Gå til hovedindhold
Havearbejde
Havearbejde
Artikel - Om Haveselskabet

Vil du være med? Bliv en del af Havens Venner

Haveselskabets gartnere er på udkig efter flere havevenner til Haven. 
18. april 2017

Gartnerne i Haveselskabets Have inviterer til at blive en del af et grønt og hyggeligt fællesskab. Som haveven laver man mange forskellige ting, og jo mere erfaring med planter man har, jo mere ansvar får man – det er frihed under ansvar.

En haveven indgår som en del af den grønne vedligeholdelse i haven; der skal klippes, luges, rives, passes roser, plantes krukker til, beskæres buske, passes staudehaven, plantes bede til, skæres græskanter, nusses og hygges om planterne. 

”Som en del af Havens Venner, hjælper du til med at få Haven til at se langt flottere ud, end den gjorde, før Havens Venner kom. Der bliver luget mere, roserne bliver pudset af, stierne er revet pænere, græskanterne står skarpere, ukrudt imellem fliserne er mindsket noget. Alt i alt et stort løft til det visuelle indtryk i haven”, udtrykker én af Haveselskabets gartnere, Anja Kelvin. 

Havearbejde

Plads til smil og latter

”Jeg har nydt at være en lille del af haven, at få fingrene ned i jorden og lære stedet at kende på en anden måde end som udenforstående gæst, lære nye vækster at kende og samle ny viden fra de professionelle gartnere, Anja og Jan (Haveselskabets gartnere, red.)”, beretter Karin, der er én af Havens Venner. 

Som en bonus bliver man også en del af et godt, stærkt og socialt fællesskab. Der er gode havesnakke, meningsudvekslinger, ideer og inspiration fra havevenner. Den gode dialog og stemning er tydelig at mærke de dage, havevennerne er i haven. Der er altid plads til smil og latter. 

”Meditativt er vist nøgleordet for mig. Min krop er fysisk træt, og min hjerne er i ro, når jeg kommer hjem fra et par timer i haven. Friheden til at styre arbejdstempoet og tid er befriende”, fortæller Anne-Kirstine, der er en anden af Havens Venner. 

Særligt er der meget brug for et par handymænd, der kan male, renovere bænke og andre ting i træ, eller sætte ting op og hive ting ned, save, hamre og bore. Dog er vi glade for alle i Havens venner, og der er altid arbejde at finde og plads til alle

Hvornår er man Havens Ven? 

Det er muligt at komme som haveven i Haven tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 8 og kl. 15. 

Lyder det som noget for dig? 

Send en mail til gartner, Anja Kelvin,

for yderligere information eller tilmelding.

Der afholdes intromøde onsdag den 31/5 kl. 11. Man skal møde op ved hovedindgangen, hvor Haveselskabets gartnere vil tage imod. 

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds