Gå til hovedindhold
Biodiversitet - også i private haver
Biodiversitet - også i private haver
Fra afdeling/kreds

Biodiversitet - også i private haver. Foredrag den 26. oktober 2022

I disse år tales der meget om biodiversitet, især om tabet af biodiversitet. Men hvad er biodiversitet, og hvad kan vi gøre for at bevare og udvikle biodiversiteten, også i private haver?

Ann Berit Frostholm har i mange år arbejdet med alle facetter af naturbeskyttelse og naturforvaltning, og hun har arbejdet med biodiversitet lokalt, nationalt og internationalt. I dag hjælper hun virksomheder, skoler, daginstitutioner, grundejerforeninger og boligselskaber med at skaffe plads til den trængte natur. Og så er hun i gang med at omdanne 3000 kvadratmeter have til “Vild med vilje”.
I foredraget skal vi både høre om årsagerne til tabet af biodiversitet og om de virkemidler, der kan gøres brug af for at bevare og udvikle biodiversiteten. Ann Berit Frostholm vil også vise eksempler på, hvad der kan gøres i private haver. Vi hører om hendes erfaringer, får gode råd til plantevalg og havearbejde i en vild have gennem året. Samtidig bliver vi klogere på, hvilke arter vi kan hjælpe i vores egne haver og andre steder, hvor vi har vores gang.

Hvornår? Onsdag den 26. oktober 2022 kl. 19.00
Hvor? Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe (Indgang fra Centrumpladsen).
Pris? 70 / 100 kr.
Kaffe og kage kan købes.
Kontaktperson: Poul Hedegaard, tlf. 26 72 30 12