Gå til hovedindhold
Foto: Istockphoto.com
Foto: Istockphoto.com
Artikel - Havetips

Drop efterårsgravningen

Gør noget godt for din ryg og for jordens struktur og dyreliv - drop efterårsgravningen. Læs her, hvorfor det er spild af tid at grave og hvad du skal gøre i stedet.
Gusta Clasen - 
08. oktober 2014

Efterår betyder for de fleste, at det er tid til at grave køkkenhaven. Det er tungt arbejde, men spørgsmålet er, om det overhovedet er anstrengelserne værd. For man kan faktisk opnå bedre resultater ved at give jorden en beskyttende vinterfrakke på – og så ellers lade den gøre arbejdet selv.

Men hvad skal man så?

Der er grundlæggende to måder at sikre, at jorden holder på næringen i løbet af vinterhalvåret:

  • Spred et lunt vinterdække af for eksempel møg dækket med sort plastic eller plantedele.
  • Så en efterafgrøde fx kløver, cikorie eller vintervikke.

Ved begge metoder holder man på jordens næringsstoffer, og dermed sørger man for, at der er næring til planterne om foråret, når de har brug for det.

Derfor er det skidt at efterårsgrave:

  • Det er dårligt for jordstrukturen.
  • Det er skadeligt for insekter og mikroorganismer.
  • Næringsstofferne bliver vasket ud i den bare jord.
  • Der er fri adgang for ukrudtet til at etablere sig, og nye frø graves frem.

Foto: Flickr

Kan gravning aldrig anbefales?

Der er meget få tilfælde, hvor gravning kan anbefales, da udvaskningen simpelthen er for stor. Hvis man skal anlægge et nyt bed, bliver man selvfølgelig nødt til at grave, men så skal man gøre det om foråret og sørge for, at jorden bliver sået til med det samme. 

Hvis man vil løsne en stærkt sammenpakket jord, nytter det heller ikke at grave, når jorden er våd. Det skal man gøre, når den er tjenlig, det vil sige, at den smuldrer.

Selvom man får løsnet den komprimerede jord, er der det problem i den dybe gravning, at man får gravet råjorden op og den gode, muldede jord ned i dybden. Derfor bør man lægge mulden til side, inden man graver i dybden og løsner jorden, og så lægge mulden tilbage øverst i bedet. 

Mia Stochholm er uddannet inden for jordbrug og dyrker selv en stor økologisk køkkenhave på svær lerjord.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds