Gå til hovedindhold
Foto af Tamarindtræer fra Kponko, Ghana
Tamarindtræer fra Kponko, Ghana
Artikel for alle

Fra Ghana til Botanisk Have

Tamarindtræer fra Frederiksgave i Ghana plantes nu i væksthusene i Botanisk Have i København.
Lucinda Jagd Birk - 
08. januar 2019

Det er nok ikke alle, der ved, at Danmark har en mørk fortid med slavehandel i Vestafrika. I årene fra 1659 til 1802 transporteredes omkring 110.000 slavegjorte mennesker på danske skibe fra den vestafrikanske kyst (heriblandt Ghana) til de Vestindiske Øer ud for Amerika. Officielt var Danmark det første land i Europa, der forbød handlen med slaver i 1802, men reelt fortsatte handlen mange år efter det officielle forbud. 

I årene efter det officielle forbud mod handel med slaver over Atlanten, anlagde danskerne i alt 17 plantager med henblik på at dyrke kaffe, tobak, bomuld, sukkerrør, indigo, vin og figner. Dette skete fortsat med slavearbejdskraft, men nu blev slaverne ikke længere udsat for den lange transport fra deres hjemland.

Tamarindtræer fra Frederiksgave

En af disse plantager var Frederiksgave, som i 2007 blev renoveret af Nationalmuseet med støtte fra Augustinusfonden. Plantagen lå godt 25 km nord fra Accra, Ghanas hovedstad og blev også brugt som rekreationssted for embedsmænd med ”febersyge”, såsom malaria og gul feber. 

Der blev anlagt en vej fra Christiansborg ved kysten til Frederiksgave, der skulle fungere som transportvej for de syge danskere. For at skåne de feberramte embedsmænd plantede man tamarindtræer langs vejen, så de kunne blive båret i skygge for den stærke, vestafrikanske sol. Som årene er gået, er langt de fleste tamarindtræer i Accra blevet fældet, og der står i dag kun ganske få tilbage. 

Heldigvis er slavehandlerne ikke det eneste spor danskerne har sat sig i Ghana. Et spor, som mange danskere måske ikke vil være klar over findes, er de danske botanikeres betydning for indsamlingen og navngivningen af planter i Ghana. En af disse planteindsamlere var den tyskfødte Paul Erdmann Isert (1756-1789), der var læge i dansk tjeneste med stor interesse for planteverdenen.

Isert tog til Dansk Guinea (Ghana) i 1783, og i hans breve til Danmark, som blev samlet i Ingeborg Raunkiærs ”Lægen Pauls Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87”, argumenterede han for at stoppe slavetransporten og -handlen til Amerika. Det var i høj grad hans ambition om at oprette plantager i Afrika og på den måde at undgå overfarten til Amerika, der lå til grund for etableringen af de danske plantager. Dr. Isert døde allerede i 1789, men nåede at indsamle flere planter, navngive dem, samt skrive en afhandling om fuglelivet i Guinea. 

Vigtigere er den danske botaniker Peter Thonnings (1775 – 1848) indsamlinger, som han selv beskrev, men senere overlod manuskriptet til Vahl og Schumacher. Både Iserts og Thonnings herbarier ligger i dag i herbariet på Statens Naturhistoriske Museum, som Botanisk Have også er en del af, og er nogle af de vigtigste klenodier museet er i besiddelse af. 

Foto af Tamarindtræer fra Kponko, Ghana

Foto af Tamarindtræer fra Kponko, Ghana

Et velkendt spise?

Mange har ment, at tamarindtræet oprindeligt kommer fra Indien, da dets latinske artsnavn er Tamarindus indica. Det er dog misvisende. Træet, som er det eneste af sin slægt, kendes ikke vildt, men stammer antageligt slet ikke fra Indien, som navnet ellers antyder. Man ved ikke præcist, hvor det oprindeligt var vildtvoksende, men de fleste antager, at det stammer fra de tørre savanner i Afrika (men det er naturaliseret i Asien og andre tropiske områder). Tamarindtræer er store træer, som kan bliver om til 30 meter høje, de tilhører Ærteblomstfamilien, og så har de en ret unik egenskab: 

”Bladene på træet kan foretage det, man kalder ’søvnbevægelser’. Det betyder, at bladene klapper sammen om natten eller hvis man rører ved dem. Denne observation blev gjort meget tidligt –af den græske botaniker Theofrastos (371 – c. 287 BC). Vi ved ikke, hvorfor bladene gør det, men måske fungerer det som en slags beskyttelsesfunktion”, fortæller direktør for Botanisk Have, Ole Seberg. 

Men en af træets endnu hemmeligere gaver ligger gemt inde i selve frøet: ”Det sjoveste ved tamarindtræerne er frøene. De er lange, grålige eller brunlige, 14-centimeter lange og 4 centimeter brede. Når man åbner frøkapslen, ligger der mellem frøene en blød, kødelig masse, som man kan spise – som vil smage enten sødt eller syreligt,” forklarer Ole Seberg. 
”Den bliver brugt i mange ting. I Thailand bruger man den som grøntsag, og ellers kan den findes både i Worcestershire- og HP-sovs, samt i karryretter, chutney, sorbet, bagværk og slik”. 

Frugten kan også bruges til gæring af alkohol, i maling og fernis, til polering af instrumenter, og i folkemedicin har man smurt den ud på panden mod feber. Mest af alt har træet dog været brugt som skyggetræ, som tømmer og som brændsel.

Fra Ghana til Danmark

Men hvilken sammenhæng er der mellem disse ghanesiske skyggetræer og Danmark? Under statsbesøget i november 2017, hvor H.K.H. Dronning Margrethe besøgte Ghana, foreslog hun, at der skulle tages frø af tamarindtræerne for at søge at bevare dette specielle udtryk for den oprindelige danske tilstedeværelse i Ghana. I sommeren 2018 blev en håndfuld frø derfor overdraget til Botanisk Have i København, hvor de nu er spiret og i god vækst.

”Frøplanterne er lige nu 20-25 centimeter høje og står i hver sin potte. De kan ikke klare kulden her i Danmark, så man kun finde dem inde i væksthuset i det tropisk/subtropisk klimazone, alt efter hvor de klarer sig bedst,” fortæller Ole Seberg. 

Tamarindtræ-stiklingerne spirer allerede i Botanisk Have.

Tamarindtræ-frøplanterne spirer allerede i Botanisk Have.

”Botanisk Have har stadig planter fra danske botanikere, som har indsamlet dem gennem mere end 100 år, så det er interessant at få et træ fra vores kolonitid herop,” forklarer Ole Seberg. ”En del af vores planter har jo også en kulturhistorisk interesse, og tamarindtræerne vidner om  en forbindelse mellem Ghana og Danmark der har eksisteret i mange år, og nogle af de første planter, der indsamlet i Vestafrika, er indsamlet i Ghana, af danskere som f.eks. Isert og Thonning.” 

Ole Seberg fortæller, at Botanisk Have vil sætte et lille skilt op ved siden af de små tamarindtræer, hvor der kommer til at stå lidt om deres historie: ”Folk vil nok kigge på det med underen og ikke være vidende om, at Danmark har rigtig mange forbindelser til Ghana”. 

Hvis du vil se de spirende, ghanesiske træer med egne øjne, kan de små træer besøges i væksthusene i Botanisk Have i København, der også har et stort tamarindtræ, der er kommet til haven fra Bologna i 1844. 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN sætter her i marts fokus på forårsblomster, den nemme have, ukrudt og en ny serie: Med Karna Maj i køkkenhaven. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.