Gå til hovedindhold
Mistelten. Foto: Flickr.
Artikel - Sådan gør du

Dyrk din egen mistelten

Har man den først i sin have, er man sikker på, at være selvforsynende med misteltenkviste til brug i julen.
Jesper Carl Corfitzen - 
02. oktober 2015

Mistelten er en af de haveplante, vi forbinder mest med julen. Den har til alle tider været omgivet af både overtro og romantik. 

Mistelten

Mistelten, Viscum album, vokser vildt i Danmark, men er desværre sjælden i naturen. Ifølge de gamle sagn og fortællinger bør man altid have mistelten kviste hængene over døren til jul.

Det siges at skulle holde de onde ånder væk, og sikre julefreden. Mistelten skulle angiveligt bære på en stor kærlighedsenergi, deraf traditionen med at kysse sin kvinde under den hængende kvist. 

En halvsnylter

Mistelten er stedsegrøn med læderagtige tungeformede blade, der sidder parvis og forgrener sig parvis. Den kan med alderen blive op til godt en meter i diameter, og får med årerne karakter af en fuglerede oppe i træerne.

Fotograf: Istockphoto

Busken lever sit liv på andre træer, og kaldes derfor en halvsnylter, hvilket oversat betyder, at den med fotosyntesen i de grønne plantedele selv danner sukkerstoffer, alt imens den fra værtstræet stjæler vand og mineraler.

Dyrk selv mistelten

Ønsker du at få dine egne mistelten i haven, er det relativt nemt selv at så dem. Hertil kræver det blot friske bær og et egnet værtstræ. Det er dog sådan at frø fra en mistelten spirer bedst på den samme værtsplanteart, som moderplanten selv er snylter på.

Frøene sås fra marts-maj og det gøres bedst ved man anskaffer sig bær fra en anden haveejer med mistelten. Hvis man kan finde modne hvide bær allerede i februar, så kan såning også finde sted der - eller endda tidligere.

Frøsåning af mistelten på gren.

Brug friske frø og så mange

Frøet kan dog, som oftest, ikke klare at ligge mere end to til tre døgn i mørke, før det skal sås på sit værtstræ.

Det kan derfor ikke anbefales at benytte sig af kviste købt hos blomsterhandleren her op til jul, da disse kviste oftest er klippet flere uger i forvejen. Desuden er frøene heller ikke modnet på disse kviste endnu.

Ved såningen mases bærrene med de slimede frø forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ. Veddet i grenvinklen på træet skal være forholdsvis ungt og saftspændt ved såning.

For at være sikker på succes, anbefales det at tilføre en del frø, da det ofte kun er 20-30 procent der spirer. Desuden skulle man jo også gerne opnå at få både hun og hanplanter, så man senere selv kan høste sine egne bær og dermed så nye igen.

Foto: Istockphoto

Høst din egen mistelten

Det første år efter såning vil der ikke være noget videre at se, andet end, såfremt spiringen er lykkedes, at frøet sat to små sugekopper ind i værtstræet. Først den følgende sommer vil der fremkomme et sæt blade. Og først efter fire til fem år kan man rigtig se sine mistelten pryde havens træer og det specielt i vintertilstand. 

Når mistelten har nået en god størrelse, tåler de fint at man klipper og høster kviste til brug i buketter og dekorationer. 

Derfor hylder vi misteltenen

Druiderne anvendte kristtjørn og mistelten som symboler på et evigt liv, og begge planter anvendes jo stadig ved juletid den dag idag.

Mistelten hænges som bekendt i døråbninger, og traditionen med at kysse under den kan ifølge legenden spores tilbage til kærlighedsgudinden Frigga, der var symboliseret ved denne plante.

Ifølge en anden legende var det en pil fra en mistelten, som Loke manipulerede Hod til at kaste mod sin tvillingebror Balder, så han døde af det.

Misteltenen blev bandlyst af kirken i Middelalderen og erstattet af kristtjørnen, der, som navnet antyder, repræsenterer den tornekrone, som Jesus bar ved korsfæstelsen. De røde bær symboliserer det blod, Kristus udgød.

 

Giv HAVEN som julegave

Forkæl én, du holder af med magasinet HAVEN + et medlemskab af Haveselskabet. Giv 5 numre af HAVEN for 345 kr. eller 10 numre for 630 kr.