Gå til hovedindhold
Et udpluk af eventprogrammet for nørder
Et udpluk af eventprogrammet for nørder
Artikel - Cph Garden

Cph Garden for nørder

Er du lidt af en nørd, der gerne vil et spadestik dybere og vide mere. Se, hvad du kan glæde dig til i Nørdehjørnet og andre steder på Cph Garden.
Gusta Clasen og Inga C. Bach - 
01. juni 2017

Ligegyldigt om du interesserer dig for havedesign, havetendenser, økologi, urban gardening eller for at dyrke blomster eller køkkenhave, kan du finde noget, der kan inspirere dig eller gøre dig klogere på Cph Garden.

I denne artikel sætter vi fokus på den del af det store eventprogram, som har særlig interesse for dig, hvis du er lidt af en nørd, som gerne vil et spadestik dybere og have både baggrund og perspektiver med.

Besøg Nørdehjørnet

På Cph Garden har vi et helt telt, som vi kalder ”Nørdehjørnet”, der er dedikeret til alle nørder. Her har Haveselskabets fagredaktør Inga C. Bach, der selv er lidt af en nørd, sammensat et program, som kan gøre enhver haveinteresseret klogere på en lang række spændende emner. 

Du kan bl.a. møde planteforædler Hans Henrik Kampmann, der lærer dig, hvordan du laver din egen tomatsort. Professor David Collinge og tidl. lektor John Hockenhull fra Københavns Universitet deler viden om mikroorganismer, der kan gøre dine planter syge. 

Gåsebille

Vil du gerne vide mere om alt det, der kribler og kravler? Så skal du besøge Nørdehjørnet på et af de tidspunkter, hvor du kan møde enten Peter Esbjerg eller Holger Philipsen, som begge har mange års erfaring som zoologer på Københavns Universitet. 

I Nørdehjørnet kan du også tale med lektor Sabine Ravnskov, Aarhus Universitet, der er ekspert i mykorrhiza, der spiller en vigtig rolle for planternes vækst og deres hemmelige liv under jorden. 

Foto: Flickr

En ung og berejst landskabsarkitekt kan forklare dig, hvorfor nogle nordamerikanske stauder er så robuste, en erfaren botaniker fra Dansk Botanisk Forening kan artsbestemme vilde planter, som du har med fra din egen have, og en overlæge fra Giftlinjen kan fortælle dig, hvad du skal gøre, hvis nogen er kommet til at spise en af havens giftige planter.  

Uden at rejse til Sydamerika kan du høre om kulørte kartofler og andre sære knolde, som oprindelige folk har spist i årtusinder. 

Mød Haveselskabets fagredaktør

I Nørdehjørnet kan du også møde Inga C. Bach fra Haveselskabet, som selv holder flere forskellige indlæg i løbet af Cph Garden. 

Inga deler ud af sin store viden om gamle sorter og F1 hybrider i køkkenhaven, og hun fortæller om fordele og konsekvenser af at bruge spagnum i haven. Eller vær med, når Inga afholder sneglevæddeløb og find ud af, og hvordan du i netop din have kan bekæmpe dræbersneglene effektivt og med omtanke for miljø og natur.

Dræbersnegle. Foto: Inga Bach

Et hav af haveviden samlet på ét sted

Det er selvfølgelig ikke kun i Nørdehjørnet, at du kan møde kloge folk, der deler ud af deres store viden. Overalt på showpladsen vrimler det med eksperter og andre haveentusiaster, der har stor viden netop indenfor deres område.

Foto: Super Koi

Du kan fx lære, hvordan du dyrker kødædende planter i haven, du kan møde fiskenørderne fra Super Koi, der giver tips om at have fisk i haven og Danmarks Biavlerforening, der giver gode råd om at holde bier. Eller du kan deltage i havearkitekt Annie Guilfoyles ”MasterClass in Garden Design” (på engelsk), hvis du gerne vil lære havedesignerne kunsten efter.

I Haveselskabets telt kan du komme til at stille spørgsmål til eksperterne fra Haveselskabets Rådgivning, som ellers normalt kun er for medlemmer. Du kan bl.a. møde Haveselskabets plantedoktor Magnus Gammelgaard, der er ekspert i sygdomme og skadedyr i haven, botaniker Allan Kristoffersen, Jacob Hellmann-Clausen, der ved en masse om havens svampe, og Allan Høxbroe, som svarer på spørgsmål om eksotiske planter.

Se hele det store eventprogram her

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds