Dette dynamiske staudebed har en uformel stemning. Rødviolette fyldige silkepæoner i baggrunden omsluttet af sporebaldrian, med røde eller hvide blomster i etager op ad stænglen. 

I forgrunden af bedet står laksefarvede kæmpevalmuer og spir af kongelys også i laksefarvede og rosa toner. Og den blåviolette almindelige blåhat svæver over bedet.

Krybende sølvbynke med de trådformede blade ses til højre i bedet, og den grå farve er fin til de lysende blå blomster i eng-storkenæben midt i billedet. 

I bedet spænder farverne vidt i skalaen fra de orientalske valmuer med laksefarvede kronblade, over pink storkenæb til de røde farver i sporebaldrian, klinte, silkepæon, og blåhat. 

En lidt utraditionel farveholdning, men det bliver kædet fint sammen af de mørke støvdragere i valmuen og kongelysene i forgrunden af bedet. 

Den hvide silkepæon, den hvidblomstrede sporebaldrian og de klart lyseblå storkenæb lægger sammen med det grålige løv i sankthansurt, japanmalurt krybende sølvbynke, russisk mandstro og ægte blåkant en blød stemning over bedet. 

Makedonsk blåhat, Knautia Macedonica. Foto. Wikimedia

Stjerneskærm, Astrantia major. Foto: Flickr

Almindelig blåhat, Knautia arvensis. Foto: Flickr/Udo Schmidt

Rød sporebaldrian, Centranthus ruber. Foto: Flickr

Russisk mandstro, Eryngium planum. Foto: Flickr/Jennifer Chernoff

Engstorkenæb, Geranium pratense 'Mrs Kendall Clark'. Foto: Flickr

De to arter lette blåhat (røde og violette) giver bedet et let, uformelt og transparent slør. Det er smukt at kigge ind i mellem stænglerne og se planterne bagerst i bedet.

I sensommer og efterår vil bedet være domineret af de fyldige sankthansurt i rosa farver. De gråløvede planter vil fortsat lyse op, og russisk mandstro og ægte blåkant giver den blå kontrast. 

Bedets form

Bedet måler 3,5 m x 3,5 m og en lille 50 cm bred grussti skærer sig gennem bedet, så de enkelte bedelementer er 150 cm brede. Det betyder, at det er nemt at nå ind i bedene og luge. 

Bedene kantes med trækanter, så de holder deres form. Bedet kan finde plads som det romantiske islæt omkring terrassen, eller det kan gentages flere gange i belægningen i en stor gårdhave og give en samlet helhed.

Sådan fungerer planteprincippet

Bedet er tilplantet med mindre grupper – 1-3 stk. af samme staude. De fleste af grupperne gentages i bedet. 

De lavere gode bunddækkende stauder er placeret langs bedkanten. I midten af bedet står de lette og lidt højere stauder. 

De små staudegrupper er valgt for ikke at efterlade bare huller efter en opfriskende nedklipning af ægte blåkant og engstorkenæb. 

Blåhat, engstorkenæb og sporebaldrian er flittige selvsåere i bedet. Klinten er kun énårig, så den er afhængig af selvsåning for at blive i bedet. Blåhattene og kongelys er også forholdsvis kortlivede, så selvsåning skal sikres i et mindre omfang.

Vækstforhold

De fleste af stauderne kræver fuld sol for at udvikle sig optimalt. Jorden er alm. veldrænet havejord. 

Stor stjerneskærm, engstorkenæb og silkepæoner holder af en god muldrig jord, men sporebaldrian, ægte blåkant, kinesisk sankthansurt, japanmalurt, og almindelig klinte vil kunne klare sig på let jord under meget tørre forhold.