Gå til hovedindhold
Rose Diamond Border
Foto: Laila Sølager
Artikel for alle

Diamond Border - en god hvid bunddækkende rose

'Diamond Border' er et godt valg, hvis man ønsker en rose, der står med smukke, rent hvide blomster næsten hele sommeren.
Laila Sølager - 
21. september 2007

Mange roser får røde grimme pletter på de skære hvide kronblade, når det regner meget. Men ikke 'Diamond Border'. Den har stået med rent, hvide blomster næsten hele sommeren. På trods af regn og rusk har den leveret den ene skønne klase efter den anden af blomster med en ganske svag duft.

Rosen bliver regnet for en bunddækkende rose, selv om den bliver 90-120 cm høj!

I litteraturen står der, at det er en rose, der behøver vinterdækning af gran. Men hvis den bliver placeret tæt på husets lune mure, er det ikke nødvendigt. Netop her langs husets sokkel (men ikke inde under et udhæng) trives rosen fortræffeligt.

'Diamond Border' er ikke en decideret tørketålende plante. Bliver næste sommer ikke lige så våd som i år, skal den have vand med jævne mellemrum.

Placér rosen så den får sol mindst halvdelen af dagen, og giv gødning 3 gange hen over sommeren med start i april, så er der lagt op til skønne, hvide roser fra juni til oktober.

Annonce

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.