fbpx Seks fine forårsbebudere | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Fra venstre: Kongetvetand, hvidgul lærkespore, Cardamine glanduligera, opret kobjælde, lundvortemælk og vinteradonis.
Fra venstre: Kongetvetand, hvidgul lærkespore, Cardamine glanduligera, opret kobjælde, lundvortemælk og vinteradonis.
Artikel for alle

Seks fine forårsbebudere

Rie Birk Lauridsen og Anja Barfod fra Haveselskabets Rådgivning har udvalgt seks forårsblomstrende stauder, som de på det varmeste anbefaler.
Rie Birk Lauridsen og Anja Barfod - 
01. februar 2019

Rie Birk Lauridsen og Anja Barfod var på hårdt arbejde, da de skulle begrænse sig til hver tre yndlingsstauder, der blomstrer i det tidlige forår.

Ries tre udvalgte forårsfavoritter

  1. Lundvortemælk
  2. Vinteradonis
  3. Opret kobjælde

1) Lundvortemælk

Helt tidligt i foråret, så snart solen begynder at varme, skyder lundvortemælk, Euphorbia amygdaloides, sine blomsterstande op som små raketter, og i april folder den de limegrønne blomster og højblade ud. Blomsterstandene står længe - op til 2 måneder, inden de falmer.

Lundvortemælk. Foto: Wikimedia

Ikke mange stauder er vintergrønne, men lundvortemælk står med runde, faste løvkupler hele vinteren, når alt andet ligger livløst hen ad jorden. 

Sådan bruger du planten i haven

Lundvortemælk stammer fra Sydeuropa, hvor den vokser i skovområder. Den trives rigtig godt i det danske klima og står gerne både i sol og skygge. 

Den er god, hvor man færdes ofte om vinteren fx i forhaven eller ved stien ud til bilen. Den lyser op imellem mørkløvede stauder og i skygge under løvtræer. Den er også god til snit.

Pasning

Lundvortemælk er ganske fordringsløs og performer bare, som den skal, år efter år.

Hvis man klipper blomsterne af, når de visner, vil planten stå grøn og frodig og danne baggrund for andre blomster resten af sommeren.

Formering

Lundvortemælk formeres ved deling i foråret, eller ved at lade den selvså sig og viderekultivere småplanterne.

Euphorbia amygdaloides var. robbiae. Foto: Wikimedia

Sorter i handlen

Mange planteskoler har to sorter af lundvortemælk, som begge får de særlige limegrønne blomster:

  • Euphorbia amygdaloides var. robbiae som har grønt løv.
  • Euphorbia amygdaloides ’Purpurea’ som har mørkt purpurfarvet løv.

2) Vinteradonis

Vinteradonis, Adonis amurensis, er en af de tidligste forårsbebudere. Den får store solgule blomster i februar og nogen gange allerede i januar, hvis vinteren er mild.

Blomsten minder lidt om erantis, som blomstrer samtidig, men hos vinteradonis er den dog noget større. Når planten strækker sig i løbet af foråret, og de fligede løvblade folder sig ud, bliver den 25-30 cm høj.

Foto: Vinteradonis. Foto: Wikimedia.

Sådan bruger du den i haven

Plant den et sted, hvor du kan nyde blomsterne i det tidlige forår. Blomsterne kommer frem, så snart sneen smelter, og da den blomstrer så tidligt, har den stor værdi for humlebier og andre insekter, der er fremme tidligt på året.

Pasning

Vinteradonis stammer fra Østasien, men klarer sig godt i vores klima. Et voksested med fugtig, muldet og blød jord vil passe vinteradonis fint. Den er en langsom starter og breder sig kun langsomt.

Bladene visner væk midt på sommeren, hvor pladsen kan overtages af andre stauder indtil næste forår. 

Formering

Vil man have flere planter, kan man så frøene, så snart de er modnet på planten. Med lidt forsigtighed kan planten også deles, men lad der gå et par år imellem, da den skal nå at samle kræfter, inden den tåler en ny deling.

Foto: Våradonis. Foto: Wikimedia.

Arter og sorter i handlen

Der findes et utal af japanske sorter af vinteradonis, Adonis amurensis, men de er svære at finde i handelen og for manges vedkommende også krævende at dyrke.

Den nemmeste at finde til salg i Danmark er den fyldte sort Adonis amurensis ’Plena’, som ligner den vilde adonis. De fyldte blomster gør, at den ikke har samme værdi for humlebierne.

Våradonis, Adonis vernalis er vores egen sydeuropæiske fætter til vinteradonis. Den blomstrer senere (april/maj) og ligner fætteren en del i størrelse og farve. Den trives dog, i modsætning til vinteradonis, bedst på tør, kalkrig jord, og gerne i sol.

Er du særligt interesseret i Adonis kan den danske afdeling af ”The Alpine Garden Society” måske være en hjælp. Her handles og byttes frø og planter.

3) Opret Kobjælde

Opret Kobjælde, Pulsatilla vulgaris, er en af vores allersmukkeste hjemmehørende forårsblomster. I tidligere tider stødte man af og til på den på heder og lysåbne overdrev, men de tider er desværre forbi, og nu er den meget sjælden og i øvrigt fredet.

Foto: Opret Kobjælde. Foto: Peyman Zehtab Fard / Flickr 

Gudesmuk er den, når den skyder frem allerede i april, og tiltrækker sig stilfærdigt opmærksomheden med de kæmpestore lillablå, silkebløde blomster. Selv som afblomstret er den fin med lange blomsterstilke med sølvagtige frøstande, der stritter i toppen. Som udvokset bliver den 25-30 cm høj.

Sådan bruger du planten i haven

Plant gerne flere kobjælder sammen i en gruppe. Hvis du planter dem imellem senere stauder som hosta, bregner og græsser, kan disse planter overtage scenen efter kobjælderne blomstring.

Pasning og formering

Opret kobjælde er en sund og stærk staude, som trives på tør og veldrænet sandjord. Den formeres ved frø, der udsåes med det samme efter modning.

Foto: Pulsatilla vulgaris var. Alba. Foto: Wikimedia.

Sorter i handlen

Der er tre forædlede sorter til salg i velassorterede planteskoler. 

  • Pulsatilla vulgaris ’Alba’ med hvide blomster
  • Pulsatilla vulgaris ’Røde Klokke’ med mørkerøde blomster
  • Pulsatilla vulgaris ’Papageno’ med fyldte blomster og frynsede kronblade. 

Sorterne er lidt sartere end vildarten og lever nok knapt så længe i vores haver.

Anja tre udvalgte forårsfavoritter

  1. Kongetvetand
  2. Cardamine glanduligera
  3. Hvidgul lærkespore

1) Kongetvetand

Kongetvetand, Lamium orvala, er en yndig staude med pink blomster, der allerede kan vise sig i april. De smukke, nærmest orkidéligende læbeblomster sidder som perler på en snor omkring de stive stængler, og blomstringen strækker sig fra april og ca. 2-3 måneder frem.

Kongetvetand. Foto: Wikimedia

Kongetvetand er i familie med de vilde arter af tvetand (også kaldet døvnælde), der opfører sig som ukrudt i haven, fordi de breder sig hurtigt. Kongetvetand er dog væsentligt mere behersket i sin vækstmåde og spreder sig minimalt.

Den gror som en tæt busket plante på 30-60 cm's højde. 

Sådan bruger du den i haven

Kongetvetand har et fint vildt udtryk. Den gør sig godt i forårsbedet sammen med et hav af blomsterløg og stauder som fx lungeurt, bregner og blåduggede hosta. 

Efter blomstringen er kongetvetand smuk som bladplante. Den er god til at dække jorden mellem større stauder eller græsser. 

Både de vilde tvetand og kongetvetand er gode til at tiltrække nytteinsekter.

Lamium orvala 'Album'. Foto: Thyboesmindestauder.dk

Pasning

Kongetvetand stammer fra skovområder i Central – og Sydeuropa, og er fuldt hårdfør herhjemme. 

Den er ikke kræsen med sit voksested, og kan gro i både sol og skygge og i stort set alle jordtyper, blot der er god fugt i jorden. Størst og smukkest bliver den dog, hvis den dyrkes i halvskygge i veldrænet jord.

Man kan skære planten ned efter blomstringen og få et ekstra blomstershow i sensommeren.

Formering

Kongetvetand er nem at formere enten ved deling efterår eller forår, ved frøformering eller ved at tage stiklinger.

Sorter

En hvid variant Lamium orvala ’Album’ findes også.

2) Cardamine glanduligera

Cardamine glanduligera, har ikke noget officielt dansk navn, men kaldes nogle steder ungarsk tandrod. Den er en ca. 10 -15 cm høj fin lille forårsbebuder. Den kan faktisk finde på at blomstre så tidligt som fra marts, og strække sin blomstring til maj.

Bladene har en slående ydre lighed med hampeblade, og de yndige rosa-lilla blomster sidder nikkende over løvet.

Cardamine glanduligera. Foto: Wikimedia

Sådan bruger du den i haven

Hvor Cardamine glanduligera trives, breder den sig med udløbere, men den har et gemytligt og stille temperament.

Den kan med tiden danne et fint tæppe, som dukker frem på et tidspunkt af året, hvor man trænger allermest til at se noget grønt og blomstrende. Efter afblomstring visner den ofte høfligt helt ned for at gøre plads til sommerplanterne.

Sammen med juleroser/påskeklokker, anemoner og tidligt blomstrende blomsterløg som vintergækker, erantis og krokus er den helt eventyrlig.

Cardamine glanduligera. Foto: Wikimedia

Cardamine glanduligera stammer fra området omkring Ungarn og Rumænien.

Cardamine er en stor slægt med flere hundrede forskellige varianter, som vokser stort set over hele kloden. Mange af plantens fætre og kusiner har tilnavnet springklap eller karse fx engkarse.

Engkarse, Cardamine pratensis, er en vild kusine til Cardamine glanduligera. Foto: Wikimedia

Pasning

Cardamine glanduligera er glad for at vokse i luftig, let fugtig jord på et skygget til halvskygget sted, og har man et skovbundsbed, er det helt perfekte forhold.

Formering

Man kan formere planten via udløberne, eller forsøge sig med frøsåning.

Cardamine raphanifolia. Foto: Wikimedia

Andre arter

Andre fine Cardamine til haven er fx:

  • Cardamine raphanifolia, som vokser fint ved havedammen.
  • Cardamine waldsteinii, som passer i det skovbundsligende bed.

Cardamine waldsteinii. Foto: Wikimedia

3) Hvidgul lærkespore

Hvidgul lærkespore, Pseudofumaria alba (syn. Corydalis ochroleuca), er en lærkespore med dejlig lang blomstring. Faktisk nærmest uafbrudt fra maj og ofte til frosten indtræffer.

Hvidgul lærkespore får smukke cremehvide blomster med gul underlæbe, og hvor den trives, kan den blive omkring 30 cm høj. Løvet er svagt blågrønt og meget attraktivt, så i de få perioder, hvor planten ikke blomstrer, er den stadig meget dekorativ.

Hvidgul lærkespore. Foto: Wikimedia

Sådan bruger du den i haven

Planten gør sig smukt i skyggede bede, hvor den kan lyse op i mørke områder, sammen med andre stauder med hvide blomster fx akelejer, kærmindesøster, forskellige anemoner, løjtnantshjerte og asters.

Hvidgul lærkespore. Foto: Wikimedia

Pasning

Hvidgul lærkespore stammer oprindeligt fra det sydøstlige Europa, og har gennem tiden sneget sig op til vores breddegrader. Den er ikke særlig sart med hensyn til voksested. Den kan vokse både i skygge og fuld sol. I muldrig skovbund og i det tørre bed.

Hvidgul lærkespore selvsår sig villigt og kan dukke op de mest usandsynlige steder. For nogle haveejere vil det være et mareridt, for andre en velsignelse. Den er nem at hive op, hvor man ikke ønsker den, og ellers kan man plante den et sted, hvor den gerne må brede sig.

Formering

Som sagt er hvidgul lærkespore meget nem at formere fra frø, og ellers kan man sikkert få lov at hente et par forvildede småplanter hos en haveven.

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.