Gå til hovedindhold
Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling
Artikel - For medlemmer

Blomsterudstilling på Nivaagaard

Få medlemsrabat på entreen til fantastisk udstilling med blomsterkunstneren J.L. Jensen. Nivaagaards Malerisamling i Nivå.
29. maj 2018

Frem til den 12. august 2018 præsenterer Nivaagaards Malerisamling den største udstilling nogensinde om kunstneren J.L. Jensen (1800-1856) – i dag også kendt som BlomsterJensen.

Med inspiration fra den hollandske barok blev han guldalderens førende blomstermaler herhjemme. Han mestrede både de store, overdådige buketter i glødende farver, opstillinger af sanselige frugter og ikke mindst de små intime og enkle buketter.

Museet er desuden beliggende i en skøn rododendronpark med over 2.000 rododendroner og smukke, gamle træer, som kan nydes fra museumscafeens terrasse. 

Speciel entrépris for Haveselskabets medlemmer

Normalpris for entré er 80 kr. pr. person, men i hele juni og juli kan medlemmer af Haveselskabet komme ind for kun 60 kr. og medbringe én gæst, som også kommer ind for kun 60 kr. Man skal blot vise sit medlemskort i museets reception for at købe entré til særpris.

Bliv medlem af Haveselskabet

For kun 345 kr. får du 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN, gratis rådgivning og mange andre medlemsfordele.