Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere

Hvad er Havefestivalen?

Ved Haveselskabets årlige Havefestival åbner små 300 mennesker havelågen og deler glædeligt ud af deres haveglæde og gode ideer. 

I weekenden den 10. og 11. juni 2023 holder Haveselskabet næste gang Havefestival.

Ved den årlige Havefestival åbner cirka 300 private haver i hele landet deres havelåge og lader haveinteresserede mennesker, som de ikke selv kender, komme indenfor og opleve deres haver. 

Og selv om det kan føles lidt grænseoverskridende at gå ind på andre menneskers matrikler, så er det også en spændende og helt unik oplevelse at komme indenfor og se, hvad der gemmer sig bag hækken i de normalt så lukkede og private haver. 

Mødet om den fælles interesse for at dyrke jorden giver traditionelt anledning til mange gode snakke mellem både haveejere og besøgende - hvad enten det er perfekte roser eller vilde bede, man brænder for.

Haveejerne er som regel selv til stede og er klar til at dele haveglæden og gode ideer til havens indretning, valg af planterne og meget mere med de besøgende. Så der er masser af inspiration at få med hjem til sin egen have, hvad enten den er stor eller lille, - fortæller Bente Enert, som er kommunikations- og pressechef i Haveselskabet.

Oplev noget nyt hvert år

I år er det 13. gang Haveselskabet holder Havefestival, og hvert år har det været en stor succes med mange besøgene i de åbne haver.

Havefestivalen flytter hvert år til en ny weekend, og det er der ifølge Charlotte Garby en særlig grund til.

En have kan opleves helt forskelligt afhængigt af, om du besøger den en frisk forårsdag, hvor tulipaner og kirsebærtræer står i fuldt flor, i august med masser af skønne sensommerstauder, georginer og prydgræsser, eller som i år, hvor Havefestivalen ligger i juni, hvor vi kan glæde os til at besøge haver med blomstrende stauder og buske.

Ideen er, at vi én weekend om året opfordrer vores medlemmer til at åbne havelågen på samme tid, så der bliver rigtigt mange haver at besøge over hele landet, - fortæller Haveselskabets direktør, Charlotte Garby.

Charlotte Garbys bedste råd til personer, der planlægger havebesøg under Havefestivalen, er, at de skal være åbne for nye haveoplevelser.

Min erfaring siger, at man kan finde spændende detaljer i stort set alle haver. Det handler bare om at have øjnene med sig og stille de rigtige spørgsmål.

Haveglæden spirer forskelligt og mange steder

Hvis man ved Havefestivalen tager rundt og besøger en håndfuld eller flere forskellige haver i løbet af weekenden, kan man ikke undgå at opleve, hvor forskelligt haveglæden kommer til udtryk i de forskellige åbne haver.

Vi oplever, at der er flere og flere, som bliver interesserede i livet i og omkring haven, men at det nogle gange kan være svært at finde ud af, hvilken ”havetype” man selv er. Her giver Havefestivalen en god mulighed for at tage rundt og se mange forskellige bud på helt forskellige typer af haver, så det bliver nemmere at finde ud af, hvad man selv kan lide, - fortæller Bente Enert fra Haveselskabet.

På sin første Havefestival-tur besøgte hun selv seks meget forskellige haver, som hver især gav nye ideer til hendes egen have. 

På turen blev jeg beriget med haveglæde fra haveværterne, der alle viste deres haver frem med en hjertelighed, som var helt overvældende. Jeg tog hjem med fornemmelsen af, at jeg havde fået lov til at få et lille indkik i deres små private paradiser og fået lov at dele glæden med dem for en lille stund. Hjemme i min egen have skal der nu anlægges et bed med prydgræsser og prydløg, så turen fik også sået et lille kim til at tænke haveindretning på en helt ny måde, - fortæller Bente Enert.

 

Åbne haver i hele landet

De åbne haver fordeler sig over hele landet – og der er mange forskellige typer af haver: Fra den lille byhave til den store landbohave, fra smukke prydhaven med roser og stauder, store køkkenhave med selvforsyning og til forskellige specielle haver som fx haver i japansk stil eller med sjældne træer, buske eller stenbedsplanter. 

Her kan du gå til alle åbne haver, sæt dit filter til Havefestival og du vil få fremvist alle åbne haver til Havefestival 2023. Husk at du kan gemme de haver du gerne vil besøge, giv haven et hjerte i højre hjørne, og den vil blive gemt i Mit Haveliv under Favorit haver. 

 

Find alle åbne haver til Havefestival her