Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Tur til Margit Bruuns Have

Udflugt til Margit Bruuns Have, Vridsted 13.20 Afg P-plads , Café Karup. 13.30 Afg P-plads, Frederiks Kirke.

Info

Hvornår 
16. juni 2019
13:15 - 17:30
Pris 
50.00 kr.
Medlemspris 
50,00 kr
Afdeling/kreds 
Karup- Frederiks

Udflugtstur til Margit Bruuns Have.

Denne dag har vi planlagt en tur til Margit Bruuns Have, som ligger Egebjergvej 32, Vridsted 7800 Skive.

Margit skriver selv om haven: ”I efteråret 2009, startede vi fra bunden af med en ny have, dog med respekt for gamle træer og hække. Det klassiske skete, børnene fløj fra reden og der blev tid til en drøm. Haven har siden taget fart de følgende år og vi bliver selv grebet dybere og dybere ind i det fantastiske univers. Har besøgt mange forskellige haver for inspiration, bl.a. Kjeld Slot, Claus Dalby, Tante Grøn, Fru Pedersens Have og ikke mindst i England. Alle er ikke nævnt, de er heller ikke glemt ;-). Vores have er ikke en velordnet parcelhus have, nej det er en landbo have, hvor vi forsøger at have en afslappet stil, dog uden at det roder og som så mange andre er vi dybt inspireret af den engelske kottage stil og der kan vi jo blive ved og ved.

Bruuns have er en spændende landbohave på 7000 m2, inspireret af den engelske cottage stil, hvor vi forsørger at have en afslappet stil, med mange haverum og over 100 siddepladser. Vi har en fantastisk udsigt ned over engen til Karup å, som også giver et dejligt rum til haven og hvor dådyr, rådyr, ræve, fasaner, duehøge, fiskehejre lever. Vi har tre spejlbassiner, en pergola, et orangeri og et drivhus, samt en have hvor der er lagt 15.000 løg, vi har et 100 m langt lavendelbed. Vores efterhånden 4 år gammel skov, har et stisystem med flotte vilde græsser, hvor der er en lysning med en lille jernpavillon. Ligeledes har vi et dejligt dueslag med hvide duer, som giver et romantisk islæt i haven. Masser af blomstrende bede omkranset af enten hække, sten eller jern. Sidste forår åbnede vi et galleri, som samtidig er blevet brugt til kursusrum for anderledes dekoration, hvor der bl.a. er udstilling og salg af havemøbler, krukker, diverse andre haverelaterede ting og billeder. Jeg har også en blog http://bruunshave.dk/, hvor jeg lægger en masse ind omkring haven,

13.20   Afgang fra parkeringspladsen ved Café Karup.

13.30   Afgang fra parkeringspladsen ved Frederiks Kirke.

Prisen er 50 kr. for havevandring, kaffe og kage.

Tilmelding senest tirsdag d. 11. juni til Kirsten,

mail: familien@bertel-andersen.dk eller tlf. 24676256

Adresse 
Egebjergvej 32
Vridsted
7800 Skive
Kontaktperson 
Formand Kirsten Andersen
tlf.: 24676256
Tilmeldingsfrist 
11. juni 2019

Kom til Cph Garden 2019

Fra 20. til 23. juni 2019 holder vi et brag af et haveshow i Ballerup. Gå ikke glip af årets største haveoplevelse.