Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Havens dag 2019

Lidt om Havens Dag 2019

”Liv i haven – Lev i haven”

Søndag den 8. september

Værn om livet i haven

Når du skaber liv i din have, er det en langt større oplevelse at leve i haven. Hvorfor ikke sove i din have? En middagslur eller hele natten under stjernerne? Lyt til fuglene og dyrene, der pusler i hækken. Mærk den kølige vind på din kind, oplev duftene, når duggen falder og lad havens planter pakke sig om dig som en dejlig dyne.

På Havlykke Planteskole vil Ulla, Carl Magnus og deres dygtige personale gøre en ekstra indsats på Havens Dag for at hjælpe os med at kickstarte plantesæsonen – det er her i september og de følgende efterårsmåneder, at det er rigtig godt at plante haven til med flere træer, buske, stauder, roser, frugtbuske, frugttræer og stedsegrønne planter. Planterne er eminente opholdssteder for havens vilde dyr og insekter – og bare rolig, dyrene angriber ikke, men er netop med til at gøre din have til en oase af planter og dyr, der lever i en symbiose, så du ikke får udfordringer med luseangreb i planterne. Du kan med fordel etablere pindsvinehuse og hjælpe fuglene med mad og redekasser, når det bliver vinter.

Flere planter i haven øger diversiteten og skaber liv i haven – liv, som man med god samvittighed kan leve med. Træerne lagrer CO2, bierne bestøver fremtidens afgrøder, blomstrende buske sikrer overlevelsen af sommerfugle, og vand i haven er nyttig for både fugle og mange insekter.

Lev livet i din have, hvor familien kan samles omkring bålet og børnebørnene kan overnatte i shelter eller hængekøje. Nærvær og samvær og tiden godt brugt tanker oplevelseskontoen op og bidrager til næste generationers ansvar overfor naturen.

Vi fra havekredsen, er som vanlig at finde i kaffe/kage afdelingen, hvor vi er klar til en havesludder om de erfaringer, vi har gjort os, det kan jo være vi kan give en idé videre.

3 Temablade, som alle handler om at tænke natur, insekter, dyr og planter ind i vores haver.

10 Stauder og græsser der danner frøstande

Derfor er det godt at plante om efteråret

Træer til mindre haver

Pressemeddelelse: Pressemeddelelse