Sådan dyrker du hindbær i haven

Sådan gør du:

• Plant altid hindbær på en eller to rækker i et bed, hvor solen rammer halvdelen af dagen. Her bliver bærrene søde, og i bedet er der plads til de mange underjordiske nye skud hvert år.
• Plant med en afstand på 50-60 cm mellem planter og rækker i en god muldjord.
• Giv gerne kompost ved plantningen og gerne også hvert efterår.
• Det er ofte svært at holde rent for ukrudt mellem hindbærplanter. Derfor kan det være vældig praktisk at dække jorden mellem planterne med forgængeligt grønt haveaffald som græsafklip, hækafklip eller vissent løv. Det komposterer på stedet, og på den måde får du både brugt dit haveaffald og givet kompost til hindbærplanterne.
• Det er ikke godt med højt græs eller ukrudt mellem planterne, da de er mere modtagelige for svampesygdomme, når der ikke er et hurtigt luftskifte mellem blade, stængler og bær.
• Når bærrene er sat, er det vigtigt at hindbærplanterne ikke tørster. Den nemmeste måde at vande på er ved at lægge en siveslange i jorden ud og ind mellem de enkelte planter. Vand 1-2 timer ad gangen ca. en gang om ugen, hvis det er tørt. Så får planterne tilstrækkeligt med vand til, at rødderne stadig søger i dybden for at hente vandet selv.

Kræver støtte

Hindbærrene sidder i toppen på to år gamle stængler. I løbet af sommeren skyder hver plante en mængde nye skud, der skal vokse det første år og sætte bær til næste sommer.

Efter høst, der strækker sig over en lang periode i juli, fjerner du de skud, som gav bær. Det mindsker risikoen  for hindbærstængelsyge i de gamle skud. Herefter står kun de nye skud tilbage i bedet. Det er godt at korte dem ned til sådan cirka brysthøjde for at have nemt ved at plukke bærrene til næste år.

Hindbærstængler på almindelige hindbær bliver høje og vælter nemt. Derfor skal hindbærplanter næsten altid støttes. Man slår pæle i jorden for enden af hindbærrækken, og herfra trækkes ståltråd på begge sider af rækken.

Nogle foretrækker at binde de enkelte skud fast til ståltråden, som regel er det tilstrækkeligt, at hindbærstænglerne kan støtte sig til tråden. De unge skud tvinges ind mellem ståltråden, når de gamle skud er fjernet – derefter får hele bedet kompost. Giv kalk hvert 4. år om vinteren.

Sene hindbær

Vil du hellere have hindbær, når du er vel hjemme fra sommerferien, kan du dyrke efterårshindbær. De giver bær fra begyndelsen af august og frem til frost. Det sene tidspunkt betyder, at hindbærbillen ikke længere lægger æg, og derfor ser man ikke ”orm” i hindbær af denne sort.

Disse sentbærende hindbær giver bær på et-års skud, som begynder væksten i april. Når de blomstrer i løbet af juni, sætter de bær, der er klar til høst i august og de næste 2-3 måneder.

Når der ikke er flere bær at plukke, og efteråret har bidt sig fast klippes alle skud ned til 5 cm over jorden (senest i december). Læg derefter et lag kompost hen over det flade bed. Giv også kalk til planterne hvert 4. år.

Hindbærplanterne begynder derefter forfra helt ved jorden igen om foråret. Får du ikke klippet efterårshindbær ned, vil der komme bær på de gamle skud om sommeren ligesom hos sommerhindbær, men udbyttet vil som regel være lille.

Mange gode sorter

Rubus idaeus er hindbærs botaniske navn, og der findes mange og gode sorter af tidlige og sene hindbær.

Sommerhindbær:

• 'Algonquin' - regnes for det bedste og sundeste. Modner i begyndelsen af juli med lang høstperiode. Giver meget fine spisebær. Mange skud - få torne. Hårdført.
•  'Glen Ample' – lysende rødt, stort og fast bær. Stort udbytte fra sidst i juli. Skud er glatte og uden torne.
• 'Preussen' - store røde hindbær. Modner i juli med lang høstperiode. Sund og hårdfør. Giver meget fine spisebær.
• 'Tulameen' - lysende røde, faste bær med dejlig smag. God holdbarhed. Modner fra slutningen af juli.
• 'Veten' - store, faste, røde bær i juli.

Efterårshindbær, som kan høstets fra august til oktober:

• ’Autumn Bliss’ –  røde. Giver mange store, faste bær.
• 'Rubin' – røde. Giver mange store bær.
• ’Fallgold’ – gulorange. Lille udbytte meget sød.