Gå til hovedindhold
Collage med planterne i det romantiske bed.
Foto: Gap photos (fotomontage). På billedet ses (fra venstre øverst): Lodden løvefod, fingerbøl 'Alba', storkenæb 'Rosenlicht', almindelig akeleje, mælkeklokke ‘Prichard’s Variety’, høstanemone ‘Königin Charlotte’ og høstfloks ‘Casablanca’.
Artikel for alle

Bedplan: Romantisk bed

Mange haveejere drømmer om en romantisk have med skønne, blomstrende stauder, der boltrer sig frodigt mellem hinanden. Dette bed passer lige ind i drømmen.
Gusta Clasen - 
16. april 2015

Et romantisk bed er indbegrebet af idyl, skønhed og skødesløs charme, og stilen har overlevet flere generationer, så den har vist sig yderst levedygtig.

Vores klassiske udgave af det romantiske bed er sammensat af syv gammeldags stauder, som er nemme at dyrke, og som giver bedet en lang blomstringstid. Blomsterfarverne er holdt i hvid, blålilla og forskellige lyserøde nuancer, som understreger stilen og giver bedet en rolig og lidt drømmende stemning.

Det kan helt klassisk indrammes af en lav, klippet buksbomhæk, eller du kan at sætte flere, store klippede buksbomkugler inde i bedet. Det giver form og facon, og skaber dermed en god kontrast til de frodige stauder. Det er også helt oplagt at supplere de syv klassiske stauder med en gammeldags rose for eksempel rosen, Rosa ‘Comte de Chambord’, som med sin lidt kølige lyserøde farve vil passe fint sammen med farverne hos storkenæb og høstanemone. 

Selvsåning fremmer romantikken

Blomstringen starter i maj, når almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris, springer ud med yndige balletskørtagtige blomster. Akeleje selvsår sig gerne, og de forskellige arter og sorter krydser villigt med hinanden, så selv om man starter ud med en bestemt sort, ender man ofte med en broget og yderst charmerende forsamling af planter i forskellige pastelfarver.

Digitalis purpurea ‘Alba’ er en hvidblomstret udgave af den almindelige fingerbøl, som her og der vokser vildt i skovbryn og lysninger forvildet fra haverne. Fingerbøl selvsår sig også gerne, men det er kun en fordel, da den normalt er toårig, og ellers ville forsvinde i løbet af få år.

Selvsående planter som akeleje og fingerbøl, der dukker op hist og her, er helt uundværlige, når man vil skabe et bed i den romantiske stil.

Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea 'Alba' får flotte klokkeformede blomster fra juni til juli.

Akelejer. Foto: Gusta Clasen.

Buskede skønheder

Tre høje stauder danner overetage i bedet: den blålilla mælkeklokke, Campanula lactiflora ‘Prichard’s Variety’, den hvide høstfloks, Phlox x arendsii ‘Casablanca’ og den sartlyserøde høstanemone, Anemone x hybrida ‘Königin Charlotte’. 

Det er frodige, buskede planter, der fylder godt både i højden og drøjden. De blomstrer i sensommeren, og for høstanemones vedkommende helt frem til frosten kommer. Selvom planterne er meterhøje, er de flere steder plantet helt fremme i forkanten, da det giver dybde, og får bedet til at virker større.

Som en frodig bund under de høje stauder, har vi valgt lodden løvefod, Alchemilla mollis, og storkenæb, Geranium x oxonianum ‘Rosenlicht’. Lodden løvefod har store, lidt lodne, grågrønne blade, som udskiller små dugdråber, der glimter i solen, og de gulgrønne blomster holder sig smukke længe. Også den valgte storkenæb blomstrer meget længe fra juni til september.

Lodden løvefod med dugdråber på bladene. Foto: Gusta Clasen.

En stil med historie

Den romantiske stil har sine rødder i den engelske cottagehave, hvor køkkenurter, frugttræer og blomster voksede i skøn forening i de små landsbyhaver.

Havernes hovedformål var at forsyne familien med fødevarer, men de rummede også blomstrende lægeplanter og krydderurter. Den uprætentiøse stil gav i slutningen af 1800-tallet inspiration til den engelske Arts and Crafts-bevægelse, som udviklede en mere romantisk udgave med flere blomster, som nu primært var i haverne for deres skønhed.

Den romantiske cottagehavestil  har vist sig at være utrolig slidstærk, formentlig fordi den passer så godt til små villahaver. I cottagehaven tilstræber man et vildt og frodigt udtryk, hvor blomster, urter, roser og blomstrende buske får lov til at gro imellem hinanden, og klatreplanterne kravler dekorativt hen over hegn og mure.

Klipning forlænger blomstringen

Det er ikke svært at anlægge et romantisk bed i haven. Den ideelle placering til stauderne i vores bed er i lys halvskygge, men planterne klarer også fint et mere solrigt voksested. Det er vigtigt, at jorden er næringsrig og fugtig, da både høstfloks og mælkeklokke har tendens til at få meldug, hvis jorden er for tør.

De høje stauder kan have brug for støtte, så de ikke vælter. Man kan dog nedsætte risikoen, for at de vælter, ved at klippe omkring halvdelen af stænglerne halvt tilbage, når planterne er cirka 50 cm høje. Det giver en stivere og mere busket vækst, og som bonus blomstrer stauderne længere, fordi de nedklippede stængler går senere i blomst. Også storkenæb og lodden løvefod kan med fordel klippes hårdt tilbage midt på sommeren for at få ny blomstring og friskt løv. 

Lugning med måde

Et romantisk bed skal virke lidt skødesløst og tilfældigt, men tag ikke fejl. Det kræver en del pasning at opretholde det rette niveau af charmerende uorden. Bedet skal luges, men med nænsom hånd, så man ikke fjerner alle de små akelejer og fingerbøl, der er på vej.

Du kan eventuelt klippe nogle af de visne blomsterstilke af efter blomstringen for at undgå for megen selvsåning, men der er også fordele ved at lade planterne dukke op, hvor de selv synes, og så luge dem væk, der vokser på forkerte steder. Det giver et mere tilfældigt udtryk i bedet, når planterne sår sig selv.

Tilføj gerne roser og forårsløg

Roser er næsten selvskrevne i et romantisk bed, så hvis du har plads til det, kan du supplere med en rosenbusk eller tre. Alle typer af gammeldags roser vil passe i stilen. For at få så lang blomstringstid som muligt, kan du vælge en af de gammeldags roser, som remonterer. Rosa ‘Rose de Rescht’ eller portlandrosen, Rosa ‘Comte de Chambord’, kan begge varmt anbefales. Også engelske roser eller hvide eller lyserøde pæoner som fx Paeonia lactiflora ‘Duchesse de Nemours’ og ‘Sarah Bernhardt’  vil passe fint.

Rose de Rescht. Foto: Gusta Clasen.
Det er også oplagt at lægge en masser forårsløg, så bedet har blomster tidligt på sæsonen. Et godt havedesignerråd er at vælge forårsløg i de samme farver som de senere stauder, altså lyserød, blålilla og hvid. Det kan for eksempel være perlehyacinter, hyacinter, tulipaner eller hvide narcisser. Løgplanternes nedvisnede blade vil hurtigt blive dækket af staudernes løv.

Planteoversigt

Her kan du se, hvor hvilke planter er placeret, samt hvor mange du skal bruge for at fylde bedet, der måler omkring 4,5 m2, eksklusive hækken.

Foto: Gap photos (fotomontage). På billedet ses (fra venstre øverst): Lodden løvefod, fingerbøl 'Alba', storkenæb 'Rosenlicht', almindelig akeleje, mælkeklokke  ‘Prichard’s Variety’, høstanemone  ‘Königin Charlotte’ og høstfloks  ‘Casablanca’.

D) Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea ‘Alba’

M) Mælkeklokke, Campanula lactiflora ‘Prichard’s Variety’

F) Høstfloks, Phlox x arendsii ‘Casablanca’

H) Høstanemone, Anemone x hybrida ‘Königin Charlotte’

A) Almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris

L) Lodden løvefod, Alchemilla mollis

S) Storkenæb, Geranium x oxonianum ‘Rosenlicht’

Bedplan

Bedplan

Download bedplan her (pdf)

Mere om planterne

Almindelig akeleje (A)

Aquilegia vulgaris, blomstrer fra maj til juni med blomster i forskellige pastelfarver, hvid og mørkerød, -blå og -lilla. Blomsterne har korte, krumme sporer, og de findes både ensfarvede og tofarvede, og med både enkelte og fyldte blomster. 

Den enkelte plante er ret kortlivet, men selvsår gerne. Du kan få planten til at leve længere ved at klippe frøstandende af lige efter afblomstringen, hvilket desuden giver flere blade. Højden er cirka 60 cm. Planten er let giftig, og saften hudirriterende. Den trives bedst i delvis skygge i fugtig, veldrænet jord. Findes vildtvoksende i Danmark.

Fingerbøl (D)

Digitalis purpurea ‘Alba’, er en hvidblomstret variant af vores almindelige fingerbøl. Den får smukke, rent hvide klokkeformede blomster med rødbrune pletter i svælget fra juni til juli. Fingerbøl er normalt toårig. Det første år får den kun en stedsegrøn bladroset, og først året efter kommer de smukke, høje blomsterspir. 

Planten selvsår sig villigt, men bliver sjældent noget problem. Ved at klippe nogle af frøstandende af, kan selvsåningen begrænses, og samtidig får planten et længere liv. Planten er giftig og bruges medicinsk mod hjertesygdomme. Den trives både i sol, halvskygge og skygge og er ikke kræsen med jorden. Den foretrækker en næringsholdig og humusrig jord, men klarer sig næsten overalt og tåler også en del tørke.

Høstanemone (H)

Anemone x hybrida ‘Königin Charlotte’, får rosa blomster fra august til frosten sætter ind. Planten bliver 100 cm i højden og har en rank og åben vækst. Blomsterne vokser på lange stilke i store åbne stande. Bladene vokser i en stor tue og kræver god plads. 

Planten er længelevende   og kan vokse på samme voksested i mange år. Den kan være svær at flytte, da tilbageblevne stykker af de krybende, dybtgående pælerødder vokser videre på det gamle voksested. Den trives bedst i halvskygge, men klarer både sol eller en mere skyggefuld placering. Jorden skal være humusrig, fugtig og næringsholdig. Skuddene kommer frem tidligt og kan blive svedet af sen nattefrost, så det er godt at dække dem med lidt gran.

Høstfloks (F)

Phlox x arendsii ‘Casablanca’ er en hvidblomstret høstfloks på 90 cm i højden. Den får flade stande af små, duftende blomster i juli til august. Det er en god idé at plante den sammen med lave stauder, der dækker den lidt kedelige nederste del af planten. 

Høstfloks kan behøve støtte, men væksten bliver stivere og mere busket, hvis man klipper halvdelen af stænglerne halvt tilbage, når planten er ca. 50 cm høj. Det giver samtidig længere blomstring, da de nedklippede stængler blomstrer senere, og det samme gør afpudsning af visne blomster. Høstfloks stammer fra lyse skove med vandrende skygge i det østlige Nordamerika, men trives også fint i staudebedet i fugtig og næringsrig jord. I tør jord er den tilbøjelig til at få meldug, og den kan også angribes af virus og stængelnematoder.

Lodden løvefod (L)

Alchemilla mollis, bliver mellem 25 og 50 cm høj afhængig af voksested. Det er de smukke blade, som har givet planten det danske navn. De er store, lodne, tandede og blågrønne, og de dækker jorden godt. Bladene udskiller vanddråber, som sidder på bladoversiden, og glimter som små dugperler. 

Løvefod blomstrer i juni med grøngule blomster, som lægger sig blødt oven på løvet. Hvis planten klippes helt ned, når blomsternes bægerbladene bliver brune, vil nye friske blade skyde frem, og den blomstrer igen senere på sommeren. Klipning begrænser samtidig frøsåningen. De er ret nemme at have med at gøre, da de trives på enhver nogenlunde humusrig jord, på både fugtige og tørre voksesteder.

Mælkeklokke (M)

Campanula lactiflora ‘Prichard’s Variety’ får store, åbne klaser af lyst blåviolette klokkeformede blomster i juli til september. Det er en statelig plante på op til 150 cm med firkantede stængler, som er tæt besat med aflange, tandede gulliggrønne blade. En fyldig staude, der skal have god plads.

I vindudsatte haver kan planten kræve opbinding, men plantens vækst bliver mere stiv og busket, hvis man klipper halvdelen af stænglerne halvt tilbage, når de er cirka 50 cm høje. Så bliver planten mere vindhårdfør og blomstrer længere. Mælkeklokke stammer fra lyse skovområder i Kaukasus og Vestasien, men trives også fint i staudebedet i sol og halvskygge på næringsrig, fugtig men veldrænet jord, der er neutral til kalkholdig. Kan blive angrebet af spindemider i tør jord, og snegle kan være et problem.

Storkenæb (S)

Geranium x oxonianum ‘Rosenlicht’ får rosalilla til stærkt rosa blomster i en lang periode i juni til september. Planten bliver 30-50 cm høj. Den har femlappede, lysegrønne blade, som er vintergrønne, og den breder sig med korte udløbere. 

Blomsterstænglerne lægger sig smukt henover løvet, men væksten kan hen på sommeren blive lidt leddeløs, og kan så klippes tilbage i juli, hvilket vil resultere i tættere og friskere bladvækst og genblomstring. En glimrende plante til bunddække. Kan selvså sig. Trives i sol til halvskygge i rimelig næringsholdig og veldrænet jord, men den er ikke kræsen.

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.