Gå til hovedindhold
Foto: Istockphoto.com
Foto: Istockphoto.com
Artikel for alle

Guide: Sådan bekæmper du frøukrudt

I denne guide gennemgår vi de bedste og mest effektive metoder til at bekæmpe ukrudt, der spreder sig med frø i haven.
Bodil Damgaard Petersen. Redaktion: Gusta Clasen - 
26. februar 2019

Frøukrudt er vilde planter, der er meget effektive til at sprede sig med frø, og hvor nogle af frøene tilfældigvis lander på et sted i haven, hvor haveejeren ikke ønsker, at de skal være. 

Når man bekæmper frøukrudt, er det dels af æstetiske hensyn, og dels for at undgå at prydplanter og køkkenurter hæmmes i væksten af konkurrencen med ukrudtsplanterne.

Frøkrudt i spinatbedet. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Det er ikke muligt at slippe for frøukrudt, hvis man har pletter med bar jord i staudebede, køkkenhave eller andre steder, men du kan forsøge at holde frøukrudtet nede ved at luge, hakke eller brænde det af.

Fotoguide: Kend dit frøukrudt

Her får du en guide til ni forskellige slags ukrudt, som spreder sig med frø. Lær dem at kende, så du kan få has på dem, inden de spreder en masse frø i din have. 

Til fotoguiden (for medlemmer)

De ni slags frøukrudt er:

  1. Almindelig fuglegræs
  2. Enårig rapgræs
  3. Hvidmelet gåsefod
  4. Almindelig brandbæger
  5. Kortstråle
  6. Ærenpris
  7. Rød tvetand
  8. Storkenæb
  9. Rosetspringklap

Fra venstre: Almindelig brandbæger, blød storkenæb, ærenpris, stinkende storkenæb, fuglegræs, ræd tvetand, enårig rapgræs, kortstråle, rosetspringknap og hvidmelet gåsefod.

Se også vores Guide: Sådan bekæmper du rodukrudt

Kan du leve med lidt ukrudt?

Det er meget individuelt, hvor lidt eller hvor meget ukrudt, hver enkelt haveejer kan tolerere. Men der er ingen tvivl om, at vi som haveejere kan gøre livet lettere for os selv ved at betragte ukrudtet som andet end bare irriterende vækster, der skal fjernes for enhver pris. 

Mange af ukrudtsplanterne er fx gode fødekilder for en lang række insekter. Så det er værd at overveje, om der er steder i din have, hvor det er ok, at der vokser lidt ukrudt.

Bi i stinkende storkenæb. Foto: Wikimedia 

Du kan så koncentrere indsatsen om de mest aggressive og besværlige ukrudtstyper, som når det gælder frøukrudt fx er almindelig brandbæger og kirtelkortstråle. Samt om rodukrudtet.

Frøukrudtets effektive overlevelsesstrategier

  • Frøukrudt har ikke oplagsnæring i rødder som rodukrudt, så de må ty til andre strategier for at klare sig:
  • Frøukrudt gror overvejende på steder, hvor der meget lys, da de er afhængige af energitilførsel fra lyset. 
  • Frøukrudtsarterne er meget effektive, når det gælder om at producere og sprede deres frø. 
  • Frøukrudt har ofte en kort generationstid, og kan i mange tilfælde nå flere generationer af planter på én sæson. 
  • En del frøukrudt blomstrer og sætter frø en stor del af året, fx også i milde perioder om vinteren.
  • Frøukrudtets frø kan ofte overleve i jorden i meget lang tid.

Almindelig brandbæger kan sætte op til 7.000 frø pr. plante. Foto: Flickr

Hvor kommer frøukrudtet fra?

Selv om du er meget omhyggelig med at fjerne al frøukrudt i din have, vil du ikke kunne undgå, at der kommer nye ukrudtsplanter. 

Puljen af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden er normalt meget stor. Vi taler om mange tusinde frø per kvadratmeter jord, og frøene kan ligge i jorden i 20, 30 eller 50 år og vente på gunstige forhold til at spire frem. Det kan fx være, når du bearbejder jorden, så nye ukrudtsfrø kommer op til jordoverfladen, hvor der er lys nok til, at de kan spire. 

Ukrudtsfrø kan også komme flyvende ind i haven udefra. Især haver, der ligger op til åbne naturarealer, brakmarker eller lignende, er meget udsatte for dette.

Undgå bar jord 

Du kan forebygge en del problemer med frøukrudt ved at undgå bar jord fx ved at holde jorden dækket, så der ikke kommer lys ned til frøene.

Det kan være med gode bunddækkeplanter, der skygger så meget, at det hæmmer fremspiring af frøukrudt. Eller med dækmateriale i form af barkflis, der udlægges mellem buske og rundt om træer i et lag på 10-15 cm, efter at jorden først er renset for rodukrudt.

I staudebede og køkkenhave kan du lægge et 10 cm lag af græsafklip eller anden bladmasse imellem planterne og rækkerne. Det kan man lægge ud flere gange i sommerens løb, og det bidrager til at holde på fugtigheden og til at vedligeholde mikrolivet i jorden.

Her er jorden under grøntsagerne dækket med halm for at begrænse frøukrudtet. Foto: Pixabay

En ulempe ved at dække med grønt plantemateriale er, at det giver gode betingelser for, at snegle kan leve under dækket. Så du må vurdere, hvilket problem der er størst: Sneglene eller frøukrudtet.

Smid ikke frøukrudtet i komposten 

En anden måde at forebygge på er ved ikke at smide ukrudt med frø i kompostbeholderen. Gør man det, kan man nemlig selv bidrage til forøgede ukrudtsproblemer, når komposten siden hen spredes i haven. I stedet kan du køre ukrudtet på genbrugsstationen sammen med det øvrige haveaffald. 

Almindelig brandbæger, enårig rapgræs, ærenpris og kortstråle er arter, der er særligt slemme til at eftermodne frø, mens planten ligger i komposten – også selv om frøene ikke var klar, da planten blev luget væk fra bedet.

Hos enårig rapgræs kan frøene stadig nå at modne, efter at planten er luget væk og smidt på komposten.  Bodil Damgaard Petersen

Gode metoder til at bekæmpe frøukrudt

Som hovedprincip gælder det om at fjerne frøukrudtet, inden det sætter frø og dermed giver ophav til nye ukrudtsplanter.

Nogle frøukrudtsarter som for eksempel almindelig brandbæger, almindelig fuglegræs og rosetspringklap kan nå flere generationer på et år, så hvis dette ukrudt får frit spil til at kaste frø, vil frøpuljen i jorden hurtigt vokse.

I åbne staudebede og i køkkenhaven, hvor der er bar jord, er det nødvendigt at bekæmpe frøukrudt hele sæsonen igennem - eller i hvert fald indtil afgrøden skygger så meget for jorden, at der ikke spirer mere ukrudt frem.

Med hakke eller skuffejern

Frøukrudt kan fjernes med et hakkejern – enten et almindeligt hakkejern eller en håndhakke. Det er bedst at gøre i tørre perioder, så det ophakkede ukrudt ikke vokser videre. Hakkejernet er især et godt redskab i køkkenhaven og i bede, hvor der er plads nok mellem planterne.

Lugning med hakkejern i køkkenhaven. Foto: Istockphoto.com

En cirkelhakke eller lignende redskab er en mulighed i bede, hvor planterne står tættere.

På arealer med grus eller småsten er et skuffejern et godt redskab.

Med lugejern eller klør fem

Hvis det er overkommeligt, er håndlugning at foretrække frem for hakning. Med hakkejernet er det næsten uundgåeligt at flytte rundt på jorden, så nye ukrudtsfrø kommer op til overfladen, hvor de vil spire frem.

Hvis jorden er fugtigt og ukrudtsplanterne ikke er for store, er det muligt at få dem op med fingrene, men ellers er et lugejern godt til at vippe planten op af jorden.

Foto: Pixabay

Nogle arter er svære at håndluge. Fuglegræs har fx meget tynde sprøde stængler, der let knækker, og de dele af planten, der ikke kommer med op, vil skyde igen. Også kortstråle knækker let ved håndlugning. I sådanne tilfælde er det bedre at bruge en hakke, da man derved kan få hele planten op.

Enårig rapgræs kan, så længe planten er lille, både luges og hakkes, men hvis den først danner store tuer, der sidder godt fast, er det nødvendigt at grave den op med en greb eller spade.

En kombination af hakning og håndlugning er nødvendig fx i køkkenhaven, hvor man kan bruge hakken mellem rækkerne, mens man må håndluge i rækken. 

Med ukrudtsbrænder

Bekæmpelse af ukrudt med en gasdrevet ukrudtsbrænder er en mulighed fx i køkkenhaven, på stier og i flisemellemrum.

Ukrudtsplanterne skal blot svides ganske let, så plantens celler springer og hele planten inklusiv roden dør. Hvis du brænder den grønne del af planten af, er der stor risiko for, at roden overlever og planten skyder igen.

Ukrudtet skal blot svides med ukrudtsbrænderen, ikke forkulles. Foto: Istockphoto.com

Ved lidt forsigtighed kan man også brænde ukrudt af i rækkemellemrum imellem grøntsager og jordbær eller mellem stauder i foråret, hvis planterne ikke er tørre, men pas på brandfaren!

Metoden med brænding af ukrudt er mest velegnet til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt som for eksempel almindelig fuglegræs og almindelig brandbæger. 

Et falsk såbed

Metoden med at lave et falsk såbed går ud på, at man klargør jorden i køkkenhaven i god tid om foråret, så frøukrudtet i det øverst lag kan nå at spire frem og blive luget, før man skal så eller plante i køkkenurterne.

Ukrudt i køkkenhaven. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Herved fjerner man nogle af frøene i frøpuljen i det øverste jordlag, så mængden af ukrudt bliver mindre omkring de køkkenurter, man dyrker.

Det er bedst at håndluge eller svide ukrudtet med en ukrudtsbrænder. Hakker man jorden, vil det få nye ukrudtsfrø til at komme op til overfladen og spire frem. 

Denne metode er bedst til porrer, squash, bønner og andre grøntsager, der først skal i jorden senere på foråret, mens det er sværere at nå, når der er tale om tidlige afgrøder.

Dyrk kartofler

Har du et stykke jord, hvor der er ekstra mange ukrudtsfrø i jorden, kan det være en god idé at lægge kartofler der. Kartoflerne konkurrerer effektivt med frøukrudt, fordi kartoffelplanter skygger meget.

Foto: Pixabay

Det lange seje træk

Du kan nedsætte frøpuljen i jorden ved hyppigt at rode i jorden, så nyt ukrudt spirer frem. Fjern hele tiden ukrudtet, før det sætter frø, og bliv ved gennem længere tid. Det er en langsommelig affære at mindske frøpuljen, så det er en metode, der kræver stor tålmodighed og ildhu.

Frøukrudt i plænen

Frøukrudt som fx blød storkenæb og plæneærenpris er perfekt tilpasset til livet i græsplænen. Deres flade vækstform gør, at de undslipper græsslåmaskinen og kan gro videre trods den hyppige slåning.

Her må du afgøre med dig selv, om du vil vælge at nyde synet af de blomstrende planter i plænen, som bidrager til et rigere dyreliv i din have. Eller om du vil holde dem nede.

Rød tvetand i plæne. Foto: Pixabay

Ukrudt i græsplænen holdes bedst nede ved at gøde plænen og slå den hyppigt. I grelle tilfælde, hvor ukrudtsarterne har overtaget plænen, kan en omlægning være den bedste løsning.

Ordforklaring

De enårige planter gennemløber deres udviklingstid fra spiring til død inden for et tidsrum af højst 12 måneder. De inddeles i to grupper:

Sommer-enårige er planter, hvor hele udviklingen foregår i en enkelt vækstperiode, idet frøet spirer om foråret, og blomstring og frugtsætning afsluttes i samme sommer og efterår.

Overvintrende enårige er planter, der spirer om efteråret, overvintrer og i den følgende sommer blomstrer og sætter frugt.

Desuden findes der blandt frøukrudtet også:

Toårige - det er planter, der spirer af frø om foråret, og som normalt kun udvikler bladbærende skud i den første sommer. I den følgende sommer blomstrer de, sætter frugt og dør.

Flerårige planter, der lever i tre til flere år, og som blomstrer sommer efter sommer.

Vi hylder haveglæden

Cph Garden 2019 bliver sommerens største haveoplevelse. Sæt kryds i kalenderen 20.-23. juni 2019, hvor vi endnu engang holder et brag af en havefest.