Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

UDSAT 5. maj annulleret ny dato kommer snarest - Floks og storkenæb - generalforsamling

UDSAT - ny dato kommer Birgitte Husted deler ud af sin store viden om floks og storkenæb - herefter generalforsamling

Info

Hvornår 
05. maj 2021
19:00 - 21:30
Pris 
125
Medlemspris 
0
Afdeling/kreds 
Holstebro

UDSAT - 5. maj annulleret - ny dato kommer snarest Floks og nye storkenæb

Birgitte Husted tager os med på besøg i flokshaver i England og Tyskland, bl.a. Karl Foersters have i Potsdam, og vi møder tyske og hollandske floksforædlere. Karl Foerster, der har givet os så mange gode høstfloks, udtalte de berømte ord: “ En have uden floks er ikke blot en fejltagelse, men en synd mod sommeren”!

Der er floks til ethvert sted i haven, og vi ser på dem til sol såvel som på dem til skygge. Floks og deres bestøvere, sommerfuglene, hører vi om, ligesom opformering, dyrkning og pasning af floks naturligvis også er med i aftenens program. 

Efter kaffen er det storkenæb med fokus på nye sorter, der er kommet efter, at bogen om storkenæb udkom. Vi besøger Det Kongelige Engelske Haveselskabs have, Wisley, hvor den store afprøvning af storkenæb fandt sted 2002-2006. Vi ser også på navngivningen af storkenæb, som den internationale registrator styrer. ”Er du i tvivl? – så plant en storkenæb,” sagde den engelske havebogsforfatter Margery Fish. Det er et godt råd, for alle kan dyrke storkenæb, og der er storkenæb til ethvert sted i haven. I foredraget hører vi om storkenæb til sol, til skygge, til fugtige såvel som til tørre steder, ligesom vi kikker på de små nuttede til stenbedet.

Der udleveres en planteliste før foredraget. Det er en liste over de planter Birgitte viser, så man kan krydse af, hvis der er nogle, man bare må have fat i! I forbindelse med foredraget vil der være mulighed for at købe Birgittes bøger. Der vil være “markedstilbud” på såvel storkenæbbogen som på floksbogen. Birgittes mand Lars tager sine engelske sorte planteskilte med - dem vil der ligeledes være tilbud på, se www.planteskilte.com. Endelig har de kort med storkenæb (fotos fra bogen) med og de koster ikke noget, men er gratis så længe lager haves!

Adresse 
Valgmenighedens hus
Skolegade 32
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Karen M Hartvigsen
+4530134325

Tilmelding ikke nødvendig