Dyrk i mistbænken året rundt

En mistbænk - også kaldet en drivbænk - kan konstrueres ganske enkelt ud af en kasse med glaslåg. Drivhuseffekten i mistbænken hæver temperaturen - ofte 10-15° i forhold til udenfor - og samtidig er planterne beskyttet mod kolde vinde forår og efterår. 

Forår

Allerede fra sidst i februar har solen så meget magt, at den begynder at kunne varme jorden op inde i mistbænken. Det gør det muligt at så de afgrøder, der kun kræver en jordtemperatur omkring de 5° for at spire. 

Radiser, rucola og spinat kan sås allerede fra sidst i februar. For det meste gør det ikke noget, hvis temperaturen pludselig skulle falde igen - frøene går blot lidt "i hi" og venter på, at der bliver varmere. 

I starten af marts kan man ofte have held med at så salat i mistbænken. De første hoveder kan så allerede høstes i maj. 

Gulerødder må man vente med at så, til jordtemperaturen er kommet op på mindst 8° for at få en rimelig fremspiring. Her kommer et jordtermometer til sin ret som et uundværligt hjælpemiddel.

Lidt længere hen på foråret kan man så rødbeder 2-3 uger tidligere end på friland. 

Alle garvede køkkenhavefolk ved, at det er halsløs gerning at så bønner før jordtemperaturen er over 14°, oftest sidst i maj, men i mistbænken er de beskyttet, således at man ofte kan så en tidlig, lav buskbønnesort fra først i maj, og hermed høste de første spæde grønne bønner fra midt i juni.

Sommer 

Når det så er blevet sommer, og man har høstet sine tidlige afgrøder, er mistbænkens muligheder ikke nødvendigvis udtømte for denne gang. 

Ved valg af de rigtige sorter kan man dyrke mange af de samme afgrøder, som man kan i et drivhus, uden at der er brug for en loftshøjde på et par meter. 

Både lave busktomater og chilier kan med fordel dyrkes i mistbænk, hvor de kan udplantes tidligere og vokse i et mere beskyttet miljø, end man kan byde dem på friland. 

Agurker og meloner egner sig også fortrinligt til mistbænk: Man kapper hovedskuddet på planterne efter 4.-5. blad, hvorefter der dannes sideskud som breder sig ud over jorden og ender med at dække det hele. 

Især agurker kan ofte finde på at vokse ud af bænken midt på sommeren, men så længe roden har det lunt skal planten nok klare sig. 
En varmeelskende krydderurt som basilikum kan være svær at få nok af til en pesto på friland i en lidt kølig sommer, mens den stortrives i mistbænken.  

Efterår

Ligesom mistbænken kan udvide sæsonen i den ene ende, så man kan høste tidligere, kan den også udvide mulighederne for høst i den anden ende langt ud på efteråret og næsten frem til jul. 

Her drejer det sig om de mere kulderesistente sorter, som kan tåle temperaturer under 10°. Det er fx salat, spinat og forskellige asiatiske bladgrøntsager som mizuna og komatsuna. 

Kunsten i denne forbindelse er at forkultivere planterne på det rette tidspunkt, således at de næsten er færdigudviklede midt i oktober.

I oktober er daglængden faldet til 10 timer, hvorefter der stort set ikke sker mere vækst - og på denne måde kan planterne holde sig friske næsten som i et køleskab, lige indtil man skal bruge dem. 

Den store fare er ikke så meget en eventuel frost, som der kan dækkes mod og som sjældent bliver særlig hård før efter nytår. Derimod er der risiko for rådangreb på grund af fugt.

Fordampningen er begrænset i efterårets køligere temperaturer, men skal der alligevel vandes, skal det derfor ske om morgenen, så planternes blade kan nå at tørre inden aften. 

Vinter

Er man for alvor blevet lun på at udforske mistbænkens muligheder, er der adskillige afgrøder, som kan overvintre i mistbænken og give en endnu tidligere høst. 

Salat sået i september er tidligere nævnt, og spinat ligeledes sået først i september vil kunne give et overflod af store delikate blade i april. 

Man kan også så overvintrende sorter af løg i en pluggbox i august. De små græsstrålignende planter udplantes i drivbænken i oktober, og så kan man høste friske løg i starten af juni. 

Forskellige sorter af kål som fx broccoli og spidskål kan overvintre efter en såning i august-september - og man kan såmænd også lege med at så gulerødder i oktober. 

Og som noget af det allerseneste kan man så overvintrende ærter i mistbænken midt i november. De spirer som regel engang i december, og kommer de godt igennem julen og den efterfølgende vinter med lidt ekstra dækning mod streng frost, kan man blive belønnet med friske ærter 1. juni.