fbpx Tur til Ikast og Sunds | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Tur til Ikast og Sunds

Vi skal se Fonnesbæk Kirke og den vidunderlige have hos Bitten og Helge Andersen i Sunds.

Info

Hvornår 
30. august 2020
13:00 - 16:30
Pris 
80 kr
Medlemspris 
40kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Det vil være en stor fordel både for deltagere af arrangementet og for Måbjerg Kreds, hvis du betaler, inden du kommer til arrangementet. Så undgår vi kø ved "billetlugen". Ved betaling SKAL du opgive navnet på den person, billetterne er bestilt til. Du kan overføre penge via netbank til kredsens kontonr. 76081776940 og huske at skrive dit navn på. Eller du kan overføre pengene via mobile pay til "box67553". Du skal i stedet for de sædvanlige 8 tal skrive box efterfulgt af de 5 tal uden mellemrum. Husk at tjekke, at pengene overføres til Haveselskabet Måbjerg Kreds, Annette Semann Skytte, inden du godkender endeligt. Og husk at påføre dit navn. Overførslen SKAL være foretaget senest dagen før arrangementet, altså senest den 29. august 2020. Vi tager dog stadig mod kontanter ved indgangen. Tak for denne hjælp.

Er du ikke medlem af Haveselskabet Måbjerg Kreds, bedes du medbringe dit medlemskort til Haveselskabet, hvis du er medlem her.

 

Vi mødes ved Fonnesbæk Kirke, O. Vestergård-Poulsens Allé 1 i Ikast kl. 13.00. Mangler du kørelejlighed så kontakt Anne Marie på tlf. 30286445.

Her vil sognepræst Torben Pedersen vise os rundt i den spændende kirke og fortælle om den og kirkegården.

Inden vi forlader kirken, drikker vi vores eftermiddagskaffe i menighedslokalerne. Medbring selv kaffe, så sørger Måbjerg Kreds for kaffebrød.

 Vi kører så videre til Præstegårdsvej 67 i Sunds, hvor Bitten og Helge Andersen bor. Deres have er siden 1973 vokset frem af det bare ingenting, nemlig uopdyrket hedejord. I dag fremstår haven særdeles frodig men med masser af lyng og surbundsplanter.

Forhaven siger man jo er havens visitkort, og så må det være en formidabel have. Surbundsbede med lyng og rhododendron vises på smukkeste vis.

Omme i den 1500 m2 store have ledes man rundt ad snoede græsstier. Vejen fører forbi bede med alpine planter, surbundsbede og mange specielle træer, der er klippet ned i størrelse, så de ikke overtager magten. I træerne blomstrer vidunderlige clematis.

7 forskellige paradistræer udgør en lille lund med underbeplantning.

Vandspejlet i haven er kun 1 meter nede, og det har man anvendt til flere vandbassiner og et lille vandløb.

I haven finder vi også en artsrig køkkenhave med tilhørende "krydderrige", som forsyner husets køkken. Pære- og æbletræer danner espalier, så de ikke optager plads.

Flere små terrasser er pyntet op med grene og sten hentet hjem på ægteparrets mange traveture ved vandet. Og havens ca. 40 fuglekasser er pyntet op på hver sin unikke måde. Der er også to drivhuse i haven.

Der er lidt plantesalg i haven.

Adresse 
O. Vestergård-Poulsens Allé 1
7430 Ikast
Kontaktperson 
Anne Marie Saaugaard
30286445
Tilmeldingsfrist 
21. august 2020
Tilmeld dig her