Gå til hovedindhold
Prydgræs. Foto: Flickr
Prydgræs. Foto: Flickr
Artikel - Cph Garden 2019

Concept Gardens

Concept Gardens, der er grundlagt af Jesper Friis og Christian Kielber, deltager ved Cph Garden 2019 med en showhave med temaet ”Mod”.
18. januar 2019

Concept Gardens står bag en showhave med temaet mod, som er en af de 8 showhaver ved Cph Garden 2019.

Concept Gardens er en landskabs- og havedesign-konsulentvirksomhed grundlagt af Jesper Friis og Christian Kielberg. De ser showhaven som en mulighed for at lege med former og elementer i nye formater.

"Temaet for vores have er "mod". Mod som præmis for skabelsen af spændende rum og levende fortællinger. Historierne gemmer sig i modet til at udforske og opleve. Modet er vores pejlemærke og evnen til at fortolke ud fra netop dette, bliver nøglen til vores showhave," fortæller Christian Kielberg fra Concept Gardens.

Concept Gardens team

Hvad bliver temaet i jeres showhave - og hvorfor?

"Visionen handler om at lege med tynge, elementer og rum – i showhaven skal tunge elementer virke svævende, lette emner skal være visuelt tunge. Der skal flyttes på opfattelsen af geometri og logik. I en dans imellem stramme former og naturens vilkårlighed."

Hvad kan publikum forvente af showhaven?

"Beskueren kan opleve showhaven fra alle vinkler, som hver for sig fortæller en ny historie – med rigdom i detaljer og skjulte effekter, vil folk blive forundrede, nysgerrige og inspirerede. Vores showhave kræver ligeså meget af beskueren som af designeren."

Hvilke planter vil især være i fokus?

"Moderne græsarter og klassiske surbundsplanter er alt, vi på nuværende tidspunkt vil afsløre."

Hvad er jeres særkende som havearkitekter?

"Vi leger altid med stål, rytmer og skulpturelle installationer. Disse har et særligt udtryk og vil være tilstede som et skjult fingeraftryk - vent at se",

Hvorfor vil I gerne være med ved Cph Garden 2019?

"Showhaven giver både branchen og menigmand en chance til at udvikle og skubbe til forståelsen af have og landskabsdesign generelt. Showhaven symboliserer en arkitektonisk modeopvisning, hvor man skal turde række ind i et nyt univers af ideer og inspiration. Den mulighed ville vi ikke gå glip af."

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN sætter her i februar fokus på stauder: Så dem selv, skab forrygende bede, stauder til kanten og stort portræt af vortemælk. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.