Gå til hovedindhold
- Fotograf: Aksel H. Sørensen
Artikel - Sådan gør du

Guide til surbundsbedet

Et surbundsbed kræver planlægning og en del arbejde. Men når det først er etableret, giver det mange gode oplevelser med smukke planter det meste af året.
22. april 2009

Surbundsplanter kræver sur jord med en pH-værdi på mellem 4,5 og 5,0. Det betyder, at jordvandet indeholder syre og ingen kalk. Jorden skal være luftig og samtidig kunne indeholde en del vand. Selv til større planter vil et ca. 40 cm tykt lag være tilstrækkeligt.

Før du planter de enkelte planter, skal du grave et hul, så der er plads til 20 cm jord rundt om og under planteklumpen.

Udgravning af bedet

Surbundsplanter kræver veldrænet jord. På kraftig lerjord kan vandet have svært ved at synke hurtigt nok. Så er det en fordel at anlægge et hævet bed ovenpå lerjorden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så lad bunden af det udgravede bed skråne nedad mod midten.

Her anlægges en faskine ved at grave et hul eller en rende på 40 cm dybde i et spadestiks bredde. I bunden af hullet eller renden lægges en til flere håndfulde kalk og renden fyldes evt. først med sten, dernæst fyldes groft grus, f. eks perlegrus imellem stenene.

Er der træer i nærheden, vil deres rødder hurtigt invadere den godt vandede jord i surbundsbedet. Rødderne kan holdes væk med kraftig plastfolie (ca. 1mm) under et delvist hævet bed (se tegningen).

Bunden i bedet skal være skrå, så overskudsvandet kan løbe væk. Folien skal ligge ovenpå bunden og skråne ned mod faskinen. Faskinen skal helst være udenfor bedet, så du kan tjekke, at rødder ikke vokser op i bedet gennem faskinen.

Den skrå bund er lavet ved flytte jord fra den nedre ende til den øvre. Ovenpå skråningen ligger først folie og øverst 40 cm surbundsjord, smukt holdt på plads af kampesten. Også ved bedets ender må du sikre sig, at rødder udefra ikke invaderer bedet. Det gøres ved at bøje plastfolien op og lade den gå ud mellem to af støttemurens kampesten. Når bedet har sat sig skærer, du folien af, så man ikke kan se den udefra.

Gødning og vand

Der gødes moderat med organisk gødning i april. Alternativt kan bruges 20-30 g klorfri  blandingsgødning pr. kvadratmeter i april efterfulgt af 15 g svovlsur ammoniak pr. kvadratmeter i juni efter blomstringen.

Surbundsbedet må aldrig tørre ud. I vækstperioden vandes efter behov. Regnvand er blødt (uden kalk) og må foretrækkes. Svidninger på stedsegrønne planter om foråret skyldes næsten altid vandmangel. Sørg evt. for en grundvanding i det tidlige forår efter en længere sol/frost-periode, men først når frosten er gået af jorden

Sartere sorter og unge planter kan beskyttes mod udtørrende blæst og forårssolens svidninger ved at der stikkes grangrene ned omkring dem. De fjernes først når de har tabt nålene.

Du kan plante tæt, for selv store rododendron omplantes let. Det bedste tidspunkt for omplantning af stedsegrønne er april samt august-september.

De fleste sorter kan skæres tilbage i april. Det er bedst at skære over yngre og ikke for kraftige grene. Mindst en fjerdedel af de aktive blade bør beholdes.

Omgivende planter og træer

Et fint læ, også om vinteren, kan opnås med stedsegrønne hække af taks, thuja, gran, bambus eller buksbom. Bøg og avnbøg giver også et godt vinterlæ, fordi de beholder løvet om vinteren. Ikke for tætte træhegn og midlertidige grenflethegn er også velegnede.

Vandrende skygge fra træer om sommeren og skygge for den lave vintersol hjælper surbundsplanterne til at spare på vandet. Skovfyr, eg og ældre frugttræer er velegnede til at give vandrende skygge.

Birk er meget vandkrævende og kan blive en hård konkurrent. Stærkt skyggegivende træer som hestekastanje er heller ingen god ide.

Eksempler på moderat voksende og ikke for skyggende træer:
Bærmispel (Amelanchier ), sydbøg (Nothofagus), røn (Sorbus), mindre acer, japanske løn, hjertetræ (Cercidiphyllum), paradisæbler (Malus), tjørn (Crataegus).

Gode planter til bedet

Eksempler på planter, som opnår den bedste udvikling i et surbundsbed:

Efterårslyng (Calluna), konvalbusk (Clethra), pagodebusk (Enkianthus), forårslyng (Erica), Kalmia, tørvemynte (Pernettia), Pieris, storfrugtede blåbær, tranebær, tyttebær.

Mange stauder trives fint i surbundsbedet og er med til at forlænge sæsonen:

Bregner, astilber, valmuesøster (Meconopsis betonicifolia), funkia (Hosta), sølvlys (Cimicifuga), treblad (Trilium), foldblad (Veratrum), violfrøstjerne (Thalictrum), visse liljer.

Et tæppe af lave bunddækkende planter er smukt; men man skal gøre sig klart at også bunddækket bruger vand.

Velegnede er blandt andre: 
Hasselurt (Asarum), hønsebær (Cornus canadensis), bjergte (Gaulteria), bispehue (Epimedium), benved (Euonumus fortunei), vintergrøn (Vinca), vinterglans (Pachysandra), div. primula.

Bland selv jorden

En grov, lys spagnum, der ikke er tilsat kalk og gødning er god til bedet. Men du kan lave din egen blanding af 1/3 havemuld, 1/3 grov spagnum og 1/3 halvformuldet organisk materiale, som kan være grovhakkede kviste, barkflis, delvist omsatte blade gran- og fyrrenåle, kalkfri kompost og lignende.

I surbundsbedet stiger vandet i jorden meget hurtigt op til overfladen og fordamper, hvis ikke du lægger 3-5 cm blade eller træflis ovenpå. Da den lyse, grove spagnum nedbrydes langsomt, sammenlignet med de finere og mørkere typer, er det en god ide hvert år at lægge blade, afklip fra hækken og lignende materiale oven på bedet.

Har bladene en tilbøjelighed til at blive gule og er pH-værdien i bedet er for høj, kan du strø 50 g svovlblomme pr. kvadratmeter bed i efteråret. Svovlblomme skal blive oven på jorden, hvor den iltes til syre. Efterhånden som syren neutraliserer kalken til gips, bliver bladene smukkere grønne.

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.