Gå til hovedindhold
Sorte bær fra almindelig liguster. - Fotograf: Flickr
Sorte bær fra almindelig liguster. - Fotograf: Flickr
Artikel for alle

Fem giftige haveplanter

Her kan du læse om fem giftige planter, som er almindelige i vores have.
Anne Bay - 
09. marts 2015

En del almindelige haveplanter er giftige for mennesker. Det betyder ikke, at du skal fjerne dem fra din have, for heldigvis er alvorlige forgiftningstilfælde sjældne hos børn.

Voksnes brug af planter som naturmedicin er derimod i flere tilfælde endt i alvorlige forgiftninger, og også forveksling af spiselige og giftige planterarter har medført forgiftninger. Så der er god grunde til at kende til planternes giftighed.

Her kan du læse om to af de giftigste planter, som er almindelige i haven, og tre af de giftige planter, som giftlinjen får flest henvendelser om.

1) Ægte stormhat

Ægte stormhat, Aconitum napellus, er dødeligt giftig. Alle dele af planten indeholder giftige alkaloider, hvoraf det vigtigste er aconitin. Det er et af de mest potente giftstoffer i den nordiske vilde flora.

Planten må absolut ikke indtages, da blot få gram kan være livsfarligt. Heldigvis har planten ingen appetitlige bær, der virker tillokkende på børn. Til gengæld har ægte stormhat været brugt i folkemedicin, og selvbehandling har ført til alvorlige forgiftninger. 

Stormhat, Aconitum napellus, indeholder et af de mest potente giftstoffer i den nordiske vilde flora. Foto: Niels Ole Dam

2) Høsttidsløs

Høsttidløs, Colchicum autumnale, kaldes også nøgen jomfru. Hele planten, men især frø og knold, indeholder det yderst giftige stof colchicin. Bladende kan forveksles med ramsløg, og det har forårsaget dødsfald.

Høsttidløs, Colchicum autumnale, også kaldet nøgen jomfru, blomstrer i sensommeren. - Fotograf: Flickr

3) Arum

Dansk arum, Arum cylindraceum, også kaldet dansk ingefær, er en af de planter, der giver flest henvendelser til giftlinjen. I haverne vokser også plettet arum, Arum maculatum, og italiensk arum, Arum italicum. De ligner hinanden meget. Alle dele af disse planter er meget giftige, men især de iøjnefaldende røde bær kan være et problem, hvis mindre børn spiser dem. 

Plettet arum, Arum maculatum - Fotograf: Flickr

4) Liguster

Almindelig liguster. Ligustrum vulgarum, giver også mange henvendelser til giftlinjen. Liguster er populær som hæk. Det er især de sorte bær, der kan friste til en smagsprøve, men alle dele af planten er giftige.

Sorte bær fra almindelig liguster. - Fotograf: Flickr

5) Taks

Taks giver en del henvendelse til giftilinjen. Almindelig taks, Taxus baccata, dyrkes både i haver, på kirkegårde og findes vildvoksende. Taks har giftige frø, der er omsluttet af en rød kappe, hvilket får dem til at ligne bær.

Hele planten, bortset fra selve den røde frøkappe, indeholder giftige alkaloider. Hvis man gerne vil have taks i haven, men vil slippe for de fristende ”bær”, kan man plante hanplanter, der ikke danner frø.

Taks. Foto: Flickr

 
 

Andre giftige bær:

  • Almindelig kristorn er et stedsegrønt løvtræ, der vokser vildt i Danmark. De røde stenfrugter der af og til fremkommer på busken spredes i naturen med drosler. Bærrene indeholder giftige stoffer, som kan give opkastning, diarré og mavesmerter.
     
  • Almindelig kvalkved, Viburnum opulus, er en smuk busk med hvide skærmblomster i maj og juni. Den kendes også under navnet ulfsrøn. I løbet af september modnes de røde stenfrugter, der indeholder giftstoffet viburnin. Bærrene giver mavekatar, hvis de spises rå. I kogt stand kan de dog spises.
     
  • Almindelig vedbend ses i skove, hvor den enten dækker skovbunden eller hæfter sig på træer og klatrer op. Den blomstrer først, når den kommer op i lyset. Det sker i løbet af efteråret, og først det efterfølgende år modner de blåsorte bær. De indeholder giftstoffet helixin, som irriterer slimhinderne. En forgiftning giver opkastning, diarré, hovedpine, feber og svækket mentaltilstand.
     
  • Bittersød natskygge, Solanum dulcamare, er en klatrende halvbusk, der kan få op til 3 meter lange stængler. Den træffes ofte i fugtige skove og ved strandbredder. Planten blomstrer i juni og juli, og de skinnende røde bær modnes i løbet af efteråret. Bærrene smager først sødt, siden bittert, og en forgiftning giver krampe, feber og opkast. 10 bær er dødelig dosis for et barn.

  • DruehyldSambucus racemosa, har røde bærklaser, som minder om druer. Disse bær indeholder et endnu ukendt giftstof, der giver mavekneb og opkastning. Druehyld vokser i skovbunden.
     
  • Druemunke, Actea spicata, vokser i skovbunden og blomstrer i maj og juni med hvide blomster. I løbet af efteråret modnes de sorte glinsende bær. De giftige stoffer er glycosider, der giver blæner på huden, og det ødelagte væv kan evt. resultere i koldbrand. Bærrene giver en kraftig mavepine, og mange bær kan være dødeligt.
     
  • Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum, har kuglerunde og skinnende røde bær, som bliver modne i august. De indeholder et giftigt stof, der resulterer i opkast, diarré, krampe og forstørrede pupiller. Dunet gedeblad vokser gerne som underskov i lysåbne skove på en kalkrig bund.
     
  • Sommerhyld, Sambucus ebulus, er en staude, som får sortblå stenfrugter, der godt kan forveksles med de almindelige hyldebær. Både bladene og de modne bær indeholder blandt andet blåsyre og kan i værste tilfælde medføre døden.
     
  • Sort natskygge, Solanum nigrum, er almindelig ukrudt på marker og i haver. Den er en etårig urt med hvide blomster og kuglerunde sorte bær. De umodne grønne bær er de giftigste med et stort indhold af solanin. Bærrene giver kvalme, opkast og udvider pupillerne.
     
  • Vild kaprifolie, Lonicera periclymemum, kaldes også for gedeblad. Det er en slyngplante, en såkaldt lian, der slynger sig om unge træer. De lysegule blomster med rødligt skær dufter dejligt. De røde, ribslignende bær, der kommer i løbet af sommeren giver mavekrampe og diarré.

Kaprifolie. Foto: Anemette Olesen

Bliv medlem og få rabat på din billet til Cph Garden

Prisen er 125 kr. pr. dag for medlemmer af Haveselskabet. Du sparer 75 kr, - og du kan købe op til 4 billetter til medlemspris.