Gå til hovedindhold
Vinderen i kategorien Dyr i haven i 2017. Foto: Jørn Damgaard
Vinderen i kategorien Dyr i haven i 2017. Foto: Jørn Damgaard
Cph Garden 2019

Danmarks flotteste havefoto 2019

Vil du deltage i fotokonkurrencen, hvor vi kårer Danmarks flotteste havefoto 2019. Skynd dig - sidste frist er 1. april 2019.
02. januar 2019

Haven gemmer på mange skønne motiver, og måske er du en af dem, der er genial til at fange dem. I så fald har du nu mulighed for at deltage i Haveselskabets konkurrence, hvor vi kårer Danmarks flotteste havefoto 2019.

Adam Bindslev var dommer i fotokonkurrencen i 2017, og han synes, at det var fascinerende at se bredden i de indsendte fotos.

"Det viser, hvor utroligt forskellige associationer de deltagende havde i forhold til begrebet "have", og hvilken begejstring og variation, der er i danskernes haver," siger Adam Bindslev

Du behøver ikke dyrt udstyr

Du behøver ikke at være en erfaren fotograf eller have det helt rigtige udstyr for at deltage i konkurrencen. Alle, der kan lide at tage billeder af deres have, kan være med.

"Det er altid fedt at opleve, hvordan folk på alle mulige fotografiske niveauer kan skabe fantastiske billeder. Uanset om de fotograferer med deres telefon eller deres dyre spejlreflekskamera."

"Det handler om at kunne se og skabe - ikke om teknisk perfektion. For i sidste ende er denne type fotografi en formidling af en følelse og historiefortælling," siger Adam Bindslev

Fire kategorier

Der er fire kategorier i konkurrencen: 

  • Blomster/planter
  • Makro
  • Haveliv
  • Dyr i haven

De nominerede fotos vises ved en udstilling på Cph Garden 2019 - Haveselskabets store haveshow fra 20. til 23. juni 2019 i Ballerup.

Publikums favorit i 2017. Fotograf Grete Andersen.

Sådan deltager du

For at komme i betragtning til konkurrencen skal du inden d. 1. april 2019 indsende dit foto til mailadressen: foto@haveselskabet.dk

Alle kan deltage i fotokonkurrencen, om du er medlem eller ej.

Du må maks. indsende et foto i hver kategori.

Billedet behøver ikke været taget fra i år 2019. Du kan sagtens indsende et billedet, der er taget for nogle år siden.

Det billede du indsender må gerne være billede behandlet, i forhold til justering af f.eks. lys, kontrast, beskæring eller farvetone. Du må ikke tilføje eller fjerne motiver fra billedet.

Du kan indsende dit foto i lav opløsning (1-4 MB), men bliver dit foto udvalgt til at være med i konkurrencen, skal du sende det i høj opløsning, så alle fotos kan printes og udstilles til Cph Garden

Bliver dit foto udvalgt, modtager du en gratis billet til Cph Garden, så du kan opleve udstillingen. 

Præmie

Vinderen af "Danmarks flotteste havefoto" vil modtage en gratis fotokursus hos fotograf Ann Malmgren.

De heldige vindere i de 4 kategorier modtager som præmie et gavekort til fotobutikken Dine billeder på 600 kr. 

Her kan du se vinderne fra konkurrencen i 2017

Danmarks flotteste havefoto 2017 af Lene Buhl-Christensen

Sådan foregår konkurrencen

I første omgang udvælger den professionelle blomsterfotograf Ann Malmgren sammen med fotograf Adam Bindslev 25 billeder i hver kategori, der vil blive udstillet på Cph Garden. 

En jury kårer herefter en vinder i hver kategori og en overordnet vinder til selve udstillingen. Derudover kåres en publikumsfavorit, der kan stemmes på via sms. 

Vinderne kåres på Cph Garden søndag den 23. juni 2019 kl. 16. 

Har du spørgsmål, så skriv til dn@haveselskabet.dk

Om dommerne

Ann Malmgren

Ann Malmgren

Arbejder om professionel fotograf og har de seneste år specialiseret sig i blomster og havefotografering. Ann blev udlært som fotograf som 20-årig og har været selvstændig siden 1986. 

Ann har igennem tiden leveret fotos til et hav af danske og udenlandske aviser, magasiner og hjemmesider – herunder Haveselskabets magasin "HAVEN". Ann underviser i fotolære på bl.a. grafisk skole. Læs mere på Blomsterfotografering.dk

Adam Bindslev

Adam Bindslev

Er autodidakt fotograf – oprindelig uddannet bibliotekar med speciale i billedkunst, men har siden 2009 været selvstændig inden for rådgivning omkring visuel kommunikation.

Adam Bindslev har sammen med Ann Malmgren virksomheden Fotografikurser.dk

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN sætter her i marts fokus på forårsblomster, den nemme have, ukrudt og en ny serie: Med Karna Maj i køkkenhaven. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.