Gå til hovedindhold
Biodiversitet, klima og bæredygtighed
Biodiversitet, klima og bæredygtighed
Cph Garden 2019

For dig, der er optaget af biodiversitet, klima og bæredygtighed

Hvis du er optaget af biodiversitet, klima og bæredygtighed, så se her, hvad du kan glæde dig til ved Cph Garden 2019.
16. maj 2019

Havemennesker er forskellige, og det kan være helt forskelligt, hvad vi hver især går op i, men uanset hvilken tilgang du har til haven, så har Cph Garden noget at byde på.

Hvis du er optaget af biodiversitet, klima og bæredygtighed...

Hvis det er vigtige emner for dig, så læg vejen forbi, når landskabsarkitekt Thomas Vejsnæs fortæller om den naturlige staudehave, og når hortonom Aiah Noack forklarer om klimarobuste bede. Drømmer du om at maksimere dit udbytte af hver lille plantestump, så hør Persille Ingerslev fortælle om “regrow”, som betyder, at man dyrker afgrøderne flere gange.

Tænker du over, hvordan du kan begrænse og genbruge dit madaffald? Maria Ehlert viser, hvordan du kan fermentere dit madaffald og lave næringsrig bokashi-kompost i dit køkken. Lene Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard bidrager med gode råd til, hvordan du tager bæredygtigheden ind i drivhuset. Og Boe Sallingboe fortæller om natur på unaturlige steder.

Biodiversitet, klima og bæredygtighed

Gardentalks

Lyt med til en Gardentalk om bæredygtighed og biodiversitet med meteorolog Peter Tanev, biolog Rikke Milbak og hverdagsaktivist Signe Wenneberg.

Eller til en Gardentalk om de uundværlige bier, når Arne T. Henriksen, formand i Danmarks Biavlerforening møder Jørgen Pedersen, formand i Vilde Bier i Danmark og Yoko Dupont, seniorforsker, ph.d. ved Institut for Bioscience–Plante–og Insektøkologi ved Århus Universitet til en samtale om, hvad der er op og ned omkring biernes situation i vores haver og vores natur omkring.

Showhaver, du ikke må gå glip af

Annonce

Bliv medlem og få rabat på din billet til Cph Garden

Prisen er 125 kr. pr. dag for medlemmer af Haveselskabet. Du sparer 75 kr, - og du kan købe op til 4 billetter til medlemspris.