Gå til hovedindhold
Køkkenhave
Foto: Istockphoto
Artikel for alle

Fra græsplæne til køkkenhave

Her får du nogle gode råd, når du vil omlægge græsplæne til køkkenhave.
Jesper Carl Corfitzen - 
17. maj 2010

Når du anlægger en ny køkkenhave på et sted, hvor der tidligere var græsplæne, kan forventningen til en masse friske, hjemmedyrkede grøntsager, desværre blive delvist spoleret af ubehagelige overraskelser.

Vær efter ukrudtet

En af dem er frøukrudt. Den fine, kultiverede muldjord kan pludselig være dækket af enten brændenælder, græs eller hønsegræs. Det skyldes de tusindvis af frø, der har ligget i dvale under græstørvens skorpe, og som nu får mulighed for at spire frem.

Derfor handler det om sæsonen igennem at være flittig med lugejernet og klør fem. Jo før, du får fjernet ukrudtet, jo nemmere er det, fordi ukrudtet ikke når at sprede nye frø.

Smælderlarven kan drille

En anden ubehagelig overraskelse, du kan risikere de første par år, er smælderlarver. Det er afkom af billen smælder, som lægger æg i græsplæner.

De nyudklækkede larver lever af græsrødder, men i mangel af dette kaster de sig over grøntsagerne. Angrebene viser sig fx i form af hullede gulerødder og kartofler.

Hvis du undgår at dyrke rodfrugter de første to sæsoner, kan du undgå den kedelige smælderlarve. For heldigvis er problemet kun midlertidigt. Smælderlarverne forsvinder ud af køkkenhaven helt af sig selv.

Foto: Magnus Gammelgaard

Husk at vande

Når køkkenhaven er sået, skal du ikke tro, at den klarer sig selv. Udover den ugentlige lugning er det en god idé at vande i de tørre perioder.

Hvis jorden begynder at slå små sprækker eller revner, er det et signal om manglende vand. Det sker oftest i perioder med lidt nedbør og meget blæst.

Du skal helst vande om aftenen eller tidligt om morgenen. Så får afgrøderne størst glæde af de dyre dråber.

Andre nytttige råd til den nye køkkehaveejer

  • Placer køkkenhaven så solrigt som muligt. Jo mere skygge, jo ringere udbytte.
  • Noter dine erfaringer. Beskriv hvordan du såede, og hvilke resultater det gav. Det er guld værd året efter.
  • Porrer udprikles i en ca. 10 cm dyb rende og hyppes i takt med væksten. Det giver længere og mere hvide skafter.
  • Læg halm imellem jordbærrækkerne. Det giver planterne næring og holder bærrene rene og jorden fugtig.
  • Så gulerødder mellem løgrækkerne. Det holder gulerodsfluen på afstand.
  • Klip purløgene ned, når de har blomstret, så skyder de igen.
  • Klip toppen af kartoffelplanterne, når toppen bliver gul og begynder at få sorte pletter. Så slipper du for skimmel i selve kartoflerne.
  • Træk løgene op og læg/hæng dem til tørre, når toppen begynder at vælte omkuld.
  • Pluk de grønne bønner efterhånden, som de modnes, ellers mister du udbytte.
  • Læg ærtefrø i blød i et vandbad, inden du sår, det giver bedre og hurtigere spiring. Det samme gælder for bønner.
  • Læg fintmasket net over din kål. Det mindsker risikoen for larver.
  • Byt rundt på køkkenurternes voksesteder år efter år – kaldet sædskifte. Så mindsker du risikoen for sygdomme og lavt udbytte.

Med ovenstående for øje skulle der være rigtig god mulighed for at kunne glæde sig over den nye anlagte køkkenhave. De fleste oplever succes indenfor for de første par år, og man skal gøre sig sine egne erfaringer om, hvad der går godt og skidt.

Held og lykke og god høst.

Foto: Istockphoto.com

 

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.