlemmer 125 kr. / ikke medlemmer 200 kr.
Deltagerbetaling: reg.nr 5317-0000248138 eller mobilepay 22937 HUSK NAVN .
Tilmelding senest den 18. oktober
Helst på SMS til: Hanne-Lis 40966818 eller mail: hllovmand@gmail.com