fbpx Cottagehavens historie | Haveselskabet Gå til hovedindhold
En moderne cottagehave. Foto: Frank Kirkegaard.
En moderne cottagehave. Foto: Frank Kirkegaard.
Artikel for alle

Cottagehavens historie

Bliv klogere på cottagehavens historiske baggrund, og hvilken betydning havestilen har i dag.
Frank Kirkegaard Hansen - 
03. november 2016

Cottagehaven er i dag en populær havestilart, som taget sit afsæt i drømmen om det simple, selvforsynende liv i tæt samspil med dyr og planter. En have, hvor planterne skaber en frodig og uhøjtidelig stemning, og hvor havesyslerne indgår som en integreret del af dagligdagen. 

En have for fattigfolk

De tidligste cottagehaver stammer dog helt tilbage fra England i 1300-tallet. Den gang var cottagehave en vigtig del af levegrundlaget for de fattige bønder. Den forsynede familien med grøntsager, æg, krydderurter, honning, medicinske urter og måske en gris, hvis man var heldig.

Planterne var som regel nytteplanter i en eller anden forstand. Det kunne være køkkenurter, krydderurter, medicinplanter eller duftende planter, der gav tiltrængt velduft til de trange forhold indendørs. 

Formålet var ikke, at cottagehaven skulle være flot. Alligevel var der plads til lidt blomster, der kunne bruges i buketter og til at skabe en lidt behageligere duft inde i den trange bolig. 

Selve ordet cottagehave er en sær blanding af engelsk og dansk, men der findes ikke et dækkende dansk begreb, og det engelske islæt fortæller samtidig, hvor havestilen stammer fra. “Cottage” henviser til de små huse eller hytter (cottages), hvor de engelske småbønder og landarbejdere gennem århundreder levede under ganske beskedne forhold. 

Efter at pesten havde udryddet en tredjedel af Englands befolkning i 1300-tallet, var der mangel på arbejdskraft og rigeligt med jord. Det resulterede i, at bønderne fik lov til at bygge en bolig og dyrke deres egne grøntsager på små jordlodder, som de lejede af herremændene. Bønderne var mere eller mindre selvforsynende, og havens blomster og krydderurter var blandt de få luksusting, der kunne sætte lidt kulør og pift på tilværelsen.
 
I middelalderen rykkede de små cottagehaver også ind i byernes periferi, hvor håndværkerne kunne dyrke haverne som et supplement til deres øvrige indtægt. Men blomster var stadig primært noget, der blev dyrket med et andet formål end det rent dekorative. 

Overklassen overtager idéen

Først i løbet af 1800-tallet skete der en langsom revolution, der ændrede cottagehaverne til det, vi kender – eller i hvert fald prøver at efterligne – i dag.

I victoriatidens England var der en stigende velstand og haveinteresse, og enkelte indflydelsesrige foregangsmænd begyndte så småt at forbedre vilkårene for de forarmede landarbejdere. Efterhånden som flere og flere mennesker flyttede ind til byerne, blev livet på landet mere og mere idylliseret. 

I denne periode var forfattere som William Robinson med til at gøre den uformelle have populær hos det bedre borgerskab, og havedesigneren Gertrude Jekyll brugte cottagehaven som inspiration til sine berømte farveafstemte blomsterbede.

Nu blev der også bygget nye “luksuscottages”, der efterlignede de ægte hytters simpelhed, og hvor ejerne hyldede det simple landliv – dog med betydelig bedre komfort med tjenestefolk, gartnere og arkitekttegnede haver. 

Selvom beboerne i de forskellige ejendomme havde ulige livsvilkår, fremstod haverne efterhånden mere og mere ensartede. De små cottagehaver blev inspireret af Jekylls blomsterbede, og haverne i de større landejendomme fik tilført cottagehavernes uformelle charme. 

Berømte engelske cottagehaver

Den uformelle cottagehave blev senere videreført og integreret i større ejendomme, blandt andet i forfatter og havespecialist Vita Sackville-Wests berømte have i Sissinghurst fra 1930’erne, hvor der den dag i dag er en afdeling kaldet The Cottage Garden. Det er Sissinghursts ældste haverum, og det er en smuk kombination af enkelt havedesign og frodige, varme farveharmonier. 

Mindre kendt, men i større skala er East Lambrook Manor Garden i Somerset, hvor det lykkedes den samtidige havebogsforfatter og “plantswoman” Margery Fish at skabe en cottagehave på hele ejendommen. En stor, frodig og uformel have, der stadig regnes for et af de absolut bedste eksempler på en moderne cottagehave, selvom den nu har over et halvt århundrede på bagen. 

Fra East Lambrook Manor Garden i Somerset

Den moderne cottagehave

I takt med at haveejerne kom ud af den værste fattigdom, forsvandt en stor del af havens køkkenurter og husdyr til fordel for flere blomster. 

Det skete i høj grad også herhjemme i 1960’erne, hvor den øgede velstand fik folk til helt at droppe køkkenhaven og i stedet anlægge små parker omkring husene med store græsplæner og stedsegrønne træer. 

Men nu er cottagehaven igen blevet en populær stilart hos haveejere. Som andre stilfænomener har cottagehavestilen været under udvikling og har tilpasset sig de skiftende modestrømninger og livsvilkår. 

I de moderne cottagehaver er der flere temaer, der mødes. Både den oprindelige, meget praktiske, nødvendige have, den frodige, uhøjtidelige stemning og den romantiske forestilling om svundne tiders herligheder. 

Den moderne cottagehave forsøger ikke blot at kopiere fortidens cottagehave, men også at integrere de bagvedliggende principper om tæt frodighed, blomsterrigdom og en uhøjtidelig stemning i haven. 

Desuden er filosofien om at udnytte jorden og dyrke sine egne grøntsager mere aktuel end nogensinde, og ideelt set skal en cottagehave stadig have en vis nytteværdi. Ikke nødvendigvis i et omfang, der bare tilnærmelsesvis ligner selvforsyning, men måske i nogle afgrænsede højbede og krukker eller blot nogle krydderurter hist og her mellem stauderne.
 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.