Gå til hovedindhold
Kollerup Gods hovebygning
Fra afdeling/kreds

Favrskovs største Have- og Plantemarked - en succes

Små 1000 gæster fik en fantastisk oplevelse på Favrskovs største Have- og Plantemarked i smukker rammer på Kollerup Gods, hvor 40 udstillere med planter, sten, krukker, haveudstyr og andre haverelaterede emner, stod parat til at sælge, give gode råd og spændende inspiration. Mange valgte at besøge caféen, hvor de mødte et overdådigt kagebord.
Lene Hansen - 

Kollerup Gods dannede en smuk ramme for Favrskovs største Have- og Plantemarked.
End ikke lidt regn fra dagens start kunne ødelægge det gode humør. Og solen tittede frem og varmede gæster og de meget engagerede udstillere og der blev handlet flitttigt. Der blev delt mange erfaringer fra livet i haven og naturvejlederen fra Favrskov Kommune var populær med god viden og brød bagt over åben ild med den lækreste ramsløg-pesto.

Flere gæster havde fornøjelsen af at vinde fine gevinster i tombolaen, hvor flere af gaverne var sponsoreret af udstillere. Og var heldet ikke med i tombolaen, var det måske ved timelodtrækningen på indgangsbilletten eller ved lodtrækningen på evalueringsskemaerne, som foregik i havekredsenes velbesøgte informationstelt.

I caféen nød mange gæster lækkert hjemmebag - boller og smukke, lækre kager. Alt produceret af en stor flok frivillige. Det var tydeligt at alle nød de hyggelige rammer i caféen og en super god service fra de frivillige hjælpere. 

Haveselkabets kredse i Hammel og Hadsten takker Pia Selchau-Mark, alle gæster, udstillere og frivillige for at have bidraget til en helt fantastisk dag