Gå til hovedindhold
Frøstande fra sølvlys. Foto: Flickr / Priya Jaishanker
Frøstande fra sølvlys. Foto: Flickr / Priya Jaishanker
Artikel - Havetips

Frø der er virkeligt besværlige at så

Advarsel: Hvis du gerne vil have hurtig succes i haven, så hold dig fra at så disse planter!
Martin Jensen - 
21. september 2017

De fleste frø er enkle at lykkes med: Put frøet i lun jord, vand lidt og efter én eller flere uger, vil du se en lille spire dukke frem. Andre frø er imidlertid mere genstridige, og vejen til succes kan være lang og indviklet.

Martin Jensen, der er seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, fortæller her om nogle af de arter, der er allersværest at så selv.

Der kan være forskellige årsager til, at frøene er vanskelige at få til at spire:

  • Nogle frø er kun levedygtige i kort tid efter modenhed fx birk, elm og pil.
  • Nogle frø tåler dårligt udtørring. Disse frø bør derfor sås, så snart de er modne i fugtig jord. Det gælder fx eg, ær og hestekastanje.
  • Nogle frø tåler dårligt våd jord, så dem skal man ikke så om efteråret, hvor de kommer til at ligge i den våde jord vinteren over.
  • Nogle frø tåler ikke frost. Her kan man forsøge sig med at vinterdække de kuldskære frø.

Frøstand fra pæon. Foto: Flickr / Margo Akermark

Frø i dvale

De allersværeste arter at lykkes med er dem, hvor frøet har en indbygget frøhvile, en slags dvaletilstand, der først skal brydes, inden frøet vil spire.

Formålet med frøhvilken er at sikre, at planten spirer på det rigtige tidspunkt af året og fx ikke lige før en vinter, hvor den lille spire risikerer at dø. 

Nogle frø fx mange stauder, sommerblomster, grøntsagsfrø m.v. har normalt ingen hvile og spirer hurtigt, mens en del arter har en let hvile, der bliver brudt under en kort kuldeperiode om vinteren. Enkelte arter har til gengæld en dyb og kompleks frøhvile, som må brydes, før frøet vil spire.

Buske med benspænd

Hos nogle arter kan man bryde frøhvilen ved at ødelægge frøskallen så meget, at vand kan trænge ind i frøet. Det gælder bl.a. parykbusk, Cotinus, hvor man kan fremme spiringen ved først at ødelægge (skarificere) skallen og derefter kuldebehandle frøet i 8 -16 uger ved 5°C.

Hos andre arter indeholder frøet kemiske stoffer, som hæmmer spiring. Disse stoffer skal nedbrydes, før frøet kan spire. Her kan man derfor fremme spiring ved at udvaske frøet i koldt vand for at fjerne de stoffer, der hindrer frøene i at spire. 

Nogle gange kan frøet have flere forskellige typer af frøhvile, som skal ophæves i en bestemt rækkefølge, før de kan spire. Disse frø er særligt vanskelige at få til at spire.

Hos engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna, og hunderose, Rosa canina, må man fx først udvaske frøet for at fjerne de spirehæmmende stoffer. Dernæst skal frøet varmebehandle/kompostere i 20 -24 uger ved 20°C for fysisk at nedbryde frøskallen, så vand og ilt kan trænge ind. Tilslut skal frøet kuldebehandle ved 3-5°C i 20-24 uger. Først derefter kan frøet spire.

Engriflet hvidtjørn og hunderose. Fotos: Flickr

Derfor går der typisk 2 år, fra man høstede det modne frø, til kimplanten spirer frem. Der kan dog også gå væsentlig længere tid, da frøet kan tåle at ligge længe i jorden uden at spire.

Tidskrævende træer

Også hos træerne er der arter, som skal igennem en langvarig proces for at spire. Det gælder bl.a. taks, kristtorn og ask, hvor frøet først skal udvaskes i 1-2 døgn, og derefter skal igennem mange ugers varme- og kuldebehandling for at bryde frøets frøhvile. 

Der er forskel på længden af den varme og kuldeperiode, som de enkelte arter kræver:

  • Almindelig taks, Taxus baccata, kræver 24-30 ugers varme (15-20°C) og 16-18 ugers kulde (5°C).
  • Almindelig kristtorn, Ilex aquifolium, kræver 20 -24 ugers varme (20°C) og 20-24 ugers kulde (3-5°C).
  • Ask, Fraxinus excelsior, kræver 16-20 ugers varme (15 °C) og 16-20 uger kulde (5°C).

Frugt fra ask. Fotos: Flickr

Svære stauder

Nogle stauder har ligeledes forskanset sig godt og grundigt i deres frøskal. Nogle af de rigtigt besværlige er pæoner (både silkepæoner og bonderoser), sølvlys og liljekonval. 

Her skal man også starte med at udvaske frøet i koldt vand i 1-2 døgn for at fjerne stoffer, der hæmmer spiringen. Dernæst skal frøet have en længere periode med varme hen over sommeren, som nedbryder frøskallen og udvikler kimen, hvorefter roden kan spirer frem i efteråret. 

Og endelig skal rodkimen have en længere periode med kulde i løbet af vinteren, hvorefter toppen endelig begynder at spire frem i foråret. 

Hos disse arter sker spiringen altså i to trin: Først roden og dernæst toppen.

Pæon i blomst. Foto: Flickr / Ting Chen

Også hos stauderne er der forskel på, hvor lang en varme- og kuldeperiode de enkelte arter kræver:

  • Silkepæon, Paeonia lactiflora, og bonderose, Paeonia officinalis, skal have 3-4 måneders varme efterfulgt af 3-5 måneders kulde. Frøet må ikke udtørre.
  • Sølvlys, Cimicifuga racemosa, kræver 2 måneder varme og 2-3 måneders kulde.
  • Liljekonval, Convallaria majalis, kræver 1 måneds varme og 3-4 måneders kulde. Nogle frø spirer først efter 2. vinter.

Sølvlys. Foto: Flickr

Kulde-varme-kulde

Enkelte arter er endda endnu mere krævende, idet de først skal igennem en periode med kulde, så varme og tilslut kulde igen. 

Det gælder storblomstret treblad, Trillium grandiflorum, og purpur treblad, Trillium erectum, hvor frøet først må gennemgå en periode med vinterkulde, som ophæver rodens hvile. Dernæst skal frøet have sommervarme, som får roden til at spire, og endelig skal frøet igennem en periode med vinterkulde, hvorefter toppen spirer det følgende forår.

Trillium erectum. Foto: Jesper Corfitzen

Hvis du vil forsøge at spire sådanne vanskelige frø, skal du altså have rigtig god tålmodighed. Det er ikke ualmindeligt, at de vanskelige frø er flere år om at spire - i nogle tilfælde op til 3-5 år efter såning, så smid ikke frøkasserne ud for hurtigt.

For de arter, hvor kimroden spirer undervejs, kan man tjekke løbende, hvor mange frø der er kommet videre, mens effekten af kulden ikke umiddelbart kan ses. 

Mod på udfordringen?

Hvis du har fået lyst til selv at eksperimenterer med at så de vanskelige arter, så er det en god idé at søge efter mere nøjagtig information om, hvilke krav de enkelte arter skal have opfyldt for at kunne spire. Prøv fx at søge på den pågældende art på internettet. 
 

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds