fbpx Blomsterfestival i Tivoli Friheden | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Opråb til alle havemennesker. Tag et smut forbi Tivoli Friheden i juli, når der inviteres til Blomsterfestival fra den 1.-31. juli i Aarhus. Når sommeren for mange nu alligevel skal tilbringes i Danmark - så er her et godt forslag til en tur for hele familien og til glæde for alle de haveglade. Læs mere om, hvordan du kan få medlemsrabat på indgangen i juninummeret af HAVEN.

Sponseret

22. juni 2020

En blomsterende juli måned. 

Tivoli Frihedens udsendte medarbejder havde både været en tur til Keukenhof i Holland og et smut til Haveselskabets Cph Garden for at blive inspireret til Frihedens helt egen Blomterfestival. I hele juli måned er parken i Aarhus omdannet til et inferno af smukke blomster. 

En af de første, altså lige efter den lokale havemand Claus Dalby, der blev kontaktet for at blive inviteret med ind i projektet var Haveselskabet. Lidt inspireret af Cph Garden bliver der nu anlagt 2 små showhaver. Den ene er tegnet af Katrine Turner, som mange måske kan huske fra showhaven "Naturligvis - en vilde have" fra Cph Garden, og hun laver haven "Vildskab", hvor der er fokus på biodiversitet og dyreliv. Kira Reiter laver den anden have "Fantasihaven" - en fantasifuld lille grøn plet. 

Claus Dalby er selvfølgelig også en vigtig gæst til Blomsterfestivallen, hvor han har været med til at anlægge en overdådig krukkehave. Claus Dalby kommer også på besøg hver torsdag i hele juli, hvor han fortæller om forskellige emner - herunder bl.a. hvordan hans egen have er blevet til. 

Derudover er der hundredevis af andre blomstrende oplevelser i haven - hele 72 blomstrende pletter i haven. Nogle med levende blomster - andre er store blomsterinspirede installationer. 

Vilde installationer

For at få en helt unik wow-effekt er der lavet tre store glasfiberinstallationer  - en kæmpelilje, der måler knap 5x4,5 meter, selveste Moder Jord samt to talende træer. 

Alle tre installationer har en kompliceret proces bag sig: Først laves en basisform med 3D-tegninger i faktiske mål, som efterfølgende skæres i flamingo og dækkes med aviser og pap samt får et lag ler udenpå. Som næste skridt beklædes flamingofiguren med glasfiber, som gennemhærdes, og så er basisformen på plads. Den egentlige glasfiberfigur bliver så støbt i formen med lag på lag af glasfiber, som gør skallen kraftig og holdbar, og skulpturerne er så klar til afsluttende slibning og maling. 

Oplev de anderledes installationer, og daglige events som blomsterbinding og blomsterbingo. ”Tanken med alle events er, at gæsterne skal kunne tage noget med hjem. Om det er en ny tanke om genanvendelighed af blomsterne, en idé til et nyt bed eller en ny buket, så vil vi gerne bidrage til en fortælling om, at blomster ikke bare er blomster, men så meget mere,” fortæller eventkoordinator Mette Kathrine Neergaard. 

Chefgartneren og hans team har også haft rigtig travlt. 

Martin Vang, der er chefgartner i Tivoli Friheden har selvfølgelig også været med ind over planlægningen af blomsterfestivallen. De har bl.a. sat 1500 flittiglise, Impatiens walleriana, i fem forskellige farver. Martin har en passion for det han kalder ”hverdagsblomster”, de blomster, som vi alle kender så godt, og måske godt kan have brug for at blive set i nye sammenhænge. 

”Vores håb er at inspirere gæsterne med blomster, de højst sandsynligt kender fra hverdagen. Vi går med andre ord back to basic og viser, at det mange ser som lidt kedelige hverdagsblomster - kan noget, hvis man bruger dem på en ny måde” fortæller chefgartner Martin Vang.

I havens bede kan man bl.a. opleve 15 forskellige sorter af hosta og 300 forskellige stauder. 

Lidt sjove tal fra Tivoli Friheden

  • 585 blomsterkrukker er blevet beplantet 
  • 32 blomsterbede er blevet gjort klar til blomsterfestivallen. 
  • 80 containere med planter er leveret til Friheden
  • Vanding af alle blomster kræver to personer på fuldtid.  

Tag på sommertur. 

Hvis du er en af dem, der alligevel skal holde sommerferie i Danmark, så tag forbi Tivoli Friheden her i juli. Der kan du dufte, mærke og tænke blomster på en ny måde til Danmarks nye blomsterfestival.

Læs mere om Blomsterfestival i Tivoli Friheden her 

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.