Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Tur til Majbritts have

Denne søndag eftermiddag skal vi nyde i Majbritts skønne have. Haven er opdelt i rum, og her er masser af ideer.

Info

Hvornår 
8. juli 201814:00 til 17:00
Pris 
100 kr
Medlemspris 
50 kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Vi skal endnu engang nyde en søndag eftermiddag i hinandens selskab. Denne gang skal vi besøge en 15.000 kvm. stor landbohave, der har det hele. Vi mødes i haven, som er privatejet og  hjemsted for familien Møgelbjerg med Majbritt i spidsen for haven. I 2005 købte familien landstedet og gik straks i gang med både hus og have. Der sker noget på rigtigt mange fronter, og derfor titter der også en tot ukrudt frem hist og her. Men det forsvinder helt mellem alle de mange planter - her er det nemlig planteglæden, der er i højsædet.

Haven er opdelt i rum af store hække og beplantninger. Hvert rum har sit tema, men haven er i konstant udvikling. Vi finder en kæmpestor staudehave, som er inddelt i farver. Her er masser af blomster, det meste af året. Vi finder også et rum med troldevækster, et med hængende træer, en romantisk have med lysthus, et stort hjørne med rhododendron, en stor frugthave, et lille skovområde og en stor køkkenhave, der er et landsted værdigt. Haven har flere siddepladser spredt rundt omkring bl.a. ved de to havebassiner.

Overalt har Majbritt pyntet op med masser af loppefund og små geniale finurligheder, der er lige til at kopiere. Et fuglehus har fået tag med husløg, og husløgene er også brugt hængende på muren. Alt i alt en dejlig have med masser af sjæl og planteglæde.

Vi skal selvfølgelig have vores eftermiddagskaffe dette skønne sted. DU SKAL SELV MEDBRINGE KAFFE, så sørger Måbjerg Kreds for tilbehøret.

Adresse 
Møllevej 14
Ryde
7830 Vinderup
Kontaktperson 
Anne Marie Saaugaard
30286445
Tilmeldingsfrist 
5. juli 2018
Tilmeld dig her

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.