Gå til hovedindhold
Blå asters
Asters. Foto: Laila Sølager
Artikel - Havetips

Genbrug krukkeplanterne

Smid ikke planterne væk, når de er afblomstrede. Mange af dem kan komme igen år efter år, hvis du behandler dem rigtigt.
Laila Sølager - 
17. oktober 2007

Om efteråret er det krysantemum, asters, sankthansurt, lyng og hortensier, der plantes ud i krukker. I foråret var det påske- og pinseliljer, perlehyacinter, primulaer og klokkeblomster. Fælles for dem alle er, at de gror smukt videre i havens bede, når de har aftjent deres værnepligt i krukkerne.

Kun sommerblomster som f.eks. margeritter, petuniaer og tagetes, må du nøjes med en enkelt sæson, fordi de er et-årige.

Plant ud og vent

De flerårige planter vil alle dukke op igen, hvis de bliver plantet ud i den "rigtige" jord. Måske er det ikke dem alle, der vil overleve vinteren, men det er så bare den satsning, som gør det så interessant at være haveejer.

Hvis du ikke ved om dine krukkeplanter er et- eller flerårige, kan du plante dem ud i bedet og så vente til foråret. Så får du mulighed for at se nogle af dette års krukkevækster mellem havens øvrige planter til næste år. Og du bruger resurserne lidt bedre ved at genbruge planterne, så de får et længere liv.

 

Danmarks bedste havemagasin

Bliv medlem af Haveselskabet og få 5 numre af magasinet HAVEN for 325 kr. - kan ikke købes i butikkerne.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds