Gå til hovedindhold
Arrangement

Todages bustur til CPH Garden

Rejs med Haveselskabet Østjylland til Danmarks største haveshow - CPH Garden

Info

Hvornår 
22. juni 2019
07:00 - 23:00
23. juni 2019
19:00 - 19:00
Pris 
1825 kr (Enkeltværelse plus 300 kr.)
Medlemspris 
1699 kr. (Enkeltværelse plus 300 kr.)
Afdeling/kreds 
Hadsten

Haveselskabet Østjylland indbyder dig til sommerens store have oplevelse. En 2 dages bustur med besøg på CPH GARDEN, som er Haveselskabets store haveshow der afholdes på Marbæk pladsen i Ballerup. Desuden er der spændende og inspirerende havebesøg på turens anden dag.

Dag 1 – 22. juni

Vi starter fra Viby Torv kl. 07:00, Skanderborg Station kl. 07:30 og Løvenørnsgade i Horsens kl. 08:00.

Herefter sætter vi kursen mod Lillebæltsbroen, og lige på den anden side holder vi en pause, hvor vi får kaffe og rundstykker. Turen går nu over Storebælt og direkte til CPH Garden, hvor vi forventer at være fremme omkring kl. 11. Resten af dagen er på egen hånd til at nyde den flotte udstilling. Al forplejning på CPH Garden er for egen regning. Når udstillingen lukker kører vi til Hotel Comwell i Holte, hvor vi skal spise fælles middag. Resten af aftenen kan bruges til afslapning, eller måske en gåtur i hotellets have.

Dag 2 – 23. juni

Efter en dejlig morgen komplet, pakker vi bussen og kører til Orchideegartneriet i Fredensborg. Vi skal se verdens største udvalg af orchideeer. Gartneriet er kendt overalt i verden og har vundet et utal af priser på internationale udstillinger. Gartneriets ejer Hans Christiansen vil fortælle om gartneriet og sin orchidee passion. Der er rig mulighed  for at købe planter med hjem til din egen samling.   www.orchidegartneriet.dk

Herfra fortsætter vi til Zen-Garden i Stenlille på Midtsjælland.  www.zen-garden.dk

Vi starter med at nyde et par stykker smørebrød i havens café, inden vi går på opdagelse i havens herligheder. Det er en imponerende have på 24.000 m2, som er fyldt med de mest utrolige planter og et bjerglandskab, som består af mere end 6000 tons granitsten. Haven rummer også et af Europas største Koi karpe anlæg, der består af fire damme med omkring 700.000 L vand. Der er rododendron, roser, pæoner, geoginer og mange andre planter i den usædvanlige have. Efter nogle spændende timer sætter vi kursen hjem mod Østjylland.

Fakta: 22. juni Afgang fra Viby Torv kl. 07:00, Skanderborg Station kl. 07:30 og Løvenørnsgade i Horsens kl. 08:00.

Hjemkomst 23. juni  ca. Viby Torv kl. 19:00, Skanderborg Station kl. 18:30 og Løvenørnsgade i Horsens kl. 18:00.

Der er åben for tilmelding fra 1. februar.

Pris: Turen inkl.: Bus i 2 dage / Kaffe og rundstykker dag 1 / 1 overnatning på Hotel Comwell Holte med to-retters middag og morgenmad / Entré til CPH Garden / Rundvisning hos ”Vilde Violer” / Frokost dag 2 / Frokost på 1. dagen er ikke inkluderet.

Adresse 
Viby Torv
8260 Viby
Kontaktperson 
Leif Madsen
20 86 91 53
Tilmeldingsfrist 
30. april 2019
Antal deltagere 
50

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.