Weekendtur til CPH Garden
Info
Vi starter i vinderhaven 2016 TV2 Øst hos Terne og Kurt. En skøn 40 år gammel have, som hvert år forbedres. Her er mange oplevelser. Drivhuse, pavilloner og søer er forbundet af stier, som i mørke oplyses af gamle "københavner lamper"
Turen går nu til Stevns, hvor vi skal se Pia Wittendorffs skønne haveprojekt, en landbo-cottagehave. Rammerne er elegante med stråtag, bibdingsværk, roser, snoet å, orangeri og park. Se portræt i "Haven" februar 22 side 57.
Mere stråtækt idyl i den næste have, hos Peter Ørum Scherg. Peter samler på roser fra før 1867, er Haveselskabets rosenekspert og medlem af Det Danske Rosenselskab. Hjemmeside www.græsmosehus.dk
Oplev en arkitektonisk perle hos den forhenværende overgartner ved Landbohøjskolen Mogens Fonnesbech og Anne. Hus og have er ny, haven bare 600kvm. Hvad vælger man efter et langt liv med planter? Pensionistvenlig have, uden græsplæne; Kritisk i plantevalg og omlagt flere gange.
Haven liggger i gåafstand til restaurant Piepers Hus i Byparken. Her spiser vi aftensmad.
Dagens program er slut. Vi overnatter på Zleep Hotel i Ballerup.
Søndag tager vi til haveshow-CPH Garden kl. 10.00.
Prisen inkluderer bus, morgenkaffe/m. rundstykke, entreer, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad , hotelovernatning med morgenmad og eftermiddagskaffe. Drikkevarer kan købes i bussen.
Praktiske oplysninger: Afgang kl. 7.30 Islandsvej 15, 8700 Horsens.
Kl. 8.00 pendler P. plads, Kokholm 2, 6000 Kolding N - gratis parkering.
Ret til ændringer forbeholdes.