Gå til hovedindhold
Fra showhaven "Dansk Jungle". Foto: Martin Sølyst
Fra showhaven "Dansk Jungle". Foto: Martin Sølyst
Cph Garden 2019

Dansk Jungle

Fem af Haveselskabets havearkitekter står sammen med anlægsgartner Anders Matthiesen for showhaven "Dansk Jungle", som fik en guldmedalje ved Cph Garden 2019. Partner: Facebook.
25. juni 2019

Havearkitekterne Henriette Lyngsted, Mette Rønne, Frank Kirkegaard, Lise-Lotte Juul Jensen og Karen Dahl står bag showhaven "Dansk Jungle", som var en af de 8 showhaver ved Cph Garden 2019.

.

Juryen tildelte "Dansk Jungle" en guldmedalje.

Juryen mente bl.a., at haven er interessant, fordi den med sin legende tilgang og sin frodighed får os voksne til at føle os som børn igen.

Dansk Jungle bliver en have med en jungleagtig frodighed i flere etager, men med planter, der trives i Danmark. Haven får bl.a. letløvede træer, flimrende skygge og vand. Den skal give inspiration til, hvordan haveejere kan skabe en lille oase, hvor de kan “trække stikket” og være lidt i fred fra omverdenen og fuldstændig glemme tiden.

Designerne bag "Dansk Jungle". Fra venstre: Frank Kirkegaard, Henriette Lyngsted, Lise-Lotte Juul, Mette Rønne og Karen Dahl.

Havedesign: Henriette Lyngsted, Mette Rønne, Frank Kirkegaard, Lise-Lotte Juul Jensen og Karen Dahl

Anlægsgartner: Anders Matthiessen

Logo

Partner: Facebook

Facebook er partner på Dansk Jungle for at fejre de mange fantastiske havefællesskaber, der lever på Facebook. Og selvom sociale medier og jord under neglene kan virke som et atypisk makkerpar, er det alligevel her, nybegynderen og haveveteranen kan mødes i øjenhøjde. Uanset om passionen dækker pæoner eller primula, græsser eller grøntsager, så giver Facebook-grupper mulighed for at møde ligesindede for inspiration og støtte. Og det gør folk – hver dag. Vores partnerskab er derfor tilegnet de mange ildsjæle, der hver dag deler ud af viden og erfaring, så andre kan komme godt i gang med livet i haven.

Logo

Vi har stillet dem fem spørgsmål om deres showhave:

Hvad bliver temaet i jeres showhave - og hvorfor?

"Temaet for vores showhave er "dansk jungle". Der er alt for meget stenørken i danske haver. Vi vil hente inspiration fra den frodige jungle og omsætter den til danske forhold med planter, der kan trives herhjemme.

Vi vil skabe en frodig oase med letløvede træer, flimrende skygge, frodighed og vand. Med planter i flere etager. Et sted, hvor man kan trække sig tilbage og nyde roen og naturen.", fortæller de fire havearkitekter," fortæller de fire havearkitekter.

Efter en tur i skoven føler man ofte en indre ro. Vi mener, at man kan skabe sin egen junglestemning i haven ved at arbejde bevidst med vækst- og bladformer og dermed skabe både harmoni og kontrast. 

Vi brænder for det grønne, for træer, buske og stauder. Vi elsker at lege med lys og skygge, med blomster, bladformer og bladfarver. Og vi vil bruge vandet som et element, der spejler lyset og løvet og sender reflekser tilbage i trækronerne."

Vi vil gerne give inspiration til haveejerne om, hvordan de kan skabe en frodig have, hvor de kan ”trække stikket” og gå offline en stund. En lille oase hvor man kan være lidt i fred fra omverdenen, og fuldstændig glemme tiden, når man har brug for det. Vi håber, at det er muligt, selv på en showhave med mange mennesker."

Perspektivtegning af showhaven "Dansk jungle"

Hvad kan publikum forvente af jeres showhave? 

"Vi vil gerne give gæsterne ved Cph Garden inspiration til deres egne haver, nye som gamle. Med vores showhave vil vi gerne hjælpe haveejerne til at blive mere bevidste om, hvordan de bruger planter til at skabe forskellige miljøer i haverne. 

Med ”Dansk Jungle” ønsker vi at give inspiration til, hvordan man skaber en frodig have, hvor man kan trække stikket og gå offline en stund. En lille oase hvor man kan være lidt i fred fra omverdenen, og fuldstændig glemme tiden, når man har brug for det. 

Vi håber, at gæsterne – selv på tæt pakket Cph Garden – vil kunne drømme sig hen i naturen og opleve den ro som planterne og miljøet skaber."

Hvilke planter vil især være i fokus?

"Letløvede træer og flerstammede buske der skabet den overordnede struktur og danner rumfornemmelse. Samt frodige, nemme stauder, der har et spændende løv og let blomstring."

Hvad er jeres særkende som havearkitekter?  

"Som havearkitekter lægger vi vægt på at skabe smukke og funktionelle haver, der spiller godt sammen med husets arkitektur. Først og fremmest ved at lave nogle spændende og harmoniske rum, der spiller godt sammen. Dernæst ved at krydre dem med farver, frodighed og årstidsvariation gennem et godt og levedygtig plantevalg."

Hvorfor vil I gerne være med ved Cph Garden 2019?

"Vi er team på fem selvstændige havearkitekter, der arbejder godt sammen, og vi havde en fest, da vi deltog i Gph Garden i 2017. Vi synes, det er en sjov faglig udfordring at deltage igen i år, og se om vi kan gøre det lige så godt igen. 

Til dagligt arbejder vi ofte alene, så det er skønt med inspiration og sparring i et fælles projekt, hvor vi arbejder tæt sammen. På udstillingen får vi også gode input fra andre havearkitekter og grønne fagfolk. Vi møder havefolket og vores fremtidige kunder, og hører hvad de går og drømmer om i deres haver."

De fem havearkitekter vandt sølv for deres showhave "Den spiselige have" ved Cph Garden 2017.

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.