Gå til hovedindhold
Fra "Naturligvis - den vilde have". Foto: Martin Sølyst
Fra "Naturligvis - den vilde have". Foto: Martin Sølyst
Cph Garden 2019

En vild have - naturligvis!

Haveforfatter Katrine Turner stod sammen med F. R. Anlæg bag showhaven NATURLIGVIS, som fik en guldmedalje ved Cph Garden 2019. Partner: Silvan
25. juni 2019

Katrine Turner er biolog og en af forfatterne til bogen "Naturhaven - Den mangfoldige have". Hun er desigeren bag showhaven "Naturligvis", som var en af de 8 showhaver ved Cph Garden 2019. Katrine er også kendt fra haveprogrammet "Kamp til hækken" på TV2.

.

Juryen tildelte "Naturligvis - Den vilde have" en guldmedalje.

Juryen mente bl.a., at havens koncept er stærkt og nødvendigt for fremtidens haver. Haven har en meget vellykket beplantning med vilde planter og kommer med mange gode ideer, som man nemt kan implementerer i sin egen have.

Teamet bag showhaven "Naturligvis". Foto: Martin Sølyst

Katrine Turner vil gerne udfordre tanken om, at haven skal være helt igennem friseret og kontrolleret. I stedet designer hun en have, der bygger bro mellem naturen og kulturen som en større og integreret del af vores hverdag. Det er en have, der indbyder til at komme ud og nyde den nære natur, undres og forundres samt at få fingrene i jorden.

Det er Katrines overbevisning, at en harmonisk have vil skabe en grundlæggende forståelse og respekt for vores fælles ressourcer, miljø og natur, nu og for eftertiden.

Havedesign: Katrine Turner

Anlægsgartner: F.R. Anlæg

Logo

Partner: Silvan – Vi gør det sammen

Kom og se vores stand og vores “driverhus”, hvor vi udfordrer den traditionelle måde at tænke drivhus og uderum på. Vi samler flere funktioner på få kvadratmeter og inspirerer til nydelse og afslapning i haven. Lad dig inspirere af “driverhuset” og vores salgsstand. Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig, så du kommer godt i mål med dit haveprojekt, uanset om du har en lille eller stor have, en altan eller noget helt fjerde. Vi har alt til haven, og på standen finder du masser af gode tilbud på blomster, planter, krukker, redskaber, havemaskiner, grill samt grilltilbehør. Du kan også møde flere af vores leverandører, som står klar til at rådgive dig. Vi glæder os, og vi håber du vil kigge forbi!

Logo

Vi har stillet Katrine Turner nogle spørgsmål om showhaven:

Hvad bliver temaet i jeres showhave - og hvorfor?

"Vores bidrag til en showhave på Cph Garden 2019 bliver en inspirerende vild have med plads til både dyr og mennesker. Mangfoldighed og biodiversitet udfoldes, i såvel plantevalg som i forskellige opholdssteder for dyr og mennesker i haven."

Tegning af showhaven "Naturligvis - Den vilde have"

Hvad kan publikum forvente af showhaven?

"Haven vil præsentere og formidle et bæredygtigt alternativ til den klassiske pryd-og nyttehave, og vil være en have, der trives i det danske (sommer)vejr med de ekstremer, der sandsynligvis vil blive mere almindelige fremover."

"Haven danner samtidig grobund for et bedre samspil med naturen ved at give plads til mere vildskab og naturlige dynamikker. Med omdrejningspunkt i ressourcer som mad og vand dannes de bedste forudsætninger for liv og diversitet i haven - uden at gå helt på kompromis med vores eget behov og brug af haven."

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.