Gå til hovedindhold
Frø
Foto: Gusta Clasen
Artikel - Havetips

Minister: Private haveejere kan fortsat bytte frø

Fødevareministeren vil lovligøre, at private haveejere bytter frø med hinanden.
Charlotte Garby - 
02. februar 2015

NaturErhvervsStyrelsen udsendte i sidste uge ”Bekendtgørelse om grønsagsfrø” af 29. januar 2015, og sjældent har så mange havefolk været ved tastaturet på hjemmesider og sociale medier. For kan det virkelig være rigtigt, at det ikke er tilladt at høste frø i haven og bytte med andre? 

Teksten i bekendtgørelsen ændrede i virkeligheden ikke noget for os private haveejere, for den betød, at vi ikke måtte bytte grøntsagsfrø mellem os - men det måtte vi heller ikke i forvejen - og det har vi ikke måtte siden vi meldte os ind i EF i 1973.

Private kan fortsat bytte frø

Fødevareminister, Dan Jørgensen, blev råbt op af alle de skrivende tastaturer, og var heldigvis hurtig til at reagere. For naturligvis var det en tanketorsk. Private må godt bytte frø.

Dan Jørgensen lovede både i Politiken og i Danmarks Radio, at han ville bede embedsmændene lave teksten om således, at vi private haveejere friholdes, og derfor kan fortsætte med at bytte alle de frø, vi ønsker – og det uden risiko for tremmer og stribede fangedragter.

Han lovede tilmed, at vi ikke behøver vente på, at teksten i Bekendtgørelsen reelt er skrevet om, vi kan bare fortsætte, hvor vi slap. Han lovede, at ordensmagten ikke vil dykke yderligere ned i den private havesag.

I Haveselskabet er vi glade for beslutning truffet på baggrund af sund fornuft og praktik. 

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds