Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Nyhedsbrev maj 2019

 

 

 

https://ymlpmail1.net/imgz/e27v_LOGO.jpg

 

Kære medlemmer!

”Kom maj du søde milde …..”, ja, håbet lever stadig, selv om måneden hidtil har været præget af blæst, kulde og stadig for lidt regn.Forhåbentligt når det at rette sig inden vores årlige plantemarked på Gravene!

Husk at tidspunktet for plantemarkedet i år er ændret til lørdag d. 18.maj kl. 9.3o – 12.3o.

Igen i år er vores traditionelle tidspunkt for plantemarkedet – første lørdag i maj - kollideret med afholdelsen af Lysfesten i Haderslev. Vi havde fået lovning på, at kunne anvende Gravene d. 4. maj om formiddagen, men på et sent tidspunkt blev tilladelsen inddraget, fordi udstillingerne til Lysfesten skulle opstilles tidligt.
Vi er kede af de udfordringer, flytningen har måtte give vores trofaste stadeholdere.
Men igen i år bliver der et bredt og godt udbud af spændende planter til absolut konkurrencedygtige priser og igen i år vil Havekredsen afholde tombola med gode plantepræmier.
Og så bliver der sikkert maj-sol og god stemning på Gravene igen. Husk at komme forbi til en god havesnak og mulighed for en god plantehandel.

https://ymlpmail1.net/imgz/e27v_plantemarked.jpg

Husk også vores fælles Kredsudflugt, som i år går til Nordjylland og er tilrettelagt af Christiansfeld Havekreds.

Turen starter lørdag d.1.juni kl. 7 fra parkeringspladsen på JomfrustienHaderslev, derefter er der opsamling i Christiansfeld og Kolding Syd.Vi slutter igen i Haderslev kl. ca. 20.45.

Turen bliver lidt længere i år, men vi skal se 4 meget spændende haver i det nørrejyske og den sydlige del af Vendsyssel og der er plantesalg i flere af dem.
Turen koster 350 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer. Prisen omfatter entreer, rundstykke til formiddagskaffen, eftermiddagskaffe og en sandwich til et let aftensmåltid. Vi skal selv medbringe frokosten. Der bliver som sædvanligt mulighed for at købe supplerende drikkevarer i bussen.
Tilmelding til turen skal ske til Poul Refshauge i Christiansfeld, mailadresse pobr@christiansfeld.dk eller telefon 23354686 senest d. 15. maj. Tilmeldingen er bindende.
Vi ser frem til en spændende og hyggelig kredsudflugt – som altid.

De næste arrangementer i Haderslev og Christiansfeld havekredse.
Åbne haver i Haderslev, lørdag d. 8. juni.
Aftentur I Christiansfeld og Kokær d. 12.juni.
Vi ønsker medlemmerne et rigtig godt og frodigt forår.
Med venlig hilsen Bestyrelsen 

. HAVESELSKABET - Haderslev Havekreds Tlf 74575614 mail:

 info@haderslev-havekreds.dk