Gå til hovedindhold
Vinterbeskæring af vin. Foto: Gapphotos.com
Vinterbeskæring af vin. Foto: Gapphotos.com
Artikel - Havetips

Beskær vinen inden nytår

Vin beskæres bedst i slutningen af december for at undgå, at planten bløder for meget. Rie Birk Lauridsen fra Rådgivningen giver gode råd om vinterbeskæring af vin.
Rie Birk Lauridsen - 
08. december 2016

Vin er en vild og uregerlig plante, der hvis den får lov, skyder ud til alle sider, og med sine slyngtråde filtrer sig ind i hinanden og søger op mod lys. 

Havde den vokset ude i naturen, ville den søge mod toppen af træer og buske og få mange drueklaser, men mange små druer. 

I haven er vi mere interesserede i, at den udvikler færre klaser og store druer med højt sukkerindhold, og det er derfor, vi beskærer vinplanten.

Undgå blødning

Vin skal beskæres 1. januar, som min gamle far altid sagde. Om han mente, at det var af hensyn til planten, eller fordi han synes, at frisk luft dagen derpå var tiltrængt, må stå hen i det uvisse. 

I hvert fald anbefales det at beskære senest ved udgangen af december, da vinen ellers kan have svært ved at stoppe blødningen.

Vin med en velopbygget grundstamme. Foto: Gapphotos / Maddle Thornhill.

Giv vinen et godt skelet

Her om vinteren, vil vi gerne reducere planten til en velopbygget hovedstamme, og et antal sidestammer. 

Formen kan man jo selv bestemme, blot skal hoved og sidestammer være solidt bundet op, enten til wirer eller stativer. 

Hovedstammerne og sidestammerne danner plantens skelet eller stok og skal bevares.

En god vinstok kan skyde frugtbærende skud i årtier, og bliver bare tykkere og tykkere. 

Selve opbygningen af stokken, fra man køber planten og til den er færdig, tager 2-3 år, men når den så er klar, bliver det nemt.

Klip alle skud

Man klipper simpelthen alle skud, både dem der har båret frugt, og dem kun med blade. 

Man klipper dem ind til stokken (hovedstammen/sidestammen) og lader kun en lille stab med 2-4 knopper sidde. Det er så herfra, at næste års skud vil skyde og bære frugt.

Beskæring i vækstsæsonen

Udover vinterbeskæringen, hvor man former vinranken, er det også nødvendigt at klippe vinen flere gange i løbet af sommeren, når du synes, at den fylder for meget.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds