Gå til hovedindhold
Haveshow
Artikel - Cph Garden

Det glæder vi os til at opleve på Cph Garden

Læs med her, og se hvad arrangørerne glæder sig til at opleve på Cph Garden.
18. april 2017

Om godt og vel to måneder løber Haveselskabets Cph Garden af stablen. Det bliver fem dage fyldt med godt humør, inspiration, aktiviteter og mange haveoplevelser. Cph Garden er rammen om et stort univers for alle typer af havemennesker.
 
”Cph Garden bliver en stor havefest, der bringer alle i branchen sammen på kryds og tværs. Der bliver en masse at opleve for alle, der nyder havelivet. Personligt kan jeg næsten ikke vælge. Selvom der ligger en stor mængde arbejde i det – både før og under haveshowet – håber jeg, at jeg får mulighed for bare at opleve en snert af de mange aktiviteter og oplevelser”, fortæller Charlotte Garby, Direktør i Haveselskabet.  

En stor havefest

Også Haveselskabets havefaglige rådgiver, Louise Møller, er enig med Garby. Det bliver en stor havefest, der samler alle landets haveinteresserede.

”Det bliver en sand fornøjelse at se showhaverne. Det er nogle af Danmarks allerbedste havedesignere, der står bag, og de har fået frie tøjler til at designe deres drømmehaver. Det bliver fem helt fantastiske dage, hvor folk fra hele Danmark samles om en fælles passion. Det bliver en fest”, fortæller Louise Møller, Havefaglig rådgiver i Haveselskabet. 

Tegning af "Den bæredygtige byhave", som er designet af Signe Wenneberg.

”Jeg glæder mig til at opleve Hella Joof som person og høre hendes finurlige tilgang til hendes haveglæder er kommet ind i hendes liv. Desuden bliver det en oplevelse at se det arbejdende værksted om fermentering. Det bliver spændende at se de to haver lavet i papir af de to papirkunstnere, Marianne Eriksen Scott-Hansen og Veronica Hodges”, udtrykker Bente Enert, Marketingchef i Haveselskabet og én af arrangørerne på Cph Garden. 

Hella Joof

Der er ingen tvivl om, at Cph Garden bliver en succes, og man går derfra med en stor oplevelse og inspiration. Vi glæder os til at se dig på Cph Garden 2017. Tænk på Cph Garden som haveejernes Roskilde Festival. 

Køb billetter

Køb nu og få en goodiebag inden 1. maj.

Køb billetter her, og læs mere om Cph Garden. 

Glæd dig til Cph Garden

Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet