Gå til hovedindhold
Foto: Frank Kirkegaard
Foto: Frank Kirkegaard
Artikel - Sådan gør du

Beskæring af havens træer

Få Haveselskabets råd om og anbefalinger til hvornår og hvordan du beskærer træer i haven og undgår de klassiske fejl.
Redigeret af Gusta Clasen. Med bidrag fra Frank Kirkegaard og Maren Korsgaard. - 
17. august 2017

Beskæring er en af de ting som havefolk ofte er meget usikre på. For hvordan er det nu, hvornår og med hvad? Svarene kan være ret varierede alt efter, hvem du spørge, da meningerne er delte. Her få du vores råd om kunsten af beskære et træ. 

Der er normalt fem formål med at beskære træer: 

  • Formgivning - ofte beskæres træer, fordi de er blevet for store.
  • Foryngelse - beskæring får træet til at sætte nye skud.
  • Frugtsætning - den rette beskæring kan give flere og større frugter.
  • Sundhed - beskæring kan fjerne syge og knækkede grene, der kan sprede sygdomme
  • Sikkerhed - beskæring fjerner grene, der kan være til fare for omgivelserne, hvis de brækker af under en storm

Beskæringens formål er de 3 F'er: Formgivning, Foryngelse og Frugtsætning, men også de 2 S'er: Sundhed og Sikkerhed. Foto: Frank Kirkegaard.

Beskær ikke mere end højst nødvendigt

Al beskæring indebærer en risiko for træets sundhed. Hvert et snit giver træet et åbent sår, hvor svampe og bakterier kan trænge ind og langsomt inficere og nedbryde plantevævet, hvis ikke træets vækst når at få lukket såret i tide. 

Jo større såret er, jo større er risikoen for at skade planten. Derfor skal man helst undgå at beskære mere end højest nødvendigt. Der er jo i virkeligheden ingen træer og buske, der behøver beskæring. I naturen klarer de sig helt fint uden. Nogle planter ser ganske vist også ud derefter. Der er desværre også mange eksempler på, at træer er blevet maltrakteret ved forkert beskæring. 

Nogle træer er altid kønnest uden beskæring. Et birketræ er for eksempel næsten umuligt at skære ned, så det fremstår smukt efter beskæringen. Det skyldes nok den store forskel på den markante hvide stamme og de spinkle sorte grene. En topkappet birk ser altid amputeret ud.

Bedst at beskære om sommeren

I gartnerfaget var det tidligere en tradition at beskære i vinterhalvåret. Det skyldes nok primært, at der ikke er så meget andet at lave i faget på det tidspunkt, og at det er nemt at komme til at beskære og rydde op bagefter, når bladene ikke er i vejen. 

Moderne træpleje går ud på at understøtte planternes naturlige forsvar mod svampe og andre sygdomme. Det naturlige forsvar er stærkest om sommeren. 

Det bedste tidspunkt at beskære træer er derfor fra omkring 1. juli til midt i september, hvor den kraftigste forsommervækst er aftaget, og træerne har nået at opsamlet masser af energi og næring fra blade og rødder og stadig er i fuld aktivitet. Senere på året er der ikke så meget modstandskraft i træerne.

Foto: Frank Kirkegaard

Sommerbeskæring har også den fordel, at den giver anledning til en svagere genvækst. Klipning i januar-marts giver således mest genvækst, men hvis du beskærer efter sankthans, kommer der mindst genvækst i form af nye skud. Hvilket er en fordel, hvis formålet med beskæringen er at begrænse træets størrelse.

Om sommeren er det også nemmere at se, hvor meget træet vil fylde efter beskæringen. Til gengæld kan det pga. træets løv være sværere at se, hvordan træets forgrening er.

Vinterbeskæring 

Vi anbefaler, at du primært beskære dine træer om sommeren, med mindre der er tale om større tilbageskæringer og foryngelse. 

Beskæring sker jo ikke altid med det formål at begrænse væksten. Genvæksten kan netop være det man ønsker. I disse tilfælde kan det faktisk være en fordel, at beskære om vinteren, netop fordi træet efterfølgende sætter flere nye skud.

Valnød er en såkaldt bløder, der mister meget saft, hvis det beskæres forår og vinter. Foto: Maren Korsgaard.

Blødere og stenfrugter

Nogle træer tåler meget dårligt beskæring om vinteren eller foråret, fordi de bløder (miste saft) ved beskæring fra først på vinteren og helt hen til sent på foråret.

Det gælder blandt andre birk, ahorn og valnød, der alle har en kraftig saftstigning i foråret. Disse såkaldte ”blødere” beskæres bedst i juli-august. Den eneste grund til at skære i dem om foråret er, hvis man vil tappe sukkersaften af dem.

Blomme, kirsebær og andre stenfrugter bløder ikke, men bør også kun beskæres i vækstsæsonen. De er nemlig relativt langsomme til at hele sår og er samtidigt i risiko for angreb af bakteriekræft. Når de beskæres, mens de er i fuld vækst, vil sårene hele hurtigere.

Kirsebær kan med fordel beskæres lige efter plukning eller måske samtidigt. Så vil nogle af bærrene i al fald blive nemme at plukke.   

Beskær i tørvejr

Undgå beskæring i regnvejr! Tørt vejr giver nemlig mindre risiko for svampeangreb i de åbne sår. 

En velslebet sav og saks er også med til at forebygge svampeangreb, for de giver et rent snit, der nemt gror sammen. 

Smør ikke såret med maling eller de ”salver”, som falbydes til formålet. Sådanne overflader vil med tiden revne og give ekstra gode muligheder for stående fugt og dermed svampeangreb.

Det rigtige snit

1)

Læg snittet vinkelret på grenen og helt tæt på stammen, men uden at skære i grenkraven, som ligner en fortykkelse af grenen, som sidder helt inde ved stammen.

Foto: Frank Kirkegaard

2)

Snittet skal lægges lige uden for grenkraven. Hvis du kommer til at skære i grenekraven, bliver den ødelagt og kan ikke overvokse og hele såret.

Foto: Frank Kirkegaard

3)

Når snittet er lagt det rette sted lige uden for grenkraven, vil grenkraven vokse videre og hurtigt dække såret. 

Hvis du i stedet skærer grenen af for langt ude, så der sidder en “hatteknage” tilbage, vil der komme svampeangreb i den døde grenstump. Og det kan brede sig ind i stammen.

Foto: Frank Kirkegaard

Fjern store grenen i tre trin

Skal du fjerne en stor, tung gren, er det bedst at gøre det i tre trin, så barken ikke bliver revet af, når grenen falder. 

  • Sav grenen en tredjedel igennem nedefra lidt længere ude på grene, end du ønsker det endelige snit. 
  • Sav dernæst hele grenen over endnu længere ude, så grenen falder ned uden at rive barken af. 
  • Sav til sidst det endelige snit lige uden for grenkraven.

Foto: Frank Kirkegaard

Beskæring trin for trin:

1) Tænk dig om, før du klipper

Start altid med at overveje, hvordan du får det smukkeste resultat, før du fatter sav og beskæresaks. Overvej dernæst, hvor få klip du kan nøjes med. Har du tænkt dig at klippe en masse sidegrene tilbage på en gren, så var det måske bedre at fjerne grenen helt? 

2) Fjern først syge og beskadigede grene væk

Læg snittet mindst 20 cm inde i det sunde ved eller fjern grenen helt ved stammen.

3) Fjern straks grene på afveje

Normalt vokser buskenes grene den korteste vej indefra og ud i lyset, men ind imellem er der nogle skud, der tager den lange vej tværs gennem busken eller lige lodret op mellem de øvrige grene. 

Det kan ikke blot se lidt mystisk ud, men det kan også betyde, at grenene på sigt kommer til at gnide op og ned af hinanden og dermed bliver misdannede og måske endda sårer hinanden. 

Derfor er det bedst at fjerne den lille nye gren, der er kommet på afveje, inden den bliver for stor. Det samme gælder grene, der er blevet beskadiget fx efter en storm. Det kan gøres året rundt, det bedste tidspunkt er, så snart du får øje på den. 

Fjern også grene med spids grenvinkel, de risikerer alligevel at brække af.

4) Skal træet tyndes ud?

Træd nu tilbage og se på træets struktur. Skal det eventuelt tyndes mere for at få lys, skæres tilbage for at opnå balance eller stammes op, så man kan slå græsset under træet?

5) Væksten følger saksen

Når du har forestillet dig træets ideelle form, kan du gå i gang med at frembringe den med saks og sav. Klip altid tilbage til en gren, som peger i den retning, du gerne vil lede træet ind på.  

Et gammelt gartnermantra siger, at ”væksten følger saksen” Det betyder, at træer og buske ofte kommer med en masse nye skud, der bryder fra stammen lige under det sted, hvor man kan klippet eller savet grenen over. 

Det kan udnyttes til at forynge buske og bevidst fremprovokere nyvækst, men hvis du blot skærer en gren midt over for f.eks. at gøre et træ mindre, så er resultatet, at der i løbet af sommeren fremkommer mange lange og tynde skud, de såkaldte vanris, der hurtigt gør træet højt igen.

6) Fjern rodskud 

Flere buske og træer som f.eks. roser og troldhassel (og de fleste frugttræer) er podet på en grundstamme, og nogle gange kan denne grundstamme finde på at sætte skud, der altså kommer fra et sted nede under podestedet. 

Da grundstammen ofte har en kraftig vækst, kan den helt tage magten fra den plante, der er podet på den. Derfor gælder det om at fjerne disse rodskud med det samme. 

De skal skæres over med en spade eller (gammel) beskæresaks, så langt nede under jorden som muligt. Hvis det er muligt kan man med fordel rive rodskuddet af, da det giver mindre genvækst.

Foto: Frank Kirkegaard

Vildskud fra den grundstammen, som denne troldhassel er podet på, skal fjernes. Foto: Frank Kirkegaard

Hos troldhassel er det let at se kende rodskuddene, da de jo ikke har samme krøllede vækst. Hos andre planter kan rodskuddene kendes på, at de dukker op fra et sted under jorden og har årsskudenes karakteristiske kraftige, oprette vækst uden sidegrene. 

Rodskud kendes fra frugttræernes grundstammer, hvor især mirabellegrundstammer kan give blommetræer en voldsom ”fodpose”. 

Også flere ikke-podede træer og buske sætter helt naturligt en masse rodskud, der kan dukke op både tæt på moderplanten og et godt stykke derfra. Disse er helt identiske med moderplanten, men bør også fjernes, så snart du ser dem, med mindre du ønsker et tæt krat i haven. 

Tre klassiske fejl, du skal undgå:

1) Undgå døde stabbe

Her er en gren død efter at være blevet skåret over ca. 1 meter fra stammen. Hvis snittet istedet var lagt lige uden for grenkraven, kunne træet have lukket såret.

Hvis du absolut skal afkorte en gren, skal du skære over en sidegren eller en knop. der vender den vej, som grenens vækst skal fortsætte. 

2) Klip ikke over en knop, som vender forkert

På billedet ses et eksempel på hvad der sker, når man klipper en mindre gren over ved et skud, der vender den forkerte vej.

Foto: Frank Kirkegaard

Her sad den nærmeste knop lige under snittet og har efterfølgende dannet et nyt skud, der vil ud og op. Træet var blevet mere harmonisk, hvis grenen var blevet fjernet helt inde ved stammen.

3) Undgå at få mange vanris

Et pindsvin er en nærliggende associationen, når et træ bliver hårdt beskåret. Der kommer nemlig et hav af nye skud, der stritter i alle retninger. 

Her er nogle af de større grene skåret over på midten, så grenene ”ender blindt”. Den kraftige beskæring har resulteret i mange lange og tynde skud, kaldet vanris. Foto: Frank Kirkegaard

For at undgå dette, skal man i stedet skære af inde ved en hovedgren eller lige over en sidegren. I få fald vil væksten kunne fortsætte i den anden gren, og derved vil de hvilende knopper ikke blive aktiveret i samme grad, så der kommer færre vanris. Antallet af vanris kan også mindskes, hvis du beskærer om sommeren frem for vinter/forår, men helt undgås kan de ikke. 

Når skaden er sket, skal vanrisene fjernes i løbet af sommeren, ellers bliver træet et tæt vildnis. Bevar nogle få ris, som skal føre grenen videre i den rigtige retning. 

Det er bedst at rive vanris af med hånden. Det kan lyde brutalt, men når man river små grene af, bliver plantecellerne ikke brudt, og træet skades mindre end ved klipning. Desuden river man mange af de hvilende knopper med, så der bliver mindre genvækst efter afrivning. Afrivningen skal gøres, mens risene er bløde og friske, altså ikke senere end august.

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds