Gå til hovedindhold
Nete Højlund og hendes dreamteam. Foto: Martin Sølyst.
Nete Højlund og hendes dreamteam. Foto: Martin Sølyst.
Artikel - Cph Garden

Drømmen vandt: ”Jeg er overrasket og glad”

Haven ”Dream a little dream” vandt i dag førstepladsen, da Cph Garden kårede vinderen blandt otte show-haver. En glad Nete Højlund fra Our Landscape Designs og hendes team løb med førstepladsen.
Anne Randby Toft - 
22. juni 2017

En sikker have, der er præget af ro. Sådan lød fagjuryens ord, da Cph Garden vinderhave onsdag blev kåret af fagjuryen. Guldmedaljen løb Nete Højlund fra Our Landscape og hendes team med. De har i de seneste ni dage arbejdet morgen til aften for at blive færdige med deres bud på den vinderhave, de er lavet med Juliana Drivhuse som partner.

”Jeg er simpelthen så glad og overrasket”, bryder Nete Højlund ud umiddelbart efter, at vindertrofæet er landet på sin nye plads op ad et stengærde i den vindende have, der ligger midt på pladsen i Valbyparken. Haven har haveteamet døbt ”Dream af little dream” og fagjury’en lagde vægt på, at haven netop var en, de alle havde lyst til at blive hængende i hele dagen.

Foto: Niels Ole Dam

Selv puster Nete Højlund nu ud i en lille forsænkning i haven, der danner rammen om et afslapningsområde med møbler, der er bygget til lejligheden. Bag ved den hyggelige krog fungerer et træ som parasol. Et drivhus danner kulisse som en slags kreativt rum. 

Hvorfor tror du, at lige præcis jeres have vandt?

”Der er kontrasterne, form, farve og så roen og balancen i haven. Der er rigeligt med stress mange steder, så haver skal være noget med ro. Der skal være sommerfugle, fugle, pip og hygge”, siger hun.

Foto: Niels Ole Dam

Er der noget du er særlig stolt af?

”Jeg synes, at haven virker, og jeg er rigtigt glad for, at vi kan vise en have, der er så lille, men som faktisk kan laves så stor, som man har lyst til. Den kan stadig fungere, hvis man sætte den op i større skala. Det er vigtigt”, fortæller Nete Højlund og fortsætter.

”Og så er her rigtigt meget ro i haven. Der er ingen forvirrende elementer. Øjet kan bare danse rundt og man får hele tiden øje på noget ny. Man bliver rolig. Det er det”, siger hun.
Men selvom der emmer af ro nu, så har det været hektiske dage op til åbningen af Cph Garden. Hun understreger, at det er vigtigt, at have et godt team omkring sig.

”Der er meget man håber på, som ikke lykkes, man skal redde ting, der går lidt galt, der er mærkelige ting man støder på, når man graver i jorden, og man skal hele tiden være klar på at dreje i en anden retning, men alligevel holde sig til tegningerne. Men det lykkedes”, siger hun.

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds